Kirken som medaktør i fremtidens landsbyfællesskab.
6. marts 2024 kl. 15-21 på Midtfyns Gymnasium
Hvorfor er denne konference vigtig?
Landsbykirkens udfordringer og muligheder
Landsbykirken undergår i disse år store strukturelle forandringer, som nogle steder bærer præg af afvikling, ligesom det allerede er sket med butikkerne og skolerne på landet. Svindende indbyggertal, mangel på præster, krævende vedligehold og fastbunden økonomi er med til at presse kirkelivet på landet.
Samtidig har kirkens historiske rolle som omdrejningspunkt for fællesskab og sammenhængskraft ændret sig med fremkomsten af nye mødesteder og kommunale tilbud.
Nye veje til relevans og fællesskab
På konferencen vil vi stille skarpt på spørgsmål som: Hvordan kan landsbykirken skabe større samfundsrelevans og række ud til en bredere befolkning? Hvordan kan kirken samarbejde tættere med lokalsamfund og foreningsliv? Kan kirkerummet bruges mere mangfoldigt, og kan kirkens sociale arbejde spille en større rolle for det lokale fællesskab?
Oplæg, debat og praksisnær inspiration
Konferencen byder på oplæg fra både forskere og praktikere, paneldebatter og netværk. Deltagerne vil få ny viden, høre praksisnære fortællinger fra det virkelige liv og deltage i workshops, som inspirerer til at tænke nyt om landsbykirkens fremtidige rolle og muligheder.
Læs meget mere på konferencens hjemmeside - program, hvem er med, om tilmelding osv.
https://www.kirkenpaalandet.dk/