Fælles menighedsråd

Der er tale om en ren lokal afgørelse: Hvis et menighedsmøde i hvert sogn ønsker fælles menighedsråd, kan hvert af sognenes menighedsråd beslutte at oprette et fælles menighedsråd.

Eksempel:

Tre menighedsråd i et provsti bliver på et fælles møde enige om, at de vil arbejde for at oprette fælles menighedsråd for de tre sogne. 

Hvert menighedsråd indkalder derfor til menighedsmøde i deres eget sogn. Da menighedsmødet er for alle folkekirkemedlemmer i sognet, er det vigtigt, at mødet bliver annonceret offentligt, så alle, der er interesserede, har mulighed for at deltage.

For at finde ud af, om menighedsmødet ønsker fælles menighedsråd, holdes der sidst på mødet en afstemning. Det fremgår ikke udtrykkeligt af lovgivningen, om denne afstemning skal være skriftlig eller ej, men for at deltagerne frit kan give deres holdning til kende, anbefaler vi en skriftlig afstemning.

I det ene sogn bor tolvhundrede 1200 folkekirkemedlemmer. Af disse møder 20 (inklusivmenighedsrådet) frem. 15 af disse stemmer for, 2 stemmer imod, og 3 undlader at stemme, da de ikke er fyldt 18 år.

Resultatet – som viser, at menighedsmødet ønsker fælles menighedsråd – bliver herefter ført ind i menighedsrådets beslutningsprotokol.

På det førstkommende menighedsrådsmøde beslutter hvert af de tre råd, at de går ind for at oprette fælles menighedsråd.

Der holdes tilsvarende menighedsråds- og menighedsmøder i de to andre sogne, og da resultatet også her bliver tilslutning, er det hermed besluttet at oprette fælles menighedsråd.

Herefter sender de tre menighedsråd en meddelelse om beslutningen til provstiet, der videresender den til stiftet, som til sidst sender meddelelsen til ministeriet.

Ud over menighedsrådenes forberedende møder skal man altså afholde seks møder, når tre sogne ønsker at oprette fælles menighedsråd, nemlig et menigheds- og et menighedsrådsmøde i hvert af sognene. Det er vigtigt, at disse seks møder holdes adskilt, så man klart kan vise, at proceduren er overholdt. Det følger direkte af lovens bestemmelse, at man på alle seks møder skal tilslutte sig oprettelsen af det fælles menighedsråd.  Hvis blot et af de seks møder siger nej til forslaget, falder det, og så bliver det fælles menighedsråd mellem de tre sogne ikke til noget. Hvis de to af sognene siger ja, og stadig ønsker et fælles menighedsråd, skal de iværksætte en ny proces.

Har to eller flere sogne fælles menighedsråd, fastsætter det fælles menighedsråd antallet af valgte medlemmer i rådet. Menighedsrådet må dog højst bestå af summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende menighedsråd enkeltvis er berettiget til, og skal som minimum bestå af det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, hvis sognene udgjorde et samlet sogn. Se eksempler på, hvor mange menighedsrådsmedlemmer man som minimum skal have, i denne tabel:

Udgangspunktet for tabellen er antallet af folkekirkemedlemmer, som bor i de involverede sogne. Reglen er, at det første tusinde antal folkekirkemedlemmer udløser 5 valgte rådsmedlemmer. Herefter lægges yderligere et valgt medlem til for hvert påbegyndt tusinde op til 15 valgte menighedsrådsmedlemmer.

Som maksimum kan det fælles menighedsråd indeholde så mange valgte medlemmer, som det ville have, hvis hvert sogn havde sit eget menighedsråd, og man herefter slog disse råd sammen til et stort råd.

Hvis sogn A, B og C havde henholdsvis 320, 3.595 og 3.505 folkekirkemedlemmer, ville de selvstændige menighedsråd indeholde henholdsvis 5, 8 og 8 valgte medlemmer, altså tilsammen 21. Hvis de tre sogne i stedet blev betragtet som et stort sogn, ville det have 7.420 folkekirkemedlemmer, og det ville udløse 12 valgte medlemmer. Det fælles menighedsråd ville altså kunne fastsætte antallet af valgte medlemmer til mindst 12 og højest 21. Rådet skal samtidig beslutte, hvordan dette antal skal fordeles mellem de involverede sogne, og det skal sikres, at hvert sogn mindst repræsenteres af ét medlem.

