Kirkegårdsvedtægt og -protokol

Alle kirkegårde skal ifølge lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12 have en vedtægt for orden på og for benyttelse af kirkegården. 

Det er menighedsrådet, der skal udarbejde kirkegårdsvedtægten. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om gravstedernes størrelse og om fredningstidens længde samt takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og vedligeholdelse af gravsteder.

Kirkegårdsvedtægten skal godkendes af provstiudvalget.

Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning om kirkegårdsvedtægter, der indeholder en skabelon til brug for menighedsrådets arbejde med at udarbejde vedtægten. 

GiasCentret anbefaler, at menighedsrådet tager udgangspunkt i denne skabelon.

Se vejledning om kirkegårdsvedtægter.

I Kirkeministeriets vejledning om kirkegårdsvedtægter i afsnit "5.5. Fredningstid" fremgår det, at fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges. Fredningstiden er mindst 20 år for kister og mindst 10 år for urner. Fredningstiderne skal altid fremgå af kirkegårdsvedtægten. 

Hensigten med fredningstiden er, at en grav skal være urørt i så mange år, at ligrester i jorden kan nå at blive nedbrudt. Det kan være nødvendigt med en længere fredningstid, hvis jordbundsforholdene på stedet gør, at nedbrydningen af urner og ligrester tager væsentligt længere tid end henholdsvis 20 og 10 år. 

Styrelsen for Patientsikkerhed skal inddrages hvis:

• Menighedsrådet mener, at det på grund af jordbundsforholdene er nødvendigt med en længere fredningstid end minimumsfredningstiderne på 20 og 10 år for henholdsvis kister og urner
• Menighedsrådet ønsker at fastsætte en kortere fredningstid end 20 år for børnegrave
• Menighedsrådet ønsker at ændre fredningstiden på en kirkegård.

GiasCentret har fået oplyst af Styrelsen for Patientsikkerhed, at menighedsrådet skal vedhæfte følgende oplysninger til brug for styrelsens behandling af sagen:

• Jordbundsforhold: De aktuelle jordbundsforhold har stor betydning for omsætningstiden. Det er eksempelvis erfaringen, at formuldningen er mest effektiv i en porøs jord med mindre vandindhold, gerne kalkblandet, hvorimod en sur, vandmættet, leret jord kan fordre en længere fredningstid.
• Grundvandsstand/hydrogeologiske forhold, herunder drænering: Kister bør stå tørt. Den højeste grundvandsstand bør være under kisteniveau. Problematiske hydrogeologiske forhold med vandmættet jord, høj grundvandsstand eller dårlig drænering, kan ligeledes fordre længere fredningstid.

Til belysning af ovenstående kan man med fordel tage udgangspunkt i de konkrete praktiske erfaringer for kirkegården i relation til omsætning af ligrester, eksempelvis variationer i jordbundsforhold, placering på kirkegården og formuldningstiden. Graverne vil ofte have et indgående kendskab til de forskellige jordbundsforhold på kirkegården og kirkegårdens formuldningstider (og eventuelle variationer på kirkegården).

Kommunen eller De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) kan eventuelt også have oplysninger om jordbunds- eller hydrogeologiske forhold.

Derudover er det relevant at afsøge oplysninger om baggrunden for, at fredningstiden oprindeligt er blevet fastsat til mere end 20 år. Hvis baggrunden for den forlængede fredningstid var, at jordbundsforholdene eller drænering/grundvandsstanden gav forventet forlængelse af nedbrydningstiden, taler dette mod at nedsætte fredningstiden, end hvis begrundelsen for eksempel var hensynet til gravfreden.

Det følger af § 26, stk. 1, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at kirkegårdsprotokollen skal føres i 2 eksemplarer, der ikke må opbevares på samme sted og skal for hvert gravsted indeholde oplysning om:

1. Gravstedets betegnelse.
2. Nummer for hver enkelt gravplads i gravstedet.
3. Navn, stilling, fødselsdato (personnummer) og dødsdag for de i hver enkelt gravplads begravede.
4. Tidspunktet for hver enkelt begravelse/urnenedsættelse.
5. Til hvem gravstedsbrev er udstedt (navn og personnummer).
6. Tidspunktet for brugsperiodens udløb.
7. Eventuel registrering af gravminder, jf. § 31, stk. 1, 1. punktum. 

Det følger af § 26, stk. 3, 1. pkt., at en kirkegårdsprotokol kan føres på edb i et af Kirkeministeriet godkendt system. Hvis protokollen føres i et af Kirkeministeriet godkendt system, skal den ikke også føres i fysisk form. Dog skal fysiske protokoller, som tidligere er ført, fortsat opbevares.