Folkekirkens struktur - Hvem gør Hvad

Menighedsrådet er et fundamentalt led i folkekirkens samlede organisation og står for, at drive kirken lokalt i sognene. Folkekirkens organisation, der kan illustreres med nedenstående figur, der også illustrerer, hvordan de to søjler er repræsenteret i de organer, der administrerer de fleste af folkekirkens penge. 

Man skal dog være opmærksom på, at figuren ikke fuldt beskriver folkekirkens struktur. De forskellige myndigheder og organer har flere funktioner inden for kirkeliv, ansættelse, bygninger, økonomi, tilsyn og afgørelser:

Menighedsrådet opgave er i følge menighedsrådsloven, at "virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse" og "byde byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst". 

Et menighedsråd vil oftest stå for administration at et enkelt sogn, med en enkelt kirke. Rådet ansætter derfor personale (fx. kirketjener, organist, graver, kordegn og sognemedhjælper) til at stå for driften og administration af bygninger, kirkegård, aktiviteter og medhjælp ved gudstjenester og kirkelige handlinger. 

Præsten er medlem af menighedsrådet og skal derfor løfte opgaven med sikring af "gode vilkår" og "liv og vækst" i samarbejde med de valgte medlemmer af menighedsrådet.  Præsten er selvstændigt ansvarlig for afvikling af gudstjenester og kirkelige handlinger, men menighedsrådet er selv med til at vælge præsten ved ansættelsen. 

I Kirkeministeriets betænkning 1477 om Opgaver i sogn, provsti og stift hedder det om kirkens opgave:

"Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i Grundloven, der bestemmer folkekirken som den evangelisk-lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave. (Betænkning 1477, s. 7)."

Kerneopgaverne for menighedsrådet kan oplistes sådan:

Administration af kirke og kirkegård
Herunder hører det daglige tilsyn med bygninger, inventar, løsøre og tilbehør samt ansvaret for vedligeholdelsen af disse.

Menighedsrådet foretager hvert år inden den 1. oktober sammen med en bygningskyndig et syn, der bl.a. skal omfatte kirkebygningen med inventar, løsøre og tilbehør, kirkegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården.

Kirkeliv

Menighedsrådet står for tilrettelæggelse af det kirkelige liv såsom fastsættelse af tidspunkter for faste gudstjenester, tid og sted for konfirmation og indførelse af nye salmebøger.

Økonomiadministration

Menighedsrådet er ansvarlig for administrationen af dele af kirkens og præsteembedets indtægter og udgifter samt formueforvaltning.

Omkring 60% af folkekirkens samlede udgifter forvaltes gennem kirkekasserne, der bestyres af menighedsrådene under tilsyn af provstiudvalgene og stiftsøvrigheden.

Indtægterne bruges til at finansiere de almindelige driftsudgifter. Menighedsrådet kan frit – inden for de økonomiske muligheder i ligningsområdet – fastsætte de økonomiske rammer til aktiviteter til fremme for liv- og vækst. Menighedsrådet aflægger regnskab for kirkekassen i året efter regnskabsåret. Regnskabet revideres herefter af provstirevisoren. (Se evt. vejledning om folkekirkens økonomi.)

Medvirken ved ansættelse i præstestillinger
Præster ansættes af kirkeministeriet. Når en stilling som præst bliver ledig i sognet, skal menighedsrådet indstille to af ansøgerne i prioriteret rækkefølge. Såfremt en ansøger til et pastorat med kun en præst har fået mindst 2/3 af stemmerne, skal ministeren udnævne vedkommende. Det samme gælder ved pastorater med flere præster, hvor indstillingen er enstemmig.

Ansættelse af personale ved kirke og kirkegård
Menighedsrådet ansætter kirke- og kirkegårdsfunktionærer og har almindelige arbejdsgiverrettigheder og -pligter i forhold til disse.

Valg af provstiudvalg
Provstiets menighedsrådsmedlemmer vælger 4-6 læge medlemmer til provstiudvalget.

Valg af stiftsråd
Provstiets menighedsrådsmedlemmer vælger et lægt medlem til stiftsrådet, således at dette kommer til at bestå af et valgt menighedsrådsmedlem fra hvert af stiftets provstier. Stiftsrådets opgaver er nærmere beskrevet nedenfor.

Deltagelse i valg af biskop
Stiftets menighedsrådsmedlemmer samt repræsentanter for valgmenigheder med hjemsted i stiftet vælger stiftets biskop. Hvis ingen af kandidaterne har fået mere end 50% af stemmerne i første valgrunde, foretages der omvalg mellem de to kandidater, der i første omgang fik flest stemmer.

