Konference om ”Kirke på nye vilkår”

Kirkefondet inviterer til konference Lørdag den 11. november kl. 9.30-16 på Kulturkajen Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn.

Danskerne forandrer sig på mange områder. Vi bliver ældre, vi bliver flere og flere i landet med baggrund i anden religion og kultur, vi bliver mere og mere individualiserede, og det digitale fylder mere og mere i vores hverdag. Kirkefondet vil gerne se nærmere på, hvad disse forandringer kan betyde for vores måde at være kirke på. Hvordan kan folkekirken fortsat være relevant og nærværende for danskerne?

Kirkefondet har derfor inviteret en række eksperter til at belyse de nye vilkår, vi skal være kirke i. De giver tilsammen en bred analyse af danskerne anno 2023 mht. deres værdier, deres adfærd og de befolkningsmæssige forhold med flytning, alder, indkomst mm. Forskellige personer centralt placeret i den folkekirkelige verden giver så deres bud på, hvordan folkekirken kan svare på disse udfordringer. Skal der ske strukturelle forandringer i folkekirken? Hvilke tilbud, aktiviteter m.m., skal folkekirken stille til rådighed, og hvordan bliver kirkens budskab oplevet relevant og meningsfuldt for os i dag?

Program:

9.30 Ankomst og morgenkaffe.

10.00 Velkomst og intro til dagens program.

10.30-12.00: En sociodemografisk beskrivelse af danskerne v/ Jais Poulsen, evaluerings- og udviklingskonsulent i FUV.

Replik med et bud på hvor og hvordan der kan være brug for strukturelle forandringer i folkekirken. v/ Mette Moesgaard Jørgensen, provst i Nykøbing Mors

12.00 Frokost

13.00-14.30: 

Danskernes værdier anno 2023 v/ Morten Frederiksen, Ph.d. i sociologi, professor v. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, red. på bogen ”Usikker modernitet” om Den danske værdiundersøgelse 2017.

Hvad er folkekirkens budskab til danskerne anno 2023 v/ (Oplægsholder oplyses senere)

14.30-16.00: 

Hvad har danskerne gang i? Hvad er danskernes adfærd og livsstil anno 2023. En ”adfærdsanalyse af danskerne” v/ Eva Steensig, sociolog og forbrugerekspert

Hvad skal folkekirken tilbyde danskerne anno 2023? v/Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Fra kl. 16-17 er det muligt at deltage i Kirkefondets repræsentantskabsmøde.

Det koster kr. 350,- pr. person at deltage i konferencen. Faktura udsendes efter tilmeldingsfristen.

Tilmelding senest onsdag 25. oktober 2023 til kirkefondet@kirkefondet.dk eller på tlf. 33 73 00 33.

 Læs mere om oplæg og oplægsholdere i den fulde invitation, der linkes til i boksen til højre.