Menighedsrådet skal meddele biskoppen antallet af medlemmer af det fælles menighedsråd og fordelingen af medlemmer mellem de deltagende sogne.

Har flere sogne fælles menighedsråd, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne. 

Valgbestyrelsen kan desuden beslutte, at valgforsamlingen afholdes fælles for de deltagende sogne. Opstilling af kandidater og stedfortrædere og afstemning på valgforsamlingen skal ske særskilt for det enkelte sogn. Der udarbejdes derfor også særskilt valgliste for hvert af de pågældende sogne.

Hvis vi bruger eksemplet fra sidste afsnit, skal det fælles menighedsråd for sogn A, B og C nedsætte en valgbestyrelse, som har ansvaret for at gennemføre menighedsrådsvalget selvstændigt i hvert af de tre sogne. Man indkalder derfor kandidatlister fra sogn A med henblik på at besætte de pladser i menighedsrådet, som sognet har fået tildelt. Det tilsvarende sker for sogn B og C.

Selvom de tre sogne har fælles menighedsråd, eksisterer de tre sogne fortsat som hver sin valgkreds. Dette har en række vigtige konsekvenser:

• Det er muligt, at medlemmerne vælges ved valgforsamlingen i fx to af sognene, mens der bliver afstemningsvalg i det tredje sogn.
   
• Det er muligt, at fx to af sognene kan finde kandidater nok til at udfylde pladserne og et passende antal stedfortrædere, mens det tredje sogn kun kan finde fire kandidater ud af seks. Det betyder, at det fælles menighedsråd ikke bliver fuldtalligt: Selvom to af de tre sogne har kandidater i overskud efter hver i især at have besat sine pladser, kan det tredje sogn kun besætte fire af sine seks pladser. Da valget foretages selvstændigt i hvert sogn, kan de overskydende kandidater fra de to sogne ikke bruges til at udfylde de to tomme pladser hos det tredje sogn.

Vi ser her en tydelig forskel på at oprette fælles menighedsråd for flere sogne og at slå de pågældende sogne sammen til ét menighedsråd. Opretter flere sogne et fælles menighedsråd er hvert sogn tildelt et bestemt antal pladser i det fælles menighedsråd. Det betyder på den ene side, at det pågældende område er sikret repræsentation i rådet, men det betyder på den anden side også, at netop dette område har ansvaret for at få udfyldt de tildelte pladser. Hvis der i stedet finder en sognesammenlægning sted, bliver alle tre sogne til én valgkreds. Det betyder, at alle områder ikke er sikret repræsentation i menighedsrådet, og at hele sognet har ansvaret for at få udfyldt pladserne i menighedsrådet.

Når det fælles menighedsråd er oprettet, fungerer det efter de samme regler som de menighedsråd, der kun dækker et enkelt sogn.

Menighedsrådet vælger én kontaktperson. Det gælder også for et menighedsråd, der er fælles for flere sogne, i og med at dette menighedsråd er arbejdsgiver for samtlige medarbejdere, uanset om de arbejder i alle sognene eller kun i nogle af dem.

Hvis et fælles menighedsråd bestyrer flere kirker, kan rådet vælge flere kirkeværger. Er der fx tale om et fælles menighedsråd for tre sogne med fire kirker, kan menighedsrådet beslutte, at der skal være en, to, tre eller fire kirkeværger. Ordningen giver fx mulighed for at have en kirkeværge for hver kirke, hvilket kan være en fordel, fordi man så har en kirkeværge, som bor tæt på kirken og derfor let kan have adgang til kirken og kirkegården.

Menighedsrådet afgør, om der nedsættes et kirke- og kirkegårdsudvalg fælles for de kirker, som menighedsrådet bestyrer, eller om der nedsættes et udvalg for hver kirke. 

Når menighedsrådene beslutter, at de vil arbejde for at oprette fælles menighedsråd, bør de også afgøre, hvornår de ønsker, at det fælles menighedsråd skal træde i kraft. Det enkleste er at lade det ske i forbindelse med det førstkommende ordinære menighedsrådsvalg, men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan.

For at kunne oprette fælles menighedsråd med virkning fra det ordinære menighedsrådsvalg, skal hele den lokale beslutningsproces være afsluttet i god tid inden orienteringsmødet, og man skal indberette beslutningen til stiftsadministrationen. Fristen er normalt 1. april i valgåret, så kandidatsystemet kan være klar til valget. De endelige frister vil fremgå af valgcirkulæret for det pågældende valgår.

Hvis man ønsker, at det fælles menighedsråd skal træde i kraft mellem to ordinære menighedsrådsvalg, bør menighedsrådet forinden kontakte stiftet.

Hvis menighedsrådene ønsker andre vilkår for det fælles menighedsråd end de beskrevne, kan der søges om dispensation fra den kirkelige lovgivning. Det fælles menighedsråd etableres ved at udarbejde en vedtægt for samarbejdet, som sendes til godkendelse i By-, Land- og Kirkeministeriet via provsti og stift.

Fremgangsmåden kan i praksis bestå af følgende led:

• Menighedsrådene drøfter, om man er interesseret i at oprette fælles menighedsråd.
• I den forbindelse tager man også stilling til, om man ønsker dispensationer fra de gældende bestemmelser.
• Hvis dispensationer er relevante, kan det drøftes med stiftet, om ønsket forventes imødekommet.
• Hvis der fortsat er et ønske om at oprette et fælles menighedsråd, holder man menighedsmøder i hvert af sognene. Det kan være praktisk at holde disse møder på samme tid og sted, da det giver mulighed for at give en fælles introduktion til, hvorfor man ønsker at oprette fælles menighedsråd, og hvordan dette konkret kommer til at se ud. Det er imidlertid vigtigt, at det kun er introduktionen samt eventuelle opklarende spørgsmål, der foregår fælles for de forskellige menighedsmøder. Det er nemlig afgørende, at selve debatten og afstemningen finder sted på selvstændige menighedsmøder for folkekirkemedlemmerne i hvert sogn. Afstemningen bør foregå skriftligt.
• Hvis der på alle menighedsmøder og i alle menighedsråd var flertal for at oprette fælles menighedsråd, er beslutningen hermed truffet. By-, Land- og Kirkeministeriet skal herefter orienteres om beslutningen. Det sker, ved at menighedsrådene sender en meddelelse om beslutningen til provstiet, der videresender den til stiftet, som sender meddelelsen til ministeriet.

Menighedsrådenes orientering skal indeholde kopi af beslutningsprotokollerne vedrørende oprettelse af fælles menighedsråd samt oplysning om:

• det vedtagne navn for det fælles menighedsråd
• hvor mange medlemmer der skal vælges fra hvert sogn
• fra hvornår sammenlægningen skal træde i kraft
• hvilket af menighedsrådenes CVR-numre, der ønskes anvendt. Hvis X sogns CVR-nummer ønskes anvendt, bør navnet for det fælles råd være ”X og Y Sognes Menighedsråd”. Omvendt hvis Y sogns CVR-nummer ønskes anvendt, bør navnet være ”Y og X Sognes Menighedsråd”. Alternativt kan det fælles menighedsråd oprettes på et nyt CVR- nummer
• hvilket sogn, der er hovedsognet.

Som alternativ til at etablere fælles menighedsråd for flere sogne kan menighedsrådene beslutte at lægge sognene sammen. Hvis det besluttes at lægge sognene sammen, skal valget af menighedsråd ske som et samlet valg.

Der er ingen lovbestemmelse om sammenlægning af sogne. Proceduren er følgende:  

A)
Menighedsrådene træffer beslutning om sognesammenlægning på menighedsrådsmøder.
Menighedsrådene tager stilling til følgende:

1. navn på det nye, sammenlagte sogn
2. hvornår sammenlægningen skal gælde fra
3. evt. ønsker i forhold til pastoratstrukturen.

B)
Hvis alle menighedsrådene har sagt ja til sognesammenlægningen, sender menighedsrådene anmodning om sammenlægningen til By-, Land- og Kirkeministeriet gennem provsten og biskoppen. 

C)
By-, Land- og Kirkeministeriet hører Stednavneudvalget ved Københavns Universitet om det ønskede sognenavn og forelægger sagen for regenten til kongelig resolution.