Nyt fra den religionspædagogiske konsulent

Kære alle

Der er to tilbud nye tilbud til præster, konfirmandundervisere og frivillige.

Fra Folkekirkens Nødhjælp er det tilbud om undervisningsmateriale eller et besøg.

Derudover inviteres alle til Krydsfelt  - en netværkskonference den 20 januar 2024, hvor forskellige folkekirkelige organisationer mødes og taler om undervisning og aktiviteter for børn og unge.

God fornøjelse!

Mange hilsner

Anna Margrethe Saxild
Religionspædagogisk konsulent
Aalborg Stift

Tak, om I vil dele med andre relevante personer.

Få besøg eller download undervisningsmateriale fra Folkekirkens Nødhjælp om temaet 'Næstekærlighed og diakoni.' 

Giv indsigt og handlemuligheder i konfirmandforberedelsen.

Telefon eller tro – hvad er vigtigst i Etiopien? Hvordan gør vi verden til et bedre sted? Og hvad kan jeg selv gøre?

Folkekirkens Nødhjælp har målrettet konfirmationsforberedelsen lavet et aktivitets- og undervisningsmateriale. Vi kalder materialet TagDel24.

TagDel24 fokuserer på forskellen mellem børn og unge i Danmark og dem, der lever i verdens fattigste lande.

Diakoni og næstekærlighed

Materialet er lavet med udgangspunkt i to af de væsentlige værdier i Folkekirkens Nødhjælp – diakoni og næstekærlighed. Værdier, der også giver mening i mødet med børn og unge.

I en hverdag fyldt med lektier, venner og fritidsaktiviteter kan det være svært at se sammenhængen mellem det liv vi lever i Danmark og livet, der leves i blandt unge i Etiopien eller Nepal. Men sammenhængen er der. Vi er afhængige af hinanden.

Hvad vi gør, har betydning for mennesker på den anden side af kloden.

TagDel24 giver en forståelse af sammenhængene på tværs af verdensdele og livsvilkår. Samtidig giver TagDel24 handlemuligheder for danske unge til at hjælpe verdens fattigste.

Få besøg eller undervis selv

TagDel24 består af to elementer – TagDel-Karavanen og TagDel-Aktivitetsmaterialet.

TagDel-Karavanen er en foredragsturne, hvor danske unge, der har været ude og opleve livet i verdens fattigste egne, kommer på besøg med en workshop, hvor film, lege, dilemmaer og udfordringer giver indsigt i de vilkår, som nogle af verdens fattigste mennesker har.

TagDel-Aktivtetsmaterialet er et materiale, som du selv skal afvikle.

Læs mere og book på www.nødhjælp.dk/tagdel

Projektansvarlig: Jonas Holmgaard Hundebøll

Krydsfelt - En konference på tværs

Krydsfelt er en konference arrangeret for og af folkekirken og organisationer med tilknytning hertil. 
Krydsfelt er for alle frivillige og ansatte, der arbejder med undervisning eller aktiviteter for børn og unge relateret til tro og kristendom.
Uanset din baggrund eller erfaring håber vi at Krydsfelt vil være en unik mulighed for at udvide dit netværk og forståelse, samt for at lade dig inspirere af mangfoldigheden i vores fælles arbejde.

Lørdag d. 20. januar 2024 på Diakonhøjskolen i Århus.

Læs mere og tilmeld dig på: Krydsfelt-folkekirken.dk - Krydsfelt-folkekirken