Medlemmer

Et menighedsråd består af mindst fem medlemmer, der vælges blandt de valgberettigede i sognet (valgte medlemmer), de tjenestemandsansatte sognepræster og de overenskomstansatte præster, som er ansat i pastoratet et år eller mere (fødte medlemmer).

En præst, som bevilges orlov fra præstestillingen, har i orlovsperioden også orlov fra menighedsrådet. Menighedsrådet vil i orlovsperioden typisk have et medlem mindre end normalt, da den person, som er vikar for den orlovshavende præst, kun bliver medlem af menighedsrådet, hvis vikariatet varer mindst et år.

Præstens ansættelsesområde er et pastorat, der kan omfatte et eller flere sogne.

Omfatter et pastorat flere menighedsråd, og er der ansat mere end en præst, er præsterne medlemmer af hvert enkelt sogns menighedsråd, medmindre biskoppen har besluttet, at hver af præsterne skal være medlem af menighedsrådet i sit sogn.

En præst, som er ansat i pastoratet mindre end et år, er ikke medlem af menighedsrådet, men har ret til at deltage i menighedsrådets møder, ret til at tale og stille forslag, men ikke ret til at stemme. Vedkommende har ligesom medlemmerne ret til at modtage mødeindkaldelse og dagsorden og have mulighed for at gøre sig bekendt med det materiale, der knytter sig til de sager, der skal behandles på menighedsrådsmøderne.

Det samme gælder for præster, der hjælper til med den pastorale betjening i et pastorat uden at være ansat i det.

Som udgangspunkt har præster og valgte medlemmer samme retsstilling i menighedsrådet. Der gælder dog enkelte begrænsninger for præsters deltagelse i menighedsrådsarbejdet.

• Præster har ikke stemmeret ved valg af formand og næstformand eller i sager, der omhandler visse ting knyttet til gudstjenesten, opførelse af kirker, lukning af kirker, menighedsrådets indstilling i sager om sogneinddeling og oprettelse af nye sogne, samt pastoratsinddelingen.
• Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager, der vedrører præsteboliger eller andre præster i pastoratet.
• Præster kan ikke deltage i indstillingsmødet vedrørende præsteansættelse.

I sager om præsteboliger skal den præst, der bor i boligen, have mulighed for at udtale sig, inden menighedsrådet træffer beslutning. Udtalelsen skal vedlægges sagen, hvis den fremsendes til afgørelse i provstiudvalget eller stiftsøvrigheden.

Præster kan bede om at modtage mødeindkaldelse til ekstraordinære menighedsrådsmøder og fællesmøder. Desuden kan præsten, sammen med et valgt medlem af menighedsrådet, bede om, at der holdes et møde med menigheden.

Præster er valgbare på lige fod med valgte medlemmer til udvalg og enkeltposter, også posten som formand eller næstformand.

Præstens forkyndelsesfrihed

Præsten er medlem af menighedsrådet og har sammen med de folkevalgte medlemmer ansvaret for at skabe gode kirkelige og administrative rammer for sognet for at sikre gode vilkår for forkyndelsen og for at prioritere ressourcerne bedst muligt. 

Et godt samvirke mellem præster og folkevalgte i menighedsrådet er en forudsætning for den lokale kirkes liv, og det er med til at fremme arbejdsglæden og -indsatsen for både præster, folkevalgte og de ansatte i kirken.

Derudover er det en hovedregel, at præsten i sin embedsvirksomhed er uafhængig af menighedsrådet. Præsten er forpligtet til at forkynde på grundlag af biblen og folkekirkens bekendelsesskrifter og er i den forbindelse under tilsyn af biskoppen.

Det vil sige, at menighedsrådet ikke kan give præsten direktiver med hensyn til dennes daglige arbejde. Menighedsrådet er ikke præstens arbejdsgiver. Heraf følger også, at menighedsrådet ikke har kompetence i gejstlige anliggender ud over ganske få undtagelser nævnt i menighedsrådsloven

Præstens arbejdsgiver

Præsten er ansat af By-, Land- og Kirkeministeriet. Hvis menighedsråd oplever, at en præst ikke lever op til sit ansvar som præst og dermed som en del af menighedsrådet, kan menighedsrådet klage over dette til en af præstens overordnede tilsynsmyndigheder: provst, biskop eller By-, Land- og Kirkeministeriet.

Menighedsrådet er på den anden side ikke uden mulighed for at tage initiativ til at få præstens embedsvirksomhed eller forhold i øvrigt bedømt. Menighedsrådet har ret til at behandle spørgsmål vedrørende sognemenigheden og henvende sig herom til de kirkelige tilsynsmyndigheder, og præstens embedsvirksomhed vedrører ubestrideligt sognemenigheden.

