Forudsætningen for en god MUS er, at både medarbejder og nærmeste leder har forberedt sig på samtalen. Som medarbejder betyder det, at man har gennemtænkt sin arbejdssituation og sine opgaver inden samtalen. Som nærmeste leder betyder det, at man har dannet sig en opfattelse af medarbejdernes opgaver og kvalifikationer samt de fremtidige opgaver. Det er vigtigt, at menighedsrådet har drøftet sine målsætninger og planer, så de kan prioritere opgaverne, og målene opfyldes.
Inden samtalen kan det være en god idé, at medarbejderen og den nærmeste leder orienterer hinanden om særlige emner, der ønskes drøftet under MUS.
Krav til samtalen
MUS er en planlagt og forberedt samtale mellem medarbejderen og nærmeste leder, som er præget af åbenhed og gensidig tillid. Den er en god anledning til at tale sammen om forventninger, opgaver og udvikling. En god samtale betyder, at man er forberedt, lytter, stiller uddybende spørgsmål og er respektfuld i sin omgangsform. Medarbejderen har også mulighed for at give den nærmeste leder tilbagemelding på ledelsesstil og adfærd.
Samtalen skal ikke bruges til at løse eventuelt konflikter på arbejdspladsen, ligesom samtalen heller ikke skal bruges til at kritisere kollegaer eller menighedsrådsmedlemmer. Er der behov for at drøfte sådanne emner, skal det håndteres uden for MUS.
Der skal sættes god tid – normalt 1½ til 2 timer – af til MUS, så der er tid nok til at få drøftet alle emner grundigt.
Fortrolig samtale
Samtalen er fortrolig. Den nærmeste leder skal dog informere menighedsrådet om de aftaler om udviklingsønsker, der er indgået, så menighedsrådet kan prioritere ønskerne. Herudover kan nærmeste leder kun referere indhold fra samtalen om emner, der er enighed om.
Udgangspunkt for samtalen
Samtalen tager udgangspunkt i medarbejderens nuværende opgaver men skal handle om de opgaver, der skal løses i fremtiden for at understøtte menighedsrådets prioriteringer. Det er vigtigt at inddrage medarbejdernes kvalifikationer, og de ønsker medarbejderen har til nye opgaver, og hvilke behov medarbejderen har for at udvikle sine kvalifikationer og kompetencer, så nye opgaver kan løses tilfredsstillende.
Samtaleskema
Et skema kan give overblik over nuværende arbejdsområder og danne grundlag for den videre dialog om den fremtidige opgaveprioritering og –varetagelse.
Selve samtalen behøver ikke at følge rækkefølgen i skemaet – skemaet kan betragtes som en huskeseddel, der skal sikre, at man kommer omkring en række væsentlige emner.
Udviklingsplan
Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse for, hvad der er blevet aftalt i samtalen. Ved afslutningen af samtalen skal der formuleres skriftlige udviklingsmål. Det anbefales, at udviklingsmålene skrives i en aftale, som indeholder en plan for, hvordan målene nås. Det skal fremgå, hvilken del af aftalen, der er endelig, og hvilken del, der tages forbehold for, fx. fordi et kursus først skal godkendes af menighedsrådet. Hvis kurset skal godkendes, skal det fremgå af aftalen, hvornår medarbejderen får besked på, om kurset bevilliges eller ej.
Aftalen om udviklingsmålene underskrives af begge parter. Se afsnittet om skemaer, hvor der er forslag til skema til udviklingsplan.
MUS med effekt
For at få det fulde udbytte af MUS er det vigtigt, at der bliver fulgt op på de aftaler, der indgås ved samtalen. Såvel leder, som medarbejder og menighedsråd har et ansvar for, at aftalerne overholdes.