Præsten er gennem sin ansættelse automatisk medlem af menighedsrådet. Præsten har ansvaret for den den kirkelige betjening i sognet, hvilket vil sige forkyndelse, gudstjenester, konfirmationsundervisning, kirkelige handlinger (fx. dåb og vielse) og sjælesorg. Herudover har præsten nogle administrative opgaver fx administration af navnelovgivning og fødselsregistrering.

Kirkefunktionærer, der bistår ved forkyndelse mv., er undergivet præstens ledelse. Som fører af Den Elektroniske Kirkebog har præsten en række opgaver i forbindelse med registrering af fødsler, dødsfald og navngivning, ikke kun for medlemmer af folkekirken men for hele befolkningen. Mange steder er personregistreringen delegeret til en kordegn. Præsten er begavelsesmyndighed og træffer bl.a. beslutning, om lig skal brændes eller begraves, og om begravelseshandlingen skal være kirkelig eller borgerlig.

Provsten er også sognepræst, og er derfor også medlem af et menighedsråd. Derudover er provsten dog leder af provstiets præster og har en række administrative ledelsesopgaver i forhold til præsterne, ligesom provsten skal være til støtte og inspiration for disse. Provsten kan i den sammenhæng siges at være en mellemleder i den gejstlige søjle - en medhjælper for biskoppen i tilsynet med provstiets præster og menighedsråd. Provsten administrerer bl.a. præsternes rådighedstjeneste og fører det stedlige tilsyn i gejstlige anliggender herunder tilsynet med ministerialbogføringen.

Provsten er desuden medlem af provstiudvalget og er udvalgets forretningsfører. Provsten står for provstesynet vedrørende kirke og kirkegård, der skal holdes mindst hvert 4. år. Synet ledes af provsten eller den af provstiudvalget valgte bygningskyndige. Provsten leder endvidere ind- og fraflytningssyn vedrørende præsters tjenesteboliger.

Provstiudvalget består af et antal læge medlemmer valgt af menighedsrådene i provstiet, en præst, der vælges blandt de fastansatte præster i provstiet, samt provsten. Provstiet har især kompetence vedrørende økonomiske spørgsmål samt fører tilsyn med menighedsrådenes økonomiske forvaltning og bestyrelse af kirkens bygninger og jord samt fastsætter takster for kirkegårde og krematorier. Provstiudvalget træffer beslutning om arbejder på bygninger og boliger og skal endvidere godkende en række af menighedsrådenes beslutninger om køb og salg opførelse og nedrivning af kirkens bygninger. Provstiudvalget har derudover særlige beføjelser på nogle særlige områder og er fx ankeinstans på afgørelser om urneflytninger på kirkegårde og udtaler sig om ansøgere til ledige stillinger som provst eller domprovst.

Budget og regnskab
Provstiudvalget fastsætter rammebevilling for kirkekassens/præstegårdskassens driftsudgifter og en bevilling for disse kassers anlægsudgifter og godkender menighedsrådets årsregnskab.

Indkalder til budgetsamråd
Provstiudvalget indkalder en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd til budgetsamråd. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i provstiet, ligesom målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv skal drøftes.

Endvidere skal menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver drøftes.

Fastsætter ligningsbeløbet til kirke- og præstegårdskasserne i kommunen
Provstiudvalget beregner på grundlag af det samlede budgettal for kirke- og præstegårdskassernes indtægter og udgifter i ligningsområdet (kommunen), hvad der skal udskrives i lokal kirkeskat i de respektive ligningsområder (kommuner) det kommende år.

Godkender kirkegårdsvedtægter
I forbindelse med godkendelsen skal provstiudvalget sikre ensartede takster inden for samme ligningsområde.

Udøver forvaltningstilsyn med menighedsrådets administration
Provstiudvalget godkender bl.a. finansieringsplaner for projekter i ligningsområdet og fører tilsyn med, at der udfærdiges regulativer for ansatte kirkefunktionærer og påser, at menighedsrådets aftaler om ansættelsesforhold er i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat af Kirkeministeriet.

Godkender visse dispositioner vedrørende fast ejendom
Salg, nedrivning, ombygning og bortforpagtning af præsteembedets faste ejendomme skal godkendes af provstiudvalget.

Fastsætter ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen og bestyrer denne
Udgifterne ved provstiudvalgenes virksomhed afholdes over provstiudvalgskassen. Herunder hører bl.a. udgifter til valg af provstiudvalgene og disses møder (befordringsgodtgørelse, diæter til de valgte medlemmer, medhjælp, kontorartikler m.v.) og udgifter til udvalgsmedlemmernes deltagelse i kurser.

