Invitation til BISKOPPENS NYTÅRSKUR, under temaet - Omsorg indtil døden, om aktiv dødshjælp

Biskoppens nytårskur afholdes onsdag den 17. januar 2024 Kl. 9.00-15.00 i Landemodesalen i Roskilde stift.

Program:

9.00 Kaffe og croissanter

9.30. Biskoppen siger velkommen

9.45 - 10.45 Karsten Thomsen, Sogne og hospicepræst. Ph.d. Stud

Retten til at dø: den sidste grænse for det sekulære projekt. Regeringen har kickstartet en debat om aktiv dødshjælp med nedsættelsen af et ”Udvalg for en mere værdig død”. Den er hermed i overensstemmelse med befolkningen, der for op i mod 80% vedkommende ønsker aktiv dødshjælp. Men måske rækker spørgsmålet om aktiv dødshjælp udover et ja eller et nej? Den typiske eutanasipatient er ikke en patient, der oplever mangelfuld smertelindring eller mangler anden symptomlindring. Følgende faktorer er er meget vigtigere: kropsligt forfald, depression, livstræthed, og tab af værdighed og autonomi. Bør patienters begrundelse for at efterspørge aktiv dødshjælp og læge-assisteret selvmord mon få os til at overveje andre løsninger?

 

10.45-11.00 Pause

11.00-12.00 Janus Tarp, formand for ulykkespatientforeningen.

Janus er kørestolsbruger efter en trafikulykke som 14-årig, og med sin personlige historie som bagtæppe vil han fortælle, hvorfor han er modstander af aktiv dødshjælp. Janus Tarp mener, at livet for mennesker med handicap risikerer at blive vurderet som uværdigt ved legalisering af aktiv dødshjælp. I stedet ønsker han aktiv livshjælp, hvor den smertelindrende indsats styrkes, og hvor fokus rettes mod øget omsorg og støtte fra de nære pårørende og fra samfundets side. 

 

12.00-12.45 Frokost

12.45-14.15 Hans Holmsgård, læge. "Hvad er et menneske værd, og hvornår er det ikke længere noget værd?"

Etiske grundprincipper, herunder det kristne menneskeværd. Abortgrænsen. Fosterundersøgelser: Hvilke børn skal have lov til at blive født, og hvilke børn skal ikke have lov? Hvordan skal vi ses på handicappede? Skal aktiv dødshjælp tillades i Danmark? Skal demente have aktiv dødshjælp? Hvordan er det gået i de lande, hvor aktiv dødshjælp er indført.

 

14.30 – Champagne og kransekage i bispeboligen

 

Tilmelding kan kun ske via linket. Da der er begrænsede pladser, er det tilmelding ”først til mølle”

Link til tilmelding: https://forms.office.com/e/3xhhSQ4u2j