Kære præster
Så er det nu, I kan tilmelde jer til Stiftspræstestævne, som igen i år afholdes på Hotel Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C i dagene den 10. – 11. juni 2025.
Stiftspræstestævnet begynder den 10. juni 2025 kl. 9.00 med gudstjeneste i Aarhus Domkirke v/biskop Henrik Wigh-Poulsen og slutter den 11. juni 2025 ca. kl. 11.30 med sandwich ”grab & go”.
Alle værelser er enkeltværelser og tilmeldingen er bindende.
Klik på linket for at tilmelde dig: KLIK HER FOR TILMELDING
Sidste frist for tilmelding til Stiftspræstestævne er den 3. marts 2025.
----
Temaet for årets Præstestævne 2025: ”SÆT FODEN NED”
Tirsdag den 10. juni 2025 vil der være oplæg og foredrag af Hanne Marie Houkjær, Carsten Jensen og Helle Winther. Om aftenen er der Revy, dans og jazz med PS Swingband.
Onsdag den 11. juni 2025 byder på en formiddag med biskoppen.
Endeligt program kan ses på FIN snarest muligt.
----
Praktisk information
Ind/udtjekning
Der er mulighed for indtjekning på hotellet fra kl. 15.00 og udtjekning senest kl. 12.00 dagen efter.
Drikkevarer
Drikkevarer til festmiddagen kan købes i hotellets bar og er for egen regning.
Parkering
Du kan parkere i hotellets egen parkeringskælder mod betaling. Vær opmærksom på at ved parkering her skal bilens registreringsnummer meddeles i receptionen senest 15 minutter efter ankomst.
Pris
Almindelig bilparkering koster kr. 100,- for en dagsbillet eller kr. 175,- pr. døgn.
Alternativ parkering
Du kan også parkere i parkeringskælderen på Frederiks Plads, lige overfor hotellet. Grundet byggeriarbejde skal du køre en lille omvej via rundkørslen ved Bruuns Galleri - spørg evt. i receptionen. Priserne er tilsvarende hotellets.
Opladning af elbil
Hotellet har 16 p-pladser med ladestandere til elbiler. Prisen er den samme som almindelig parkering plus brugerbetaling for strømmen via Clever app, og egne kabler skal medbringes.
Fitness
Vores fitness lokaler er at finde på 6. etage, som alle gæster har adgang til døgnet rundt. Her er der både vægte samt cardio maskiner.
Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Henrik Wigh-Poulsen