Menighedsrådet kan fx foranledige, at de kirkelige myndigheder tager afskedigelse af en præst op til overvejelse, hvis der mellem præsten og menigheden i en årrække har været en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder en væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel.

Præsten kan ikke udelukkes som medlem af menighedsrådet. Dette gælder også, selv om præsten »vedholdende nægter at opfylde sine pligter som medlem af menighedsrådet«, som ellers gælder for valgte medlemmer af menighedsrådet.

Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i sognet pr. 1. januar i valgåret. På sogn.dk kan alle menighedsråd hente sognerapport med de tal, der skal bruges for at fastsætte antallet af valgte medlemmer. Som minimum skal der være fem valgte medlemmer i et menighedsråd. Det højst mulige antal valgte medlemmer i menighedsrådet er femten. Antallet stiger med ét valgt medlem for hvert påbegyndt tusinde indbyggere i sognet.

En stedfortræder indtræder i menighedsrådet, hvis et medlem dør eller udtræder af menighedsrådet, eller hvis et medlem er forhindret i at varetage sit hverv i en forventet periode på mindst to måneder.  Formanden indkalder stedfortræderen til førstkommende møde i menighedsrådet, når formanden får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sit hverv eller med andre ord have lovligt forfald i en forventet periode på mindst 2 måneder. Lovligt forfald kan ske på baggrund af egen helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Når medlemmet på ny kan varetage sit hverv, udtræder stedfortræderen af menighedsrådet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at menighedsrådets mødefrekvens ofte er ét månedligt møde. En kortere periode end to måneders forfald ville derfor i praksis betyde, at en stedfortræder skulle indkaldes ved et medlems fravær fra blot et enkelt møde. Men menighedsrådet har mulighed for i sin forretningsorden at fastsætte, at stedfortræderen skal indkaldes, selv om den forventede periode for hindringen i at kunne varetage hvervet er kortere end to måneder.
 

Stedfortræderen skal desuden indkaldes, hvis et medlem har forfald til:

• det konstituerende møde
• de møder, hvor menighedsrådet henholdsvis behandler sit budget og sit regnskab
• de møder, hvor menighedsrådet vælger formand og næstformand og enkeltmandsposter
• det møde, hvor menighedsrådet foretager bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelser eller afgiver udtalelse om provsteansættelser
• det møde, hvor menighedsrådet vælger medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd.

En stedfortræder, der indkaldes til at deltage i behandlingen af ovennævnte punkter, må kun deltage i det punkt, der er begrundelsen for indkaldelsen, altså fx budget og regnskab. Hvis der er andre punkter på dagsordenen, må den indkaldte stedfortræder ikke deltage i behandlingen af disse.

Man kan ikke fravige reglerne om indkaldelse af stedfortræder. Det betyder fx, at det fraværende medlem ikke kan modsætte sig indkaldelse af stedfortrædere.

Menighedsrådet har pligt til at indkalde stedfortræderen til forberedende møder, herunder forhandlinger med ansøgere til præstestillinger, hvis det fraværende medlem beder om det.

Når et medlem af menighedsrådet forventes at blive erklæret inhabil i en sag, der skal til behandling på et menighedsrådsmøde, har de medlemmer, der er valgt på samme kandidatliste, som det medlem, der forventes at blive erklæret inhabil, ret til at kræve, at stedfortræderen bliver indkaldt til at deltage i sagens behandling. Det er ikke det muligvis inhabile medlem, der har retten til at kræve det.

Hvis der ikke er en stedfortræder?

Hvis der ikke er en stedfortræder, der kan indtræde i menighedsrådet, skal menighedsrådet oplyse det til biskoppen og meddele, om menighedsrådet ønsker at fortsætte med færre medlemmer, eller om der ønskes udfyldningsvalg. Biskoppen træffer herefter beslutning, om menighedsrådets ønske kan imødekommes.

En stedfortræder skal opfylde de almindelige betingelser for valgbarhed, fx krav om bopæl i sognet eller tilknytning gennem sognebåndsløsning. Første gang stedfortræderen deltager i et møde i menighedsrådet, skal denne aflægge menighedsrådsløftet.
Indsigelse imod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Når et menighedsråd skal vurdere, om et medlem er midlertidigt eller varigt forhindret i at deltage i menighedsrådsmøderne, herunder om medlemmet har lovligt forfald, kan menighedsrådet bede den pågældende om at fremkomme med de nødvendige oplysninger.

