Provstiudvalgets opgaver og kompetencer

Provstiudvalget fastsætter driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger for kirkekasserne efter afholdelse af budgetsamråd.

Provstiudvalget fastsætter også budgetprocessen efter inddragelse af menighedsrådene. Inddragelsen skal som minimum ske ved en høring om den foreslåede proces. Budgetprocessen skal udmeldes senest den 1. marts og være afsluttet senest den 31. december.

Senest den 15. maj skal provstiudvalget oplyse biskoppen om det forventede ligningsbehov til kirkekasserne, provstiudvalgskassen og eventuelle selvstændige juridiske enheder i provstiet for det kommende år. Det skal fremgå, hvor meget behovet forventes at stige eller falde.

Menighedsrådet fastsætter kirkekassens budget inden for de udmeldte rammer og bevillinger. Budgettet indberettes i Økonomiportalen. Beslutningen indføres i menighedsrådets beslutningsprotokol, som indlæses i Kirkeportalen snarest muligt og senest syv dage efter mødet.

Provstiudvalget kontrollerer, at budgettet overholder de fastsatte rammer og bevillinger samt de gældende regler.

Provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd til budgetsamråd som led i budgetprocessen. Budgetsamrådet er offentligt, og der kan afholdes flere budgetsamråd.

På budgetsamrådet drøftes provstiets økonomiske forhold, de flerårige målsætninger for udgifter og ligning samt menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver. Budgetsamrådet giver også mulighed for at drøfte samarbejde på tværs af sognene, eksempelvis om kirkegårdsdrift og regnskabsopgaver.

Budgetsamrådet har som udgangspunkt ikke besluttende myndighed. Menighedsrådene kan dog på det første budgetsamråd efter nyvalg beslutte at flytte bestemte kompetencer fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Det kan blandt andet være kompetencen til at fastsætte rammer og bevillinger. Kompetencefordelingen skal fremgå af en vedtægt.

Budgetsamrådet kan desuden træffe de beslutninger, som lovgivningen udtrykkeligt henlægger til det, blandt andet om en reserve på mere end 5 % af ligningsbeløbet.

Provstiudvalget fører tilsyn med menighedsrådenes økonomiske forvaltning og følger op på regnskaberne og revisionens bemærkninger.

Menighedsrådet behandler som udgangspunkt provstirevisors erklæring og revisionsprotokollen senest den 15. oktober. Rådets bemærkninger indføres i beslutningsprotokollen, som indlæses i Kirkeportalen snarest muligt og senest syv dage efter mødet.

Hvis provstiudvalget har andre bemærkninger til et regnskab end revisionen, kan udvalget bede provstirevisor om at undersøge forholdene nærmere. Hvis forholdene fortsat ikke er løst tilfredsstillende, kan provstiudvalget sende en redegørelse til stiftsøvrigheden.

Provstiudvalget fastsætter som udgangspunkt det ligningsbeløb, der skal opkræves til de lokale kirkelige kasser. I kommuner med flere provstier kan opgaven ligge hos et budgetudvalg.

Senest den 15. september skal kommunen have besked om ligningsbeløbets størrelse for det kommende år og fordelingen mellem de lokale kirkelige kasser.

Kommunen beregner herefter kirkeskatteprocenten på grundlag af ligningsbeløbet og udskrivningsgrundlaget.

Ved hvert provstiudvalg er der en provstiudvalgskasse, som bestyres af provstiudvalget. 

Udgifterne dækkes af de lokale ligningsmidler og indgår i det samlede ligningsbeløb.

Provstiudvalgskassen dækker blandt andet udgifter til valg, møder, diæter, befordring og medhjælp, fx en provstisekretær. 

Kassen kan også dække udgifter til kurser for provstiudvalgsmedlemmer, særlige revisionsarbejder vedrørende kirkekasserne og samarbejder efter de gældende regler.

