Gravstedet

Retten til at få udlagt et gravsted omfatter erhvervelse af brugsret for én brugsperiode, der svarer til fredningstiden. Fredningstiden er den periode, i hvilken gravstedet ikke kan nedlægges.

Når fredningstiden og dermed også brugsretten udløber, har man ret til at få fornyet brugsretten til gravstedet mod betaling.  Se dog afsnittet "Reguleringsplan".

I kirkegårdsvedtægten kan det bestemmes, at der mod betaling kan erhverves brugsret til et gravsted for mere end en fredningsperiode.

Reglerne om brugsret til gravsteder kan være noget komplicerede. 

GiasCentret har derfor lavet en vejledning, som med eksempler blandt andet viser, hvordan reglerne skal praktiseres. 

Det er muligt at reservere et gravsted, hvis kirkegårdens vedtægter giver mulighed for det.

For at reservere et gravsted skal der betales for eventuel vedligeholdelse fra tidspunktet for aftalens indgåelse.

Det er ikke muligt at lave en aftale, hvor der først betales fra tidspunktet for nedsættelse af kiste eller urne (en såkaldt fremtidig aftale).

Under afdøde kan kirkegården fx skrive ”reserveret” under fornavn og ”gravsted” under efternavn.

Fredningstiden for urner nedsat i kistegravsteder skal følge fredningstiden for urner og ikke for kister. 

Se Kirkeministeriets svar om denne problematik.

Aborter og dødfødte fostre kan begraves på kirkegården efter aftale med graveren, eventuelt kirkeværgen, når der er en attest om aborten. Attesten skal være udfærdiget af en læge eller jordemoder.

Nedgravningen bør ske på et særligt areal, med mindre de pårørende ønsker at erhverve et gravsted.

Formuldningen skønnes at være afsluttet inden for 2-5 år, hvorfor der ikke er behov for at fastsætte særlig fredningstid.

Da man ikke laver så små kister, kan et foster, der ikke er kremeret, under særlige omstændigheder placeres i en urne til brug for nedsættelsen på kirkegården.

Se Aarhus Stifts svar om denne problematik. GiasCentret gør i forhold hertil opmærksom på, at grænsen for, hvornår der er tale om et dødfødt foster eller dødfødt barn er flyttet til 23. graviditetsuge. 

GiasCentret er opmærksom på, at Kirkeministeriets cirkulære om nedgravning på kirkegårdene af dødfødte, for tidligt fødte fostre, blev ophævet i 2002.

GiasCentret er dog af den opfattelse, at man stadig kan aftale at få et dødfødt foster nedgravet på kirkegården.

Man har krav på at få stillet et gravsted til rådighed for en almindelig begravelse, men man har ikke krav på at få udlagt et gravsted med henblik på i første omgang at få begravet en amputeret legemsdel.

Der er dog ikke noget til hinder for, at menighedsrådet imødekommer et sådant religiøst begrundet ønske. Det vil især være naturligt at imødekomme ønsket på en kirkegård, hvor der findes en særlig muslimsk afdeling, da det efter muslimsk tro er væsentligt, at amputerede legemsdele begraves, så den pågældende til sin tid kan blive begravet samme sted og derved blive forenet med de amputerede legemsdele.

Se Aarhus Stifts svar om denne problematik.

Hvis ønsket i stedet er økonomisk begrundet, lægger lovgivningen samlet set ikke op til, at man blander legemsdele sammen. Hvis en muslim fx dør kort tid efter, at en anden muslim har fået foretaget en amputation, må man ikke lægge den amputerede legemsdel ned til den afdøde muslim med de pårørendes accept og på den måde spare en begravelse.

Folkekirkens kirkegårde er indviede begravelsespladser, og de er alene beregnede til begravelse af døde mennesker.

Det er ikke muligt at få et dyr begravet på folkekirkens kirkegårde. Der er ingen planer om at ændre den nuværende lovgivning på området.

Det følger af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at menighedsrådet skal påse, at gravgitre og mindesmærker ikke skæmmer eller er upassende.

