Præsten som medlem af menighedsrådet

Efter menighedsrådsloven består menighedsrådet af mindst 5 medlemmer, der vælges blandt de valgberettigede i sognet (valgte medlemmer), og de tjenestemandsansatte sognepræster samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere (fødte medlemmer).

Fødte medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for hvervet som medlem af menighedsrådet.

En præst som bevilges orlov fra præstestillingen, har i orlovsperioden også orlov fra hvervet som menighedsrådsmedlem. Menighedsrådet vil i denne orlovsperiode typisk have et medlem mindre end normalt, idet den person, som bliver ansat i den orlovshavende præsts stilling, kun bliver medlem af menighedsrådet, såfremt kravet om mindst et års ansættelse, jf. ovenfor, er opfyldt.

Præstens ansættelsesområde er typisk et pastorat, der kan omfatte et eller flere sogne.

Omfatter et pastorat flere sogne, er præsterne medlemmer af hvert enkelt sogns menighedsråd, medmindre biskoppen i et regulativ for tjenesteforholdet mellem præsterne har bestemt, at hver af dem skal være medlem af menighedsrådet i sit sogn.

En præst, hvis ansættelse i pastoratet ikke har en varighed på et år eller mere, er ikke født medlem, men den pågældende har ret til at deltage i menighedsrådets møder med tale- og forslagsret, men uden stemmeret. Det vil sige, at den pågældende har samme ret som medlemmerne med hensyn til mødeindkaldelse og modtagelse af dagsorden samt til at gøre sig bekendt med det materiale, der måtte foreligge til sagers bedømmelse.

Det samme gælder for en præst, der - uden at være ansat i et pastorat - yder bistand ved den præstelige betjening af pastoratet.

Som udgangspunkt har præster og valgte medlemmer samme retsstilling som medlemmer af menighedsråd. Der gælder dog enkelte begrænsninger for præsters deltagelse i menighedsrådsarbejdet.

• Præster har ikke stemmeret ved valg af formand og næstformand eller i sager angående spørgsmål, der omhandler visse ting knyttet til gudstjenesten, opførelse af kirker, nedbrydning af kirker, menighedsrådets indstilling i sager om sogneinddeling, herunder oprettelse af nye sogne og kirkedistrikter, samt pastoratsinddelingen.
• Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager, der vedrører præsteboliger eller andre præster i pastoratet, 
• Præster kan ikke deltage i indstillingsmødet vedrørende præsteansættelse

I sager om præsteboliger skal indehaveren af tjenesteboligen have lejlighed til at afgive en udtalelse, inden menighedsrådet træffer beslutning. Udtalelsen vedlægges sager, der skal fremsendes til provstiudvalget eller stiftsøvrigheden til afgørelse.

Præster kan anmode om indkaldelse til ekstraordinære menighedsrådsmøder og fællesmøder. Endvidere kan præsten anmode om indkaldelse til menighedsmøder sammen med mindst et valgt medlem.

Præster er valgbare på lige fod med valgte medlemmer til udvalg og enkeltposter. Der er således intet til hinder for, at præsten vælges til formand eller næstformand.

I et pastorat, der består af flere sogne eller kirkedistrikter, kan der udarbejdes et regulativ for tjenesteforholdet mellem præsterne. Hvis betjeningen af et enkelt sogn eller kirkedistrikt væsentligt er overdraget til en af præsterne, kan biskoppen fastsætte i regulativet, at præsterne skal være medlem af hver sit menighedsråd.

Det følger af præstens fødte medlemskab, at præsten ikke kan udelukkes som medlem af rådet. Dette må gælde, selv om præsten »vedholdende nægter at opfylde sine pligter som medlem af rådet«.