Budgettet følger den budgetproces, som provstiudvalget har fastsat. Menighedsrådene skal orienteres om budgetbidraget på budgetsamrådet og efterfølgende skriftligt om det endelige budget og væsentlige ændringer.

Provstiudvalget skal desuden fremlægge og redegøre for provstiudvalgskassens endnu ikke reviderede regnskab på det førstkommende budgetsamråd. Hvis revisionen giver anledning til bemærkninger, skal udvalget også redegøre for den afsluttede revision på det førstkommende budgetsamråd efter revisionens afslutning.

Provstiudvalget kan ved fastsættelsen af ligningsbeløbet afsætte op til 5 % af beløbet til en reserve. En større reserve kræver en beslutning på budgetsamrådet.

Reserven kan anvendes til de formål, som folkekirkens lokale kasser lovligt kan afholde udgifter til, herunder uforudsete udgifter. Provstiudvalget kan efter ansøgning bevilge midler fra reserven til menighedsrådene. Reserven kan også anvendes til provstiudvalgskassens formål efter høring af menighedsrådene.

Provstiudvalget kan yde likviditetslån fra reserven til menighedsrådene. Lånene må højst løbe i 12 måneder, og provstiudvalget fastsætter betingelserne.

Provstiudvalget eller et besluttende budgetsamråd kan afsætte dele af reserven til bestemte formål eller projekter. Provstiudvalget skal orientere om en forventet øremærkning på budgetsamrådet, så menighedsrådene kan gøre indsigelse.

Hvis der bruges af reserven, kan provstiudvalget forhøje ligningen det følgende år for at genopbygge den.

Provstiudvalget skal godkende kirkegårdsvedtægterne, herunder takstbestemmelserne og sikre at taksterne tager udgangspunkt i beregnede omkostninger og følger reglerne om kirkegårdstakster. 

Provstiudvalget skal også godkende dræning af kirkegården efter indhentet udtalelse fra kirkegårdskonsulenten. Omfangsdræn omkring kirker, der er over 100 år gamle, skal dog godkendes af stiftsøvrigheden.

Provstiudvalget skal ikke længere godkende ændringer og reguleringer af kirkegårdens indretning eller fældning af træer.

Provstiudvalget skal godkende menighedsrådets beslutninger om køb og salg af bygninger uden for kirkegården til brug for kirken samt opførelse, ombygning og nedrivning af sådanne bygninger på eller uden for kirkegården.

Provstiudvalget skal desuden som udgangspunkt godkende køb og salg af præsteembedets faste ejendomme samt aftaler om bortforpagtning og udlejning, herunder forpagtningsafgiften.

Ved salg skal provstiudvalget godkende formidlingsaftalen og den endelige købsaftale, herunder salgsprisen. 

Der gælder særlige regler for blandt andet fredede tjenesteboliger og køb af landbrugspligtige jorder på 2 ha eller mere.

Provstiudvalget behandler klager over visse af menighedsrådets afgørelser på kirkegårdsområdet. Det gælder blandt andet afgørelser om retten til begravelse på kirkegården, inddragelse af gravsteder efter en reguleringsplan og flytning af urner.

Provstiudvalget skal afgive erklæring i sager om køb, salg, opførelse, nedrivning, istandsættelse eller ombygning af fast ejendom, som skal godkendes af biskoppen eller Sundheds- og kirkeministeriet. Det gælder også øvrige sager af væsentlig økonomisk betydning for de kirkelige kasser.

Biskoppen og ministeriet kan desuden indhente udtalelser fra provstiudvalget i andre sager. 

Stiftsrådet kan indhente udtalelse i sager om lån af stiftsmidler.

Provstiudvalget vælger en bygningskyndig, som sammen med provsten foretager syn over kirker, kirkegårde, præsteboliger og anden fast ejendom under menighedsrådenes bestyrelse.

Den bygningskyndige må ikke påtage sig lønnet arbejde for menighedsrådene i provstiet.