Menighedsråd bør ikke bruge konsulenter ved ansættelse af præster

Kære menighedsråd

Haderslev Stift er blevet opmærksom på, at menighedsråd har anvendt konsulenter bl.a. Mental Touch i forbindelse med ansættelse af præster.

 For god ordens skyld vil Haderslev Stift gøre opmærksom på, at menighedsrådet ikke bør anvende rådgivere i forbindelse med ansættelse af præster.

 Menighedsråds medvirken i ansættelsesprocessen af præster er detaljeret reguleret og beskrevet i den kirkelige lovgivning.

 Ifølge denne lovgivning er brug af rådgivere ikke en mulighed.

 Med den nuværende lovgivning er der derfor efter stiftets vurdering ikke hjemmel til at bruge ansættelseskonsulenter i forbindelse med ansættelse af præster.

Med venlig hilsen

Haderslev Stift
Anne Mette Ladekær