Præstens forkyndelsesfrihed

Når bortses fra præstens deltagelse i menighedsrådsarbejdet og det deraf følgende nødvendige samarbejde, er det en principiel hovedregel, at præsten i sin embedsvirksomhed er uafhængig af menighedsrådet. Præsten er forpligtet til at forkynde på grundlag af biblen og folkekirkens bekendelsesskrifter og er i den forbindelse under tilsyn af biskoppen.

Det vil sige, at menighedsrådet ikke kan give præsten direktiver med hensyn til dennes daglige arbejde. Menighedsrådet er ikke præstens arbejdsgiver, og præsten er ikke kirkefunktionær. Heraf følger også, at menighedsrådene principielt ikke har kompetence i gejstlige anliggender udover, ganske få undtagelser nævnt i menighedsrådsloven.

Præstens arbejdsgiver

Tjenesteforseelser fra en præsts side påtales af de overordnede kirkelige tilsynsmyndigheder: Provst, biskop eller Kirkeminister.

Kompetencen til at foretage afsked af præster er hos Kirkeministeriet.

Men menighedsrådet er på den anden side ikke uden mulighed for at tage initiativ til at få præstens embedsvirksomhed eller forhold i øvrigt bedømt. Menighedsrådet har ret til at behandle spørgsmål vedrørende sognemenigheden og henvende sig herom til de kirkelige tilsynsmyndigheder, og præstens embedsvirksomhed vedrører ubestrideligt sognemenigheden.

Menighedsrådet kan således fx foranledige, at de kirkelige myndigheder tager afskedigelse af en præst op til overvejelse, såfremt der mellem præsten og menigheden i en årrække har bestået en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder en væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel på det pågældende sted.

Antallet af valgte medlemmer fastsættes af menighedsrådet efter antallet af folkekirkemedlemmer i menighedsrådskredsen pr. 1. januar i valgåret, som opgjort af Danmarks Statistik. På www.sogn.dk kan alle menighedsråd gå ind og finde de tal, der skal bruges for at fastsætte antallet af valgte medlemmer. Som minimum skal der være 5 valgte medlemmer i et menighedsråd. Det højst mulige antal valgte medlemmer i menighedsrådet er 15. Antallet stiger med 1 valgt medlem for hvert påbegyndt tusinde indbyggere i sognet.

En stedfortræder indtræder i menighedsrådet, når et medlem dør eller udtræder af rådet.

Formanden indkalder stedfortræderen til førstkommende møde i menighedsrådet, når formanden får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sit hverv eller med andre ord have lovligt forfald i en forventet periode på mindst 2 måneder. lovligt forfald er på grund af egen helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger el.lign. Når medlemmet på ny kan varetage sit hverv, udtræder stedfortræderen af menighedsrådet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at menighedsrådets mødefrekvens ofte er et månedligt møde. En kortere frist end 2 måneders forfald, ville derfor i praksis betyde, at en stedfortræder skulle indkaldes ved et medlems fravær fra blot et møde. Men menighedsrådet har mulighed for i sin forretningsorden at fastsætte, at stedfortræderen skal indkaldes selv om det forventede periode for hindringen for at kunne varetage hvervet er kortere end 2 måneder.
 

I en række yderligere tilfælde skal stedfortræderen indkaldes, hvis et medlem har forfald. Stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til
 

Stedfortræderen skal indkaldes, hvis et medlem har forfald til

• det konstituerende møde
• de møder, hvor behandlingen af henholdsvis de kirkelige kassers årlige budget og de kirkelige kassers årlige regnskab finder sted,
• de møder, hvor valg af formand og næstformand og valg til enkeltmandsposter finder sted,
• det møde, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelser eller afgives udtalelse om provsteansættelser, eller
• det møde, hvor der foretages valg af medlemmer til provstiudvalg eller af medlemmer til stiftsråd.

En stedfortræder, der indkaldes til at deltage i behandlingen af ovennævnte punkter må kun deltage i det punkt der er begrundelsen for indkaldelsen, altså eksempelvis budget og regnskab. Hvis der således er andre punkter på dagsordenen, må den indkaldte stedfortræder ikke deltage i behandlingen af disse.