Stiftsråd består af et valgt lægt medlem af menighederne fra hvert provsti, tre præster, to provster og biskoppen. Med den sammensætning er det sikret, at de læge medlemmer har flertal i rådet, ligesom det er bestemt, at stiftsrådets formand skal være et lægt medlem. Proceduren i forbindelse med dette valg følger stort set proceduren for valg af provstiudvalg.

Stiftsrådet administrerer kirke- og præsteembedekapitalerne (stiftsmidlerne). Stiftsmidlerne består af forskellige typer folkekirkelige kapitaler. I dem indgår fx gravstedskapitaler, dvs. indbetalte engangsbeløb for vedligeholdelse af gravsteder, og evt. salgsprovenu ved salg af kirkens eller præsteembedernes ejendomme.

Stiftsmidlerne stammer altså fra kirkerne og præstembederne, men indbetales til stiftet. Menighedsrådene kan låne af disse midler til istandsættelse og andre byggeprojekter. Stiftsrådet bestemmer lånevilkårene. Stiftsrådet kan også tilbagebetale penge, der er indbetalt som salgsprovenu, hvis det skal gå til anlæg, køb af fast ejendom eller afdrag på lån.

Stiftsrådet administrerer desuden det bindende stiftsbidrag i det enkelte stift. Stiftsbidrag skal anvendes til fremme af det kirkelige liv i stiftet. Dette må højest udgøre 1% af den samlede lokale kirkeskat i hele stiftet. Stiftsrådet beslutter, hvordan bidraget bruges, men det skal være til en af følge aktivitetstyper: 

1. Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.
2. Formidling af kristendom.
3. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

Dertil kommer, at stiftsrådet kan drøfte anliggender med biskoppen, som har generel betydning for det kirkelige liv i stiftet.

Stiftsøvrigheden består af biskoppen i det enkelte stift og stiftsamtmanden. Stiftamtmanden er direktøren for Ankestyrelsen eller den medarbejder på ankechefniveau, som direktøren har delegeret opgaven til. Stiftsøvrigheden fører tilsyn med menighedsrådenes og provstiernes økonomiske forvaltning.

Stiftsøvrigheden har desuden en række beføjelser til at gribe ind overfor lovstridige handlinger foretaget af menighedsråd eller provstiudvalg. Der kan i særlige tilfælde skrides ind med suspension eller annullation af en beslutning, der er truffet af et menighedsråd. Stiftsøvrigheden kan i helt særlige tilfælde også udskrive tvangsbøder og bod til enkelte medlemmer eller anlægge erstatningssag over for et rådsmedlem efter almindelige erstatningsretlige regler. Griber stiftsøvrigheden ind over for et menighedsråd eller et rådsmedlem kan afgørelsen indbringes for Kirkeministeriet.

Stiftsøvrigheden godkender desuden en række beslutninger truffet af menighedsrådene vedrørende kirker og kirkegårde. Endelig er stiftsøvrigheden myndighed i henhold til planlovgivningen og tager som sådan stilling til og forhandler om region-, kommune- og lokalplaner. Stiftsøvrigheden kan også med veto-effekt gøre indsigelse over for en foreslået lokalplan.

Biskoppen kan siges at være stiftets øverste leder og har det overordnede ansvar for tilsynet med stiftets provster, præster, menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd. Biskoppen er i sit arbejde understøttet af stiftsadministrationens ansatte.

Biskoppen bliver valgt af stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer og bliver derefter indstillet til kongelig udnævnelse i bispeembedet. Biskoppen ordinerer præster, udsteder kollats og fører tilsyn med præster og provster, træffer visse afgørelser om fordeling af præstestillinger, vejleder menighedsrådene ved behandling af ansøgninger til ledige præstestillinger og indstiller til ministeren om udnævnelse til provst. Desuden udøver biskoppen flere af ansættelsesmyndighedens (Kirkeministeriets) kompetencer over for præster og provster. Herudover er biskoppen øverste gejstlighed og præst med en række særlige præstelige opgaver, ligesom biskoppen fører tilsyn med præsternes forkyndelse.

Biskoppens afgørelseskompetence

På visse områder afgør biskoppen konkrete sager, men er ikke klageinstans for alle afgørelser truffet af råd, udvalg eller præster. Kræver en situation, at der skal skrides ind med en sanktion over for et råd eller udvalg, skal afgørelsen dog træffes af stiftsøvrigheden.