En repræsentant for de medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, har ret til at deltage i menighedsrådets møder. Repræsentanten har ret til at tale og stille forslag, men er ikke medlem af menighedsrådet og har derfor ikke stemmeret og heller ikke pligt til at deltage i menighedsrådets møder.
Medarbejderrepræsentanten har ret til at deltage, når menighedsrådet behandler sager for lukkede døre, herunder indstillingsmødet og andre møder i forbindelse med ansættelse af præst.

Medarbejderrepræsentanten har ret til at få mødeindkaldelse, dagsorden og adgang til det materiale, der måtte foreligge til sagernes bedømmelse. Hvis en sag skal behandles for lukkede døre, eller hvis medarbejderrepræsentanten er inhabil i forhold til en bestemt sag, har vedkommende fortsat ret til at gøre sig bekendt med materiale til sagernes bedømmelse.

Menighedsrådets beslutningsprotokol underskrives ved slutningen af et menighedsrådsmøde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Medarbejderrepræsentanten er ikke medlem af menighedsrådet og skal derfor ikke underskrive beslutningsprotokollen. Medarbejderrepræsentanten har samme ret som menighedsrådets medlemmer til at blive gjort bekendt med beslutningsprotokollen, også hvis en sag er blevet behandlet for lukkede døre, eller hvis medarbejderrepræsentanten er inhabil i forhold til en bestemt sag.

Repræsentanten kan ikke vælges til de poster, som skal besættes med menighedsrådsmedlemmer, fx formands- og næstformandsposten og posten som kontaktperson.

Medarbejderrepræsentanten kan ikke deltage i møder i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og i sager, der angår andre funktionærer ved kirken og kirkegården og deres ansættelsesforhold. Det vil i praksis sige spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår for en ansat, og hvis der er samarbejdsproblemer eller utilfredshed med kvaliteten af den ansattes arbejde. Reglen gælder også, når menighedsrådet behandler sager om stillinger, fx stillingers størrelse og opgaveindhold, selv om disse forhold principielt er uafhængige af den person, der bestrider stillingen. Forinden skal medarbejderrepræsentanten imidlertid have lejlighed til at fremføre sine synspunkter og bidrage med faktiske oplysninger for at tilvejebringe det beslutningsgrundlag, som menighedsrådsmedlemmernes forhandling og afstemning baseres på. 

Reglen udelukker ikke, at medarbejderrepræsentanten kan deltage i personsager, der ikke involverer funktionærer. Fx kan medarbejderrepræsentanten deltage i personsager, der omhandler valgte menighedsrådsmedlemmer og præster. Hvor den type sager behandles for lukkede døre, har medarbejderrepræsentanten tavshedspligt på linje med de øvrige mødedeltagere.

Reglen er heller ikke til hinder for, at menighedsrådet beder medarbejderrepræsentanten deltage i et ansættelsesudvalg ved besættelsen af en stilling, hvis menighedsrådet finder det relevant. Menighedsrådet er altid berettiget til at spørge nogle til råds. Men medarbejderrepræsentanten er inhabil, når den endelige afgørelse skal træffes og må derfor ikke være til stede under sagens behandling.

 Medarbejderrepræsentanten kan naturligvis ikke deltage i forhandling i sager, der angår vedkommende selv, fx en lønforhandlingssag. I sådanne tilfælde er sagsmaterialet desuden fortroligt og kan hemmeligholdes for medarbejderrepræsentanten, hvis der er tale om oplysninger, som det er nødvendigt at hemmeligholde.

Menighedsrådet kan beslutte at give formanden, kirkeværgen, kontaktpersonen og kassereren et honorar for deres arbejde. Provstiudvalget skal godkende honorarets størrelse, men kan derimod ikke omgøre menighedsrådets beslutning.

Formanden er forpligtet til at modtage honoraret, hvis menighedsrådet bestemmer, at formanden skal have det. Det er kassereren og kontaktpersonen ikke.

Kontaktpersonen kan kun modtage honorar, hvis denne er valgt medlem af menighedsrådet. Hvis præsten vælges til kontaktperson, forhandles løntillæg mellem stiftet og Præsteforeningen. Præsten kan ikke modtage honorar ud over sin præsteløn.

Feriegodtgørelse​

Rådsmedlemmer, som modtager honorar, fordi de varetager en post i menighedsrådet, anses ikke for lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse eller løn efter reglerne i ferieloven.

En kirkeværge, der ikke er medlem af menighedsrådet, har dog ret til ferie og feriegodtgørelse.