Reglerne om indkaldelse af stedfortræder, når et medlem dør eller udtræder af rådet, samt i de tilfælde, der er listet herover, er ufravigelige. Det betyder eksempelvis, at det fraværende medlem eller dennes gruppe ikke kan modsætte sig indkaldelse af stedfortrædere.

Det samme er tilfældet, hvor stedfortrædere skal indkaldes for valgte medlemmer, der har forfald, ved møder, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelse, m.m. I samme bekendtgørelse er det i øvrigt fastsat, at ethvert af menighedsrådets valgte medlemmer kan forlange, at også vedkommendes stedfortræder indkaldes til forberedende møder, herunder forhandlinger med ansøgere til præstestillinger.

Endelig gælder, at når et medlem må forventes at blive erklæret inhabil i forhold til en sag, der skal til behandling på et menighedsrådsmøde, kan de medlemmer, der er valgt på den evt. pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling. Det er ikke det muligvis inhabile medlem, der har retten til at indkalde.

Hvis der ikke er en stedfortræder?

Biskoppen afgør - efter indhentet erklæring fra de øvrige medlemmer af et menighedsråd - hvis der ved et medlems afgang eller forfald ikke findes stedfortrædere til at indtræde i medlemmets plads, om besættelsen af den ledige plads kan udsættes til næste almindelige valg. 

En stedfortræder skal opfylde de almindelige valgbarhedsbetingelser eksempelvis krav om bopæl i menighedsrådskredsen eller tilknytning gennem sognebåndsløsning. Første gang stedfortræderen deltager i et møde i menighedsrådet, skal denne aflægge menighedsrådsløftet.
Indsigelse imod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Til brug for sin vurdering af, om et medlem er midlertidigt eller varigt forhindret i at deltage i menighedsrådsmøderne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt medlemmet har lovligt forfald, kan menighedsrådet bede den pågældende om at fremkomme med de nødvendige oplysninger.

En repræsentant for de kirkefunktionærer, der er ansat ved kirken/kirkegården har ret til, uden stemmeret, at deltage i rådets møder. Repræsentanten er ikke medlem af menighedsrådet.

Den pågældende repræsentant har taleret og ret til at stille forslag, men har ikke stemmeret og heller ikke pligt til at deltage i menighedsrådets møder.
Medarbejderrepræsentantens ret til at deltage i menighedsrådets møder omfatter også sager, der skal behandles for lukkede døre. Medarbejderrepræsentanten har således også ret til at deltage i menighedsrådets møder vedrørende ansættelse af præst, herunder indstillingsmødet.

Medarbejderrepræsentanten har krav på at få mødeindkaldelse og dagsorden samt adgang til det materiale, der måtte foreligge til sagernes bedømmelse. At en sag skal behandles for lukkede døre, eller at medarbejderrepræsentanten er inhabil i forhold til en bestemt sag, medfører ikke, at vedkommende er afskåret fra at gøre sig bekendt med materiale til sagernes bedømmelse.

Menighedsrådets beslutningsprotokol underskrives ved slutningen af et menighedsrådsmøde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Medarbejderrepræsentanten er ikke medlem af menighedsrådet og skal derfor ikke underskrive beslutningsprotokollen. Medarbejderrepræsentanten har samme ret som menighedsrådets medlemmer til at blive gjort bekendt med beslutningsprotokollen, og det forhold, at en sag er blevet behandlet for lukkede døre eller den omstændighed, at medarbejderrepræsentanten er inhabil i forhold til en bestemt sag betyder ikke, at han eller hun er afskåret fra at gøre sig bekendt med beslutningsprotokollen.

Repræsentanten, kan ikke vælges til de poster, som efter loven skal besættes med menighedsrådsmedlemmer, fx formands- eller næstformandsposten eller posten som kontaktperson.