Eksempler på biskoppens specifikke afgørelseskompetencer:

• Tilfælde af uenighed i menighedsrådet spørgsmål om forretningsgangen i menighedsråd
• Spørgsmål om medlemskab af menighedsråd
• Brug af kirkerne
• Menighedsrådets beslutninger om et medlems habilitet
• Klager over menighedsrådsvalget
• Præsters afgørelse efter lov om medlemskab af folkekirken og personregistrering
• Provstens virke som forretningsfører for provstiudvalget
• Flytning af lig
• Særlig anbringelse eller håndtering af aske (kremering)
• Præstens afgørelse om at tillade ikke-præsteviede at tale ved gudstjenester og kirkelige handlinger
• Særlig tilladelse til udlevering af personattester

Biskoppens tilsyn med råd og udvalg

Biskoppen har det overordnede tilsyn med, at råd og udvalg i stiftet overholder lovgivningen. Tilsynet udføres bl.a. løbende i form af vejledning. Opdager biskoppen under udøvelsen af sit generelle tilsyn forhold, der kræver indgriben, skal afgørelsen træffes af stiftsøvrigheden.

Biskoppens tilsyn med præster og provster

Tilsynet med præster og provster kan opdeles i et gejstligt tilsyn med, at præster og provster forkynder i overensstemmelse med folkekirkens bekendelsesgrundlag og et tilsyn med andre personaleretlige forpligtelser. Biskoppen har også tilsyn med provstens virke som forretningsfører for provstiudvalget.

Hvis der opstår spørgsmål om den rette forkyndelse, gælder lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager. Kirkeministeren kan efter forudgående forhandling med biskoppen beslutte, at en læresag skal rejses. Hvis biskoppen forlanger det, skal kirkeministeren rejse læresag. Biskoppen vejleder desuden løbende stiftets præster om udførelsen af præstegerningen.

Den anden del af biskoppens tilsyn med præster retter sig imod mere almindelige personaleretlige spørgsmål så som samarbejdsvanskeligheder, tilsidesættelse af lydighedspligt, overtrædelse af pligten til decorum overholdelse af arbejdspligten, sygefravær m.v. Disse opgaver har biskoppen efter bemyndigelse fra Kirkeministeriet til at udøve arbejdsgiverkompetence og løbende personaleadministration.

 

Øverste myndighed i folkekirken er Kirkeministeriet. I forhold til menighedsråd og provstiudvalg har ministeriet en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen administreres og om lovgivningen generelt overholdes. Råd og udvalg anses ikke for underordnet andre forvaltningsmyndigheder - derfor skal det skal stå specifikt i loven, hvis deres (lovlige) beslutninger kan underkendes af andre myndigheder - herunder af Kirkeministeriet. Dog findes en række områder, hvor lovgivningen giver udtrykkelig klageadgang til Kirkeministeriet. Ministeriet skal altså både føre generelt tilsyn med at de kirkelige regler efterleves og skal desuden behandle en række specifikke sagstyper.

Kirkeministeriets mest anvendte beføjelser:

Lovforslag
Ministeriet står for at sætte lovrammen omkring folkekirkens virksomhed. Ministeriet udarbejder lovforslag vedrørende det kirkelige område og udsteder i henhold til lovgivningen forskrifter for den kirkelige forvaltning. Endvidere forbereder ministeriet de sager, der formelt skal afgøres ved kongelig anordning eller resolution.

Overenskomster for kirkefunktionærer

Ministeriet forhandler i henhold til delegation fra Moderniseringsstyrelsen som statslig arbejdsgiver overenskomster for kirkefunktionærer. Stifterne og Landsforeningen af Menighedsråd er repræsenteret ved forhandlingerne med de faglige organisationer og stiftsadministrationerne er tillaget visse beføjelser i overenskomsterne.

Fastsætter landskirkeskatten
Ministeriet fastsætter, hvor meget der skal opkræves i landskirkeskat. Denne skat er de enkelte ligningsområders bidrag til fællesfonden, der bestyres af stiftsøvrighederne. Over fællesfonden afholdes en lang række af folkekirkens udgifter, bl.a. 60% af lønningerne til præster og provster, udligningstilskud til betrængte ligningsområder og stiftsadministrationsudgifter.

Varetager personalesager
Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for præster, provster, stiftskontorchefen, biskoppen og stiftsøvrigheden. Endvidere behandler ministeriet sager vedrørende afsked af præster og afsked af tjenestemandsansatte kirkefunktionærer.

Fungerer som ankeinstans
Kirkeministeriet er ankeinstans indenfor mange sagsområder. Kompetencen som ankeinstans til at træffe endelige administrative afgørelser kan også være henlagt til andre kirkelige instanser.

Folketinget har som sådan til opgave bl.a. at afstikke de lovgivningsmæssige rammer for folkekirkens administration. Hvorvidt der er indskrænkninger i Folketingets lovgivningskompetence er et spørgsmål, der løbende debatteres, men hidtil har Folketinget undladt at lovgive i spørgsmål omkring kirkens forkyndelse og gudstjenesteordning.