Udtræden

Når man er valgt ind i et menighedsråd har man pligt til aktivt at indgå i menighedsrådsarbejdet. Man kan derfor heller ikke selv vælge at at træde ud igen. Hvis man ønsker at udtræde, skal dette ske efter ansøgning til menighedsrådet. 

1. Mistet valgbarhed

Et medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af menighedsrådet.

Et menighedsrådsmedlem, der flytter udenfor menighedsrådskredsen/sognet eller hvis bopæl er i en nyoprettet menighedsrådskreds, kan dog forblive i menighedsrådet til udløbet af valgperioden, såfremt vedkommende over for rådet afgiver bindende erklæring herom.

Der stilles ikke form- eller indholdskrav til erklæringen, der fx kan udformes således: »Undertegnede ... erklærer herved over for ... menighedsråd, at jeg agter at forblive i menighedsrådet til udløbet af valgperioden.« Ønsker den pågældende efterfølgende at udtræde af rådet, kan dette kun ske med rådets samtykke.

En sognebåndsløser, der er medlem af menighedsrådet i det sogn, til hvis præst der er løst sognebånd, og som mister sin valgbarhed, fordi den præst, til hvem der er løst sognebånd, fratræder sin stilling eller opsiger sognebåndsløsningen, kan ligeledes bevare sit medlemskab af menighedsrådet til udløbet af valgperioden, hvis vedkommende over for rådet afgiver en bindende erklæring herom.

Det forhold at en person, der er medlem af menighedsrådet i sit bopælssogn, løser sognebånd til en sognepræst i et andet pastorat, medfører ikke, at den pågældende skal udtræde af rådet. Hvis den pågældende i forbindelse med sognebåndsløsningen vælger at udøve valgret i en menighedsrådskreds i sognebåndsløserpræstens pastorat mistes dog valgbarheden i bopælssognet.

Menighedsrådet afgør, om betingelserne for at udtræde i ovennævnte tilfælde er opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for Kirkeministeren.

 

Vil du vide mere?

2. Forsømmelse

Et valgt menighedsrådsmedlem, som vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af menighedsrådet, skal udtræde af rådet. Det kan være manglende overholdelse af mødepligten, og måske i grelle tilfælde at den pågældende ikke udfører de hverv, han/hun er blevet pålagt eller valgt til at udføre.

Også her afgør menighedsrådet, om betingelserne for udtrædelse er opfyldt, ligesom menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for Kirkeministeren.

Vil du vide mere?

3. Efter ansøgning

I andre tilfælde end de, der er omtalt i de 2 foregående afsnit - kan et medlem udtræde, såfremt rådet giver sit samtykke. Hvis menighedsrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan tilladelsen gives af biskoppen.

Menighedsrådets afgørelse kan indbringes for biskoppen. Biskoppens afgørelse i klagesagen, samt biskoppens tilladelse til udtrædelse, hvis menighedsrådet ikke er beslutningsdygtigt, kan indbringes for Kirkeministeren. 

Et menighedsråds valgte medlemmer kan ikke kollektivt melde sig ud af menighedsrådet, blot fordi de er utilfredse med den måde, hvorpå overordnede kirkelige myndigheder afgør sager, der vedrører menighedsrådskredsens anliggender. På den anden side tjener det som regel ikke noget formål at søge at holde utilfredse medlemmer fast på et medlemskab, selvom de pågældende medlemmer ved at opstille og blive valgt har påtaget sig de pligter, der er en følge af medlemskabet.

Vil du vide mere?

4. Stedfortræderes tilbagetræden 

Stedfortrædere, der er indtrådt i rådet kan udtræde efter de samme regler, som ovenfor beskrevet, men det er ikke muligt at udtræde fra stedfortræderlisten, og dermed på forhånd bede sig fritaget for eventuelt i fremtiden at træde ind i rådet. Stedfortrædere er forpligtet til at indtræde i rådet, når stedfortræderindkaldelsen er aktuel, og kan således først derefter søge menighedsrådet om lov til at udtræde efter samme regler som faste medlemmer. Såfremt udtrædelsen bevilges af rådet, gælder afgørelsen for hele resten af valgperioden.

Indhold
  1. Mistet valgbarhed
    1. Forsømmelse
      1. Efter ansøgning
        1. Stedfortræderes tilbagetræden