Medarbejderrepræsentanten kan ikke deltage i forhandling i sager om ansættelse af kirkefunktionærer og i sager, der angår andre funktionærer ved kirken og kirkegården.

Medarbejderrepræsentanten kan således ikke deltage i en sag, der handler om den person, der bestrider stillingen og dennes ansættelsesforhold. Det vil i praksis sige spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår for en ansat eller den ansattes eventuelle samarbejdsproblemer eller menighedsrådets utilfredshed med kvaliteten af den ansattes arbejde. Reglen gælder også ved menighedsrådets behandling af sager om stillinger – fx stillingers størrelse og opgaveindhold - selv om disse forhold principielt er uafhængige af den person, der bestrider stillingen.

Reglen udelukker ikke, at medarbejderrepræsentanten kan deltage i personsager, der ikke involverer funktionærer. Fx kan medarbejderrepræsentanten deltage i personsager, der omhandler valgte menighedsrådsmedlemmer eller præster. Hvor sådanne sager behandles for lukkede døre, har medarbejderrepræsentanten tavshedspligt på linje med de øvrige mødedeltagere.

Reglen er heller ikke til hinder for, at menighedsrådet beder medarbejderrepræsentanten deltage i et ansættelsesudvalg ved besættelsen af en stilling, hvis menighedsrådet finder dette relevant. Menighedsrådet er altid berettiget til at spørge nogle til råds. Men i forhandlingen i menighedsrådet, når den endelige afgørelse skal træffes, gælder reglerne om inhabilitet. Inhabiliteten indebærer, at den pågældende ikke må være til stede under sagens behandling, og derfor skal medarbejderrepræsentanten forlade lokalet ved behandling af sager om ansættelse af kirkefunktionærer, og i sager der angår andre funktionærer ved kirken eller kirkegården. Forinden skal medarbejderrepræsentanten imidlertid have lejlighed til at fremføre sine synspunkter og bidrage med faktiske oplysninger for at tilvejebringe det beslutningsgrundlag, som menighedsrådsmedlemmernes forhandling og afstemning baseres på.

Der er således tale om et mere snævert inhabilitetsbegreb end det, der findes i forvaltningslovens. Hvis en medarbejderrepræsentant således er inhabil efter forvaltningsloven, fx på grund af familieskab, omfatter inhabiliteten hele sagsbehandlingen, herunder deltagelse i ansættelsesudvalg.

Medarbejderrepræsentanten kan naturligvis ikke deltage i forhandling i sager, der angår vedkommende selv, fx en lønforhandlingssag. I sådanne tilfælde er sagsmaterialet endvidere fortroligt og kan hemmeligholdes for medarbejderrepræsentanten. Det afgørende for, om sagsmateriale er fortroligt, er, om der er tale om oplysninger, som det – for at varetage væsentlige hensyn til menighedsrådet – er nødvendigt at hemmeligholde.

Menighedsrådet har kompetence til at bestemme, hvorvidt formanden, kirkeværgen, kontaktpersonen og kassereren skal have honorar eller ej. Provstiudvalget skal godkende størrelsen, men kan derimod ikke omgøre menighedsrådets beslutning om, at de pågældende skal have et honorar.

Formanden er forpligtet til at modtage honoraret, hvis rådet bestemmer at formanden skal have det. Det er kasseren og kontaktpersonen ikke.

Kontaktpersonen kan kun modtage honorar, hvis denne er valgt medlem af rådet. Hvis præsten vælges til kontaktperson forhandles løntillæg mellem stiftet og Præsteforeningen.

Feriegodtgørelse​

Rådsmedlemmer, som er valgt til at varetage enkeltmandsposter, og som modtager honorar i anledning heraf anses ikke for lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse eller løn efter reglerne i ferieloven.

En kirkeværge, der ikke er medlem af menighedsrådet, har dog ret til ferie og feriegodtgørelse.