Præstemangel har i de senere år været en tilbagevendende tematik i folkekirken. Det afsluttede vidensprojekt ”Præstemangel – Analyse af udfordringer og muligheder” tilføjer et samlet overblik over de faktorer, der påvirker rekruttering og fastholdelse af præster. Rapporten bygger på interviews med menighedsråd, teologiske kandidater og præster og afdækker en række forskellige perspektiver på præstemanglen.
Hvad påvirker præstemanglen?
Vidensprojektet har undersøgt, hvorfor nogle præstestillinger forbliver ubesatte, og hvorfor potentielle præster ikke får embede i folkekirken. Rapporten peger på en række faktorer, der spiller ind, heriblandt:
- Rekruttering og egnethed: Menighedsrådene vurderer ansøgerne ud fra personlige kvaliteter såvel som formelle kvalifikationer. En præst forventes at kunne passe ind og være en del af sognets kultur, formidle kristendommen forståeligt og have stærke sociale kompetencer. Undersøgelsen viser, at menighedsrådene lægger vægt på, at der findes det rette match mellem præst og sogn, og at dette kan føre til genopslag af stillinger, hvis de rette kandidater ikke findes i første omgang.
- Teologiske kandidater, der ikke bliver præst: Nogle kandidater peger på, at præstegerningen kan opleves som isolerende, da det ofte er en stilling uden daglige præstekolleger. Derudover kan de have en forestilling om, at præstens rolle i sognet kan være uklar, hvilket kan føre til usikkerhed om arbejdsopgaver og ansvarsområder.
Perspektiver på rekruttering og fastholdelse
Undersøgelsen peger på en række forhold, der har betydning for præstemanglen samt rekrutteringen og fastholdelsen af præster. Kaldsbegrebet bruges af nogle præster til at beskrive den forpligtelse, de føler over for menigheden. Det har både bidraget til at fastholde nogle præster, og sammen med præsteidentiteten kan det også motivere tidligere præster til at vende tilbage til embedet efter at være stoppet. Nogle præster savner nemlig centrale præsteopgaver, som de oplever som vigtige og meningsfulde.
Teologiske kandidater peger på flere faktorer i forbindelse med rekrutteringsmuligheder, herunder fleksibilitet i jobstrukturen, forskellige typer af embeder og sammensætningen af arbejdsopgaver, som noget der kan have indflydelse på præsters karrierevalg. Derudover viser interviewene med teologiske kandidater, at deres overvejelser om at blive præst kan ændre sig over tid og afhænge af mange forskellige omstændigheder.
Præsters arbejdsliv fra uddannelse til pension
FUV følger udviklingen i præstestanden og har i tillæg til præstemangelsundersøgelsen også undersøgt vejen fra teologisk kandidateksamen, §1a-uddannelse eller §2-tilladelse til embede i folkekirken.
Undersøgelsen viser bl.a. at:
- At mellem hver fjerde og femte ikke er blevet præst inden for tre år efter at have afsluttet pastoralseminarieuddannelsen.
- Der er mange måder at sammensætte en præstekarriere på, og der er ikke kun én typisk vej igennem et arbejdsliv som præst.
- Mellem 5,5 og 6,5 % af alle præster stopper i embede hvert år, men op mod halvdelen vender tilbage igen inden for en kort årrække.