Info fra Viborg Stifts Skoletjeneste om udgivelse af "Kirkebesøgshæfte 2024-2025"

Til provster, præster og Kirke- og Kulturmedarbejdere i Viborg Stift.

Skoletjenesten kontakter jer her for at give jer vores kirkebesøgshæfte 2024-25. Hæftet kan downloades her.

I hæftet skriver vi om:

* Kirkebesøgene, der er knyttet til vores undervisningsmaterialer

* Samarbejdet lokalt og nationalt

* Antallet af skoler, der i skoleåret 2023-24 bestilte nye materialer,
   opstillet efter provstier

* Noget af undervisningsmaterialet, der nogle gange går forud for selve
   kirkebesøget

Vores mål er at fremme et samarbejde mellem skolen og kirken. Vi er selvfølgelige opmærksomme på, at der mange steder allerede er et godt samarbejde og en villighed fra skolens side at bruge vores materialer samt besøge den lokale kirke. Vi kan se, at kirkekulturmedarbejdere gør en stor indsats i dette samarbejde.

Vi sender 10 kirkebesøgshæfter med posten til hvert provsti, men hvis I har brug for flere eksemplarer, er I velkomne til at kontakte os, så sender vi dem til jer. Er der ellers spørgsmål til indholdet, er I alle velkomne til at kontakte skoletjenesten for opklarende samtale om forløbene.

Vores store kirkeløb: ”Jagten på den glemte viden”, har vi en omfattende vejledning til kirkerne, der ligesom vores andre kirkebesøg, fortsat ligger på vores hjemmeside: www.vibsko.dk under fanen: Til Kirken.

Vi ved, at I derude også laver forløb for skoleklasser (Ikke mini-eller konfirmander), og derfor hører vi gerne herom, hvis I kunne ønske jer, at det var noget klasserne skulle arbejde med på skolen forud for eller efter et besøg hos jer. Som eksempel herpå kan nævnes: Nogle kirker ligger ved havet og har smukke kirkeskibe, og skoletjenesten har lavet et forløb der hedder: ”Troen på havet”. Det handler blandt andet om de symbolske kirkeskibes betydning, hvorfor et forløb i disse kirker er oplagt.

Vi håber at I vil tage godt imod årets kirkebesøgshæfte.

Vi sender fysiske kirkebesøgshæfter til provstierne i næste uge.

Med venlig hilsen

Charlotte og Kirsten
Viborg Stift Skoletjeneste for Kristendomskundskab