Konsulentrunder i Viborg Stift 2025

Viborg Stift har fastlagt konsulentrunderne for 2025:

  • Den 27. og 28. marts 2025
  • Den 11. og 12. juni 2025
  • Den 3. og 4. september 2025
  • Den 29. og 30. oktober 2025

Tilmelding

Tilmelding til konsulentrunderne skal ske via provstiet. 
Ønske om deltagelse skal fremsendes til stiftsøvrigheden senest en måned forud for runderne.

Tilrettelæggelse af konsulentrunden

Når stiftet fra provstierne har modtaget tilmeldingerne til konsulentrunden, vil stiftet sende en tidsplan og relevante informationer for rundens afholdelse til de pågældende menighedsråd og provsti(udvalg).

Hvis der tilmeldes flere sager, end der tidsmæssigt er kapacitet til, kan det blive nødvendigt, at sagen må vente til næste konsulentrunde. 

Materiale til brug for konsulentrunden

For at menighedsrådene får det optimale ud af besøgene, er det vigtigt, at der forud for besøget sendes materiale til stiftet, så konsulenterne kan forberede sig bedst muligt. 

Materialitet varierer alt efter, hvilken type sag, der er tale om – og alt efter om der er tale om et besøg på baggrund af en ide, som menighedsrådet har, eller der er tale om fx en igangværende sag. 

Materiale kunne fx være:

  • Menighedsrådets ansøgning i en byggesag
  • Selve projektet vedlagt følgende:
  • Beskrivelse af eksisterende forhold
  • Billeddokumentation 
  • Hvilke ønsker er der til fremtidige forhold
  • Beskrivelse af fremtidige forhold
  • Tilbud på projektets udførelse (dog ikke ved skitseprojekter)
  • Provstiudvalgets godkendelse af økonomien i projektet - dog ikke ved skitseprojekter, men projektet skal være behandlet på provstiudvalgsmøde

Efter besøget udarbejder stiftsøvrigheden et referat af besøget. Referatet sendes ud til menighedsråd og provsti indenfor ca. 4 uger. 

Deltagere i konsulentrunden

I konsulentrunderne deltager - foruden repræsentanter fra stiftsøvrigheden - den kgl. bygningsinspektør og Nationalmuseet samt eventuelt kirkegårdskonsulenten og varme- og energi- og klimakonsulenten, hvis dette er relevant. 

Det er vigtigt, at menighedsrådet og evt. deres arkitekt samt provst/repræsentant fra provstiudvalget eller eventuelt provstisekretær er repræsenteret ved hver kirke under konsulentrunderne.

Vi gør opmærksom på, at stiftsøvrigheden udvælger hvilke konsulenter, der – pga. faglig ekspertise – skal deltage i besøget hos jer. Hvis andre konsulenter end den kgl. bygningsinspektør eller Nationalmuseet deltager i besøget, vil I efterfølgende modtage en regning fra den pågældende konsulent via stiftet. Oversigt over hvilke konsulenter, der deltager hos de enkelte kirker, vil fremgå af programmet for konsulentrunden, som bliver tilsendt menighedsrådet forud for besøget.

Konsulentrunden er alene af rådgivende karakter

Ved konsulentrunderne ydes der alene rådgivning til menighedsrådene - der træffes ikke beslutninger i forhold til de konkrete projekter. Såfremt menighedsrådet ønsker projektet realiseret, skal der efterfølgende sendes en ansøgning via provstiudvalget til stiftsøvrigheden. 

Øvrige bemærkninger

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er man velkommen til at kontakte stiftet.

 

ANN-SOFIE BACH KVIST

Jurist

VIBORG STIFT

Telefon: 8662 0911

Direkte: 8726 2171

Domkirkestræde 1

8800 Viborg