Kom med til inspirationsdag om Grøn Kirke og børn og unge

Lille dreng i grønt græs

Aalborg Stiftsudvalg for Grøn Kirke og Religionspædagogisk Stiftsudvalg inviterer til inspirationsdag om Grøn Kirke og børn og unge.

Her inviterer vi kirkens ansatte ind til en inspirationsdag, om hvordan vi sammen på tværs af faggrupper kan løfte den grønne dagsorden i vores arbejde med børn og unge. 

Den grønne omstilling, Grøn Kirke, bæredygtighed og klima krise er en væsentlig del af vores verden. Men hvordan bruger vi naturen og den grønne omstilling aktivt i vores arbejde med vores menighed - ikke mindst i mødet med børn og unge?

Denne dag vil vi få besøg af Lise Palstrøm, pilgrims– og grøn kirke-præst, som vil indføre os kort i grøn teologi. Endvidere vil hun introducere os til og afprøve håbskufferten - et konkret redskab til håb og handling, som kan bruges til andagter, gudstjenester, undervisning og kirkelige aktiviteter.

Afslutningsvis vil vi slutte med en samtale, hvor de unge (15-25 årige) får ordet. Her vil de i samtale med Sofie Kure, ansat ved Grøn Kirke, kigge kritisk pa folkekirkens arbejde samt give et indblik i, hvad den grønne dagsorden betyder for dem.

Program:

9.30-10.00 Velkomst (drop-in med kaffe og rundstykker) 

10.00-12.10 Grøn teologi og håbskuffert ved Lise Palstrøm:

 • Teori om Grøn teologi - særligt med fokus pa børn og unge
 • Intro til håbskufferten. Håbskuffereten er et konkret redskab til formidlingen, læringen og handling. 

12.10-12.55 Frokost 

12.55-13.35 Grøn teologi og håbskuffert ved Lise Palstrøm 

13.35-13.45 Pause 

13.45-14.45 Panelsamtale med unge fra Nordjylland, om hvordan vi, som kirke kan understøtte den grønne dagsorden. 

14.45-15.00 Tak for i dag

Praktisk info:

Pris: Gratis 

For hvem: Kirkens ansatte - præst, graver, korist, organist, kirkekulturmedarbejdere eller en fjerde 

Tid: 14. juni 2023, kl. 10 – 15 (Der serveres kaffe/te fra kl. 9.30) 

Sted: Kirkens Hus Nørresundby, Kapelvej 2a, 9400 Nørresundby. Parkering kan være vanskeligt. 

Tilmelding: Kathrine Fischer kafi@km.dk seneste 11. juni