Mandag d. 6. til torsdag d. 9. januar 2025 afholdes retrætekursus for præster på Ådalen Retræte ved Randers:
MULMET I HJERTET
Hjertets inderste – troens sted
Denne retræte er et tilbud om tilbagetrækning og fordybelse for præster i Roskilde Stift.
Retræten er inspireret af Luthers tale om mulmet i hjertet i Galaterbrevskommentaren: ”Hvor der er sand fortrøstning i hjertet, dér er Kristus til stede i selve mørket og i troen.”
Luther trækker her på en lang tradition i kristen spiritualitet for at identificere hjertets
inderste som Guds sted i mennesket. Og han bærer dermed talen om hjertets betydning for bøn og tro videre til de protestantiske fromhedsbevægelser.
Vi vil på retræten søge at opdatere denne indre praksis ved at forankre den i kroppens
helhed og ved at knytte den sammen med hjertets evne for hengivelse og åbenhed.
Retræten udfoldes i en daglig rytme af meditativ bøn, nærværspraksis, lectio divina,
vandring og hvile.
De øvelser, vi bruger, vil være enkle og lette at give videre i en menighedssammenhæng. Retrætekurset kræver ingen særlige forudsætninger.
-------------------
Tid: Mandag d. 6. januar kl. 14 til torsdag d. 9. januar 2025 kl. 13.
Sted: Ådalen Retræte, Gl. Viborgvej 400, 8920 Randers NV, https://aadalenretraete.dk/
Pris: 2.600 kr., som kan betales af kirkekassen.
Arrangør: Roskilde Stift v. retræteledere Helle Brink og Peter Ruge.
Tjenestefri: Der gives tjenstlig kørsel og tjenestefri til retræte én gang årligt til præster i Roskilde Stift.
Spørgsmål og tilmelding: Til Helle Brink hebr1959@gmail.com senest d. 1. december.