Kristine Kaaber Pors er 15. maj ansat koordinator for socialt arbejde i Københavns Stift. Hun glæder sig til at bidrage til en styrket indsats for de sårbare grupper i Københavns Stift.
Vi er nødt til at tænke på tværs af både geografi og fagligheder, hvis vi vil være en relevant folkekirke for dem, der bor i Københavns Stift, siger Kristine Kaaber Pors. Hun skal sammen med stiftsudvalget for socialt arbejde og socialetik støtte op om de sociale initiativer inden for folkekirkens sociale arbejde lokalt og på tværs i Københavns Stift. Det skal blandt andet ske ved at følge med i, hvilke sociale udfordringer, der gør sig gældende i København, hvilke grupper der er særligt udsatte, og hvor kirken særligt kan bidrage via sogne og provstier.
Hvad skal du lave som koordinator for socialt arbejde og for socialetik?
- Københavns Stift er det sted i landet, hvor de allerfattigste og de allerrigeste bor. Der er nok at tage fat på. I forvejen er der helt vildt mange lokale indsatser for mange forskellige målgrupper. Ensomme mænd, unge der ikke trives, strikkeklubber, AA-grupper og meget mere. Københavns Stifts kirker er fulde af ildsjæle og virkeligt mange flotte initiativer. Allerførst skal jeg rundt og lytte til de aktive og så se, hvordan jeg og andre i stiftsudvalget kan bidrage.
- Det kan ske på mange forskellige måder. Jeg vil fx gerne fortsætte det netværksarbejde, der allerede er sat i gang af min forgænger. Man bliver jo ret glad for at se hvordan andre griber de opgaver an, som man selv står over for. Og det er noget jeg har gode erfaringer med fra mit arbejdsliv: at skabe sammenhænge, hvor folk kan lære af hinandens erfaringer.
Hvilken forskel drømmer du om at spille for kirkerne i Københavns Stift?
- Jeg er god til at linke folk sammen. I det hele taget vil jeg gerne styrke dialogen. Jeg tror, at det sandt menneskelige er at være i dialog med andre og betragte hinanden som jævnbyrdige. Det er ikke dialog, når nogen på en arbejdsplads tror, at de skal koste rundt med de andre. Vi er fælles om at være kirke, og de gode løsninger finder vi derfor også, når vi taler med hinanden. Kun på den måde kan vi skabe forandring.
- Jeg synes, at det er spændende, at folkekirken på én gang er en myndighed og en civilsamfundsinstitution. Vi er en myndighed, der skal gøre tingene ordentligt og korrekt, men folkekirken er også en civilsamfundsorganisation, og der er et kæmpe potentiale for at skabe flere fællesskaber, men det kræver vilje til medinddragelse og nytænkning. Det er essentielt for kirken at række ud og skabe fællesskab. Jeg tror, vi kan gøre meget mere, men vi har brug for at blive skarpere på kirkens særlige rolle, og hvordan vi bedst kan skabe sammen med diakonale organisationer, andre gode kræfter i civilsamfundet, kommunen.
Hvad er din baggrund, og hvad kan du bruge den til i forhold til dine opgaver i Københavns Stift?
- Jeg er uddannet antropolog, det vil sige, at jeg ved noget om folkeslag, om sociale sammenhænge – vores speciale er at undersøge, hvad det er, der er på spil mellem mennesker, hvad er rollerne i en gruppe, og hvordan kan man få det bedste ud af et samspil.
- Jeg har fx arbejdet for Danmission i Tanzania, hvor jeg hjalp med at bygge et program op om, hvordan myndighederne kan sikre, at kvinders rettigheder sikres, og hvordan man kan etablere netværksgrupper, hvor kvinder kan hjælpe hinanden med at gøre sig stærke sammen og bruge hinandens styrker til at skabe forandring. Senest har jeg arbejdet med at sætte klimaudfordringerne på kirkens dagsorden gennem bogen Klima, Tro, Håb og Handling, kristendom og natursyn.
- Det er min opfattelse, at sameksistensen i Danmark er presset. Jeg oplever, at der politisk er en tendens til at udskamme særlige befolkningsgrupper. I den sammenhæng tror jeg, at folkekirken vil kunne være med til at skabe en sammenhængskraft. Det er fx vigtigt, at vi har et tæt samarbejde med vores muslimske og jødiske naboer. Der er mange ’fælles tredje’r for muslimer, jøder og kristne, et godt eksempel er de sårbare unge. Vi kan som folkekirke med de kræfter og ressourcer, vi har, være med til at trække et læs dér, og sætte spørgsmål på dagsordenen, hvor vi særligt har indsigt.
Hvad tror du bliver udfordrende i dit arbejde?
- Uden tvivl folkekirkens organisering. At få de to ledelsesstrenge til at spille sammen – eller i virkeligheden er det en trekant: de frivillige, præsterne og de øvrige ansatte. Hvordan kan jeg være med til, at vi spiller hinanden gode? Jeg kan godt opleve det som svært for de frivillige i folkekirken, at få plads og rum til at realisere deres ideer. Vi har meget forskellige kompetencer i folkekirken, og der er brug for alle kompetencer, så det er mit håb og min bøn, at vi kan blive bedre til at bruge hinanden.
Hvad glæder du dig til?
- En af udvalgets prioriteringer er unge ensomme. Det er et felt, som jeg vil glæde mig til at arbejde videre med. Jeg vil gerne udvikle projekter, som er med til at udvikle folkekirken som et laboratorium, hvor unge kan gøre noget, fx i forhold til den sårbare natur og vores egen og andres skrøbelighed. Hvor unge ville kunne finde venner og sammen gøre noget aktivt for at gøre verden til et bedre sted.
- Ud over de sårbare unge er der også de sårbare ældre, som kirkerne også kan lave nogle rum for, som er mere inkluderende og rummelige. Helsingør Stift arbejder fx meget med det og vi kan lære noget af dem, tror jeg.
Har du ideer til indsatsen for det sociale arbejde eller ønsker en samtale med eller et besøg af Kristine Kaaber Pors, kan du kontakte hende på kpo@km.dk.