Udtræden

Et medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af menighedsrådet.

Et menighedsrådsmedlem, der flytter uden for sognet, eller hvis bopæl er i et nyoprettet sogn, kan forblive i menighedsrådet, indtil valgperioden udløber, hvis vedkommende afgiver bindende erklæring om det over for menighedsrådet. Erklæringen kan fx udformes sådan her: »Jeg, [indsæt fulde navn] erklærer hermed over for [indsæt navnet på menighedsrådet] menighedsråd, at jeg ønsker at forblive i menighedsrådet til udløbet af valgperioden.« Ønsker den pågældende efterfølgende at udtræde af menighedsrådet, kan dette kun ske med menighedsrådets samtykke.

En sognebåndsløser, der er medlem af menighedsrådet, og som mister sin valgbarhed, fordi den præst, til hvem der er løst sognebånd, fratræder sin stilling eller opsiger sognebåndsløsningen, kan på samme måde bevare sit medlemskab af menighedsrådet til udløbet af valgperioden, hvis vedkommende afgiver bindende erklæring om det over for menighedsrådet.

Hvis en person, der er medlem af menighedsrådet i sit bopælssogn, løser sognebånd til en sognepræst i et andet pastorat, medfører det ikke, at den pågældende skal udtræde af menighedsrådet. Hvis den pågældende i forbindelse med sognebåndsløsningen vælger at afgive sin stemme i et sogn i sognebåndsløserpræstens pastorat, mistes muligheden for at stille op som kandidat til menighedsrådet i bopælssognet.

Menighedsrådet afgør, om betingelserne for at udtræde er opfyldt. Man kan klage over menighedsrådets afgørelse om dette til biskoppen, og man kan klage over biskoppens afgørelse til Sundheds- og Kirkeministeriet.

Et valgt medlem skal udtræde af rådet hvis medlemmet:

• vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet, fx manglende overholdelse af mødepligten
   
• undlader at følge påbud fra Arbejdstilsynet
   
• varigt og systematisk udviser adfærd, der udgør en belastning for det lokale arbejdsmiljø, eller
   
• udviser intimiderende eller krænkende adfærd til møder eller på arbejdspladsen.

Menighedsrådet afgør, om et medlem skal udtræde, hvis betingelserne for udtrædelse er opfyldt. Afgørelsen om udtræden af menighedsrådet kan først træffes, når menighedsrådet har frataget medlemmet eventuelle hverv som formand eller næstformand eller enkeltmandsposter og menighedsrådet har deltaget i et mæglingsforløb, som er fastsat af biskoppen. 

Det ekskluderede medlem kan klage over menighedsrådets afgørelse til biskoppen, og over biskoppens afgørelse til Sundheds- og Kirkeministeren.

I andre tilfælde end dem, der er omtalt i de to foregående afsnit, kan et medlem udtræde, hvis menighedsrådet giver sit samtykke. Hvis menighedsrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan tilladelsen gives af biskoppen.

Man kan klage over menighedsrådets afgørelse til biskoppen. Man kan klage til Sundheds- og Kirkeministeren over biskoppens afgørelse i klagesagen og over biskoppens tilladelse til udtrædelse, hvis menighedsrådet ikke er beslutningsdygtigt. 

Et menighedsråds valgte medlemmer kan ikke kollektivt melde sig ud af menighedsrådet, blot fordi de er utilfredse med den måde, de overordnede kirkelige myndigheder afgør sager, der vedrører sognets anliggender. På den anden side tjener det som regel ikke noget formål at forsøge at fastholde utilfredse medlemmer, selvom de pågældende medlemmer ved at opstille og blive valgt har påtaget sig de pligter, der er en følge af medlemskabet.

Stedfortrædere, der er indtrådt i menighedsrådet, kan udtræde efter de samme regler, som valgte menighedsrådsmedlemmer, men det er ikke muligt at udtræde fra stedfortræderlisten og dermed på forhånd bede sig fritaget for eventuelt i fremtiden at træde ind i menighedsrådet. En stedfortræder, der i forbindelse med sin indtræden i menighedsrådet opfylder betingelserne for at udtræde af menighedsrådet, kan efter anmodning få tilladelse til ikke at indtræde i menighedsrådet. Hvis menighedsrådet giver stedfortræderen tilladelse til ikke at indtræde, betyder det, at stedfortræderen heller ikke senere i menighedsrådets funktionsperiode kan indtræde i menighedsrådet.