Markér verdens skabelse med en gudstjeneste

Danske Kirkers Råd og Grøn Kirke står bag udarbejdelsen af materiale, som kirkerne kan bruge, hvis menighedsråd og præster ønsker at markere verdens skabelse ved en højmesse.

2025 er jubilæumsår for den trosbekendelse, som kaldes Nikænum, og som blev udformet i Nikæa i oldkirken. I den anledning har Danske Kirkers Råd og Grøn Kirke udarbejdet et forslag til, hvordan en gudstjeneste kan afholdes under temaet ’Skabelsens Dag’.

Hvis I som menighedsråd og præster ønsker at gøre brug af materialet i forbindelse med en højmesse, skal I sende en ansøgning til Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen på kmkbh@km.dk.

Ud over forslaget kan man på Grøn Kirkes hjemmeside hente inspiration til andre former for gudstjenester og markeringer til fejring af en Skabelsens Dag og til andre gudstjenester i skabelsestiden, som allerede fejres af en række danske og internationale menigheder i perioden 1. september til 4. oktober.

Se mere på Grøn Kirkes hjemmeside