Habilitet

Et menighedsrådsmedlem skal underrette rådet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.

Menighedsrådet må herefter træffe beslutning om, hvorvidt det pågældende medlem må antages at have en sådan interesse i en sags udfald, at medlemmet er udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om sagen. Medlemmet er ikke udelukket fra at deltage i menighedsrådets forhandling og afstemning om sin inhabilitet.

Det betyder, at menighedsrådet ikke på forhånd kan udelukke fx et medlem, en personalerepræsentant eller en præst, der har ret til at deltage i møder, fra et menighedsrådsmøde ud fra en skønsmæssig vurdering om, at den pågældende er inhabil. Se dog afsnit 7.3 og 7.4 omkring præsters og medarbejderrepræsentanters inhabilitet i specifikke situationer.

En beslutning om, at et medlem skal være afskåret fra at deltage i menighedsrådets forhandlinger og afstemninger i en sag som følge af inhabilitet, skal træffes på mødet ud fra en konkret vurdering af, om der foreligger en sådan personlig og/eller økonomisk interesse hos det pågældende medlem i afgørelsen af sagen. Der må foreligge en personlig og/eller økonomisk interesse af en vis styrke, før der kan statueres inhabilitet.

Der må herunder lægges vægt på, om et medlem har en så væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, at der ikke af offentligheden kan forventes opretholdt en almen tillid til, at den pågældende vil behandle sagen uden indflydelse af denne interesse, hvis den pågældende deltager i sagens behandling.

Har et inhabilt medlem deltaget i menighedsrådets behandling af en sag, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt beslutninger, der måtte være truffet under sagens behandling, er lovlige eller ulovlige. Er sidstnævnte tilfældet, kan der blive tale om, at beslutningerne må omgøres af menighedsrådet eller annulleres af stiftsøvrigheden.

Menighedsrådets beslutning kan påklages til biskoppen. Den endelige retlige afgørelse af, om et medlem har en sådan interesse i en sags udfald, at den pågældende ikke kan deltage i rådets behandling af sagen henhører under domstolene.

Hverken biskoppen, stiftsøvrigheden eller Kirkeministeriet har mulighed for på forhånd at give en bindende udtalelse i en konkret sag med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt et medlem må anses for inhabilt eller ikke.

Et medlem, der ikke kan deltage i en sags behandling på grund af inhabilitet skal forlade mødelokalet under sagens forhandling og afstemning om sagen. Dette gælder også, hvis punktet behandles for åbne døre, og derfor principielt er åbent for offentligheden.

I Forvaltningsloven, findes generelle bestemmelser vedrørende personlig inhabilitet.

Forvaltningslovens bestemmelser gælder for hovedparten af al offentlig forvaltning i Danmark, herunder menighedsrådene og de øvrige kirkelige instanser.

Forvaltningsloven indeholder en detaljeret opregning af de typiske former for interessekollision, der kan begrunde inhabilitet. Bestemmelsen supplerer menighedsrådslovens regler om inhabilitet.

Der foreligger ikke inhabilitet, hvis der - som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandling - ikke kan antages at være til fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Om dette er tilfældet, beror som nævnt ovenfor på en konkret vurdering. Justitsministeriet har i en vejledning fra 1986 om forvaltningsloven anført, at der i denne vurdering: Navnlig må indgå en vurdering af den pågældende interesse, forvaltningsorganets og afgørelsens karakter, samt den pågældende persons funktion i forbindelse med sagens behandling. Det må ved vurderingen også tages i betragtning, at inhabilitetsreglerne ikke blot tilsiger at sikre, at den enkelte afgørelse ikke bliver påvirket af uvedkommende hensyn, men også at styrke tilliden til forvaltningsmyndighedernes upartiskhed.

Som eksempel på tilfælde, hvor den pågældendes funktion fører til, at der ikke kan antages at foreligge inhabilitet, kan nævnes den medvirken ved sagsbehandlingen, der består i renskrivning af afgørelsen efter koncept eller lignende. Det er klart, at et medlem ikke kan være med til at ansætte en søn, en hustru eller en bror i en funktionærstilling. Medlemmet kan heller ikke deltage i behandling af en sag, hvori vedkommende selv eller dennes nærmeste pårørende har en væsentlig interesse i sagens udfald. I andre tilfælde kan vurderingen selvsagt være særdeles vanskelig, men den skal foretages, idet hverken menighedsrådet eller andre kirkelige instanser kan henskyde afgørelsen til en af de kirkelige tilsynsmyndigheder.

Både forhandling og afstemning

Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager vedrørende præsteboliger og i sager vedrørende andre præster i pastoratet.

Præster kan heller ikke deltage i den del af et indstillingsmøde, hvor der foretages bindende afstemning i forbindelse med præsteansættelse.

Kun afstemning

Præster kan ikke deltage i afstemning i sager angående spørgsmål, hvor præsten skal have menighedsrådets samtykke til,

1. at der ved de faste gudstjenester foretages indsamlinger,
2. at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden, og
3. at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.

Til de ændringer, der er nævnt i  nr. 3, kræves også biskoppens samtykke.

Præster kan heller ikke stemme i sager om opførelse af kirker og nedbrydning af kirker samt indstilling om ændring i sogneinddelingen, herunder oprettelse af nye sogne og kirkedistrikter, og pastoratsinddelingen.

Præsterne er ikke inhabile i disse sager, men alene udelukket fra at deltage i afstemningen. De har således både ret og pligt til at deltage i forhandlingerne, herunder ret til at fremsætte forslag.

Medarbejderrepræsentanten kan ikke deltage i forhandling i sager, der angår andre kirke- og kirkegårdsfunktionærer ved kirken eller kirkegården.

Det gælder både, hvis sagen handler om den person, der bestrider stillingen og dennes ansættelsesforhold. Det vil i praksis sige spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår for en ansat eller den ansattes eventuelle samarbejdsproblemer eller menighedsrådets utilfredshed med kvaliteten af den ansattes arbejde. Reglen gælder også ved menighedsrådets behandling af sager om stillinger – eksempelvis stillingers størrelse eller hvilke opgaver, der skal lægges i stillingen, selv om disse forhold principielt er uafhængige af personen, der bestrider stillingen.

Reglen udelukker ikke, at medarbejderrepræsentanten godt kan deltage i personsager, der ikke involverer funktionærer, men eksempelvis personsager der omhandler menighedsrådsmedlemmer eller præster. Medarbejderrepræsentanten har tavshedspligt på linje med de øvrige mødedeltagere.

Reglen er heller ikke til hinder for, at menighedsrådet beder en medarbejderrepræsentant ved kirken deltage i et ansættelsesudvalg ved besættelsen af en stilling, hvis menighedsrådet finder dette relevant. Menighedsrådet er altid berettiget til at spørge nogle til råds. Men i forhandlingen og afstemningen i menighedsrådet, når den endelige afgørelse skal træffes, gælder reglerne om inhabilitet. Inhabiliteten indebærer, at den pågældende ikke må være tilstede under sagens behandling og derfor skal medarbejderrepræsentanten forlade lokalet ved behandling af sager om ansættelse af kirkefunktionærer, og i sager der angår andre funktionærer ved kirken eller kirkegården.

Der er således tale om et mere snævert inhabilitetsbegreb, end det der findes i forvaltningslovens.

Hvis en medarbejderrepræsentant således er inhabil efter forvaltningsloven, for eksempel på grund af familieskab, omfatter inhabiliteten hele sagsbehandlingen, også deltagelse i ansættelsesudvalg.