Efteruddannelse: folkekirkens møde med åndeligt søgende

Areopagos og Folkekirke & Religionsmøde inviterer til en webinarserie og en praksisdag med fokus på folkekirkens møde med åndeligt søgende. Den løber af stablen i foråret 2024 – sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Hvad karakteriserer befolkningens åndelige søgen og længsel? Hvordan møder vi som kirke denne søgen? Hvordan formes kirkens praksis og teologi i mødet med mennesker?

Få viden og redskaber til at styrke relationen til åndeligt søgende mennesker med dette tilbud om efteruddannelse fra Folkekirke & Religionsmøde og Areopagos.

Tilbuddet består af tre webinarer og en praksisdag.

+ WEBINAR onsdag d. 21.02.2024 kl. 15-16: Religiøs forskellighed og åndelig søgen i befolkningen
Præsentation af FUV’s befolkningsundersøgelse fra 2020 og 2021 ved Jais Poulsen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

+ WEBINAR onsdag d. 28.02.2024 kl. 15-16: Hvordan møder folkekirken den åndelige søgen i dag?
Præsentation af det nordiske forskningsprojekt 'Folkkyrkans Nya Ansikten. Om nya andliga praktiker, levd religion och teologisk legitimitet.'
Ved Helene Egnell, ph.d. og tidligere stiftsadjunkt på Centrum for Religionsdialog i Stockholms Stift.

+ WEBINAR onsdag d. 06.03.2024 kl. 15-16: Om åbenhedens og relationens teologi
Samtale med Notto R. Thelle, professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Oslo Universitet.

+ PRAKSISDAG torsdag d.14.03.2024 kl. 10.30-16 i Odense Domkirke
Deltagelse i og refleksion over forskellig trospraksis.
Hvordan skabes et fælles rum, der giver plads til den enkeltes søgen?
Ved Torsten Borbye Nielsen, præst og musiker i Areopagos og Byens Valgmenighed og Miriam Florez, stiftspræst for åndeligt søgende i Ribe Stift

Tilmeld dig her