Har du erfaring med kunstig intelligens?

På Folkekirkens Digitaliseringskonference den 30. oktober 2024 sættes der fokus på kunstig intelligens. Derfor søger It-Følgegruppen og Folkekirkens It erfaringer fra dig i folkekirken, der på en eller anden måde har brugt kunstig intelligens. 

Del din erfaring

Måske du har brugt sprogmodeller som ChatGPT til at hjælpe med at skrive søndagens prædiken eller til at finde på aktiviteter til børnearrangementer. Det kan også være, at du har brugt programmer til at genere billeder eller videoer. Hvis du har gjort dig erfaringer med kunstig intelligens, hører vi gerne fra dig. 

Besvarelserne vil blive brugt som input/viden i forhold til at tilrettelægge konferencens indhold. Din besvarelse vil ikke komme til at medvirke direkte i konferencen, medmindre vi konkret har aftalt det. 

Del din erfaring via dette link: https://forms.office.com/e/PmQgigZaRC 

Vi siger mange tak for alle de input, der måtte komme.

Tilmelding til konferencen

Folkekirkens Digitaliseringskonference afholdes den 30. oktober 2024 i Middelfart. Tilmeldingen åbner i juni og offentliggøres på Folkekirkens IntraNet (FIN).  

Klik her for at skrive dig op til at få en e-mail, når tilmeldingen åbner. 
 

Med venlig hilsen It-Følgegruppen og Folkekirkens It