Folkekirken er en luthersk kirke. Men kan vi tale om at have en luthersk identitet?
Folkekirkens mellemkirkelige Råd opfordrer menighedsråd til at tale om hvad det vil sige at være luthersk. Vi har lavet en spørgeguide, der leder jer godt igennem samtalen. Denne findes i kolonnen til højre. Vi håber, I kan sætte tid af til samtalen. Se også vores korte video hvor Dr. theol. Peter Lodberg giver en introduktion til luthersk identitet
Som del af majoritetskirken i Danmark – folkekirken – tænker vi sjældent over, hvad det vil sige at være lutherske. Vi ser os selv som almindelige folkekirkemedlemmer, og man stiller sjældent spørgsmål til det almindelige. Derfor har mange af os måske aldrig tænkt over, hvad det lutherske er.
I folkekirkens bekendelsesskrifter sammenfattes det lutherske som evangeliet om Guds tilgivelse og liv i troen på Jesus Kristus, fællesskabet i dåb, nadver og menighed, og engagement gennem kirkens diakoni, dvs. kirkens sociale arbejde.
Udgangspunktet for at være luthersk kan derfor kaldes ’befrielse’ – forstået som befrielse fra selv at skulle sikre sin tilgivelse.
I det nye testamentes tekster bliver befrielsen til i mødet med Jesus, hvor mennesker befries både fra sult og sygdom, fra synd og fra kulturelle hierarkier (Mattæusevangeliet kapitel 4, 23-25). Det er i mødet med Kristus gennem evangeliet, vi befries. Denne befrielse er startpunktet og forudsætningen for vores lutherske identitet.
På den måde har luthersk kristendom retning mod det fælles samfund: Vi er som lutheranere kaldet til at gøre godt mod den, der har brug for det – nemlig vores næste. Vi er sat ind i en sammenhæng med hinanden i samfundet og i kirken, i skaberværket og i sidste ende Gud. Vi er forskellige, men har brug for fællesskabet, og derfor skal vi sikre rummelighed.
Fællesskabet udfordres ofte, ikke mindst i et samfund som præges af forskellige kulturer og religiøse traditioner.