Det er nu tredje år, der afholdes et ugeskursus for danske folkekirkepræster.
Kurset giver nye perspektiver på præsteembedet og forebygger stress.
Kurset afholdes i Skirva Fjeldkirke i Norge fra den 3. til den 10. januar 2025
Kursets indhold er en kombination af teologisk refleksion og fysisk aktivitet.
Den teologiske refleksion består i en gennemgang af Kierkegaards opbyggelige taler: ”Imod fejhed”. Talen handler om at identificere overbelastning og selvbedrag og tjener som inspiration til samtaler om arbejdsmiljø og stress. Derudover inddrages elementer af faciliterings metoden Bibelsk Sjælesorg.
Efter kurset er der et opsamlingsmøde af 5 timers varighed for de kursister, der ønsker det. Mødet foregår i Engum Sognegård under ledelse af præst og supervisor Preben Kok.
Den daglige fysiske aktivitet tilrettelægges efter kursisternes individuelle ønsker og under kyndig lokalkendt ledelse. Der er mulighed for vandring med snesko. Der er skiskole for begyndere på langrendsski, og der er lange skiture for de mere øvede. Som nævnt i den vedhæftede kursusbeskrivelse er kursus prisen, alt inklusive: 5.200 kr.
Med Venlig Hilsen
Helle Møller Jensen og Poul Martin Langdahl.