Derudover er der ingen regler for, hvordan et gravsted må eller skal se ud. Man må derfor skrive, hvad man vil på gravstenen, blot teksten, tallene, symbolerne og figurerne ikke virker stødende eller er upassende. Menighedsrådet må vurdere hvert enkelt tilfælde konkret.

GiasCentret vurderer, at man gerne må skrive afdødes kælenavn, et fremtidigt årstal eller lignende på en gravsten.

GiasCentret vurderer dog, at disse kan virke stødende på offentligheden:

• Ordene "Hells Angels"
• Tallene 666
• Det omvendte pentagram

Der kan med fordel indsættes bestemmelser i kirkegårdsvedtægten om, hvad der må være på gravstederne, sådan at dette er kendt for kirkegårdens brugere.

Om man må sætte elektrisk belysning på et gravsted som fx en lyskæde, kommer an på kirkegårdsvedtægten.

Vestre Landsret har i en dom fra 2001 (U 2001.910 V) fastslået, at et menighedsråd var berettiget til at kræve en gravsten fjernet. Gravstene bar blandt andet Hells Angels´ logo og klubnavn. Menighedsrådet krævede i medfør af kirkegårdsvedtægten gravstenen fjernet under henvisning til, at ordene Hells Angels kunne virke stødende. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som menighedsrådet havde udøvet.

Hvis den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for, at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes og besås med græs eller gruslægges i resten af brugsperioden. Gravminder skal dog opbevares indtil fredningstidens udløb.

Ved manglende betaling for vedligehold skal kirkegården ikke udføre vedligeholdelsen, og det vil derfor skulle sidestilles med, at den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for, at det holdes i sømmelig stand, og gravstedet kan derfor ryddes.

Når et gravsted ryddes inden for fredningstiden som følge af manglende vedligeholdelse eller manglende betaling, består brugsretten fortsat. Brugsretten ophører først, når fredningstiden udløber.

Udgifterne til det minimale vedligehold, der er på et ryddet gravsted, påhviler den, der har brugsret til et gravsted.

Det fremgår af § 13, stk. 1, jf. § 17, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges. Derfor kan et gravsted ikke "sløjfes", så længe fredningstiden ikke er udløbet. 

Hvis indehavere af brugsretten ønsker at "sløjfe" et gravsted, kan kirkegården i stedet tilbyde dem et minimum af vedligehold på gravstedet, hvor gravstedet ryddes og besås med græs eller lægges i grus. Indehaverne af brugsretten har i sådanne tilfælde fortsat brugsret til gravstedet og også pligt til at holde gravstedet i sømmelig stand og skal derfor betale for vedligehold af gravstedet, hvis ikke de selv vedligeholder det.

Ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes af provstiudvalget. Det fremgår af § 19, stk. 1 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkgårde.

Et gravsted kan inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet, og det sker til gennemførelse af en reguleringsplan for kirkegården. Planen skal være godkendt af provstiudvalget. Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

Hvis menighedsrådet ønsker en reguleringsplan, kan gravstederne inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet. Retten til at foretage flere begravelser i de berørte gravsteder ophører herefter. 

Der gælder dog en undtagelse fra dette, hvis der er udlagt et gravsted med to gravpladser, fordi der er en efterlevende ægtefælle. 

Efter § 15, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er der ret til at få udlagt et gravsted med to gravpladser, hvis der er en efterlevende ægtefælle. Retten til udlægning af gravstedet omfatter én fredningsperiode.

Det betyder, at den efterlevende ægtefælle har ret til at blive begravet i gravstedet inden for fredningstiden efter førstafdødes begravelse, selvom der i mellemtiden er blevet vedtaget en reguleringsplan. Denne ret kan altså ikke reguleres væk, og kan derfor kun ændres, hvis man kan aftale sig til det.

Hvis den efterlevende ægtefælle først dør og skal begraves efter udløbet af fredningstiden for den førstafdødes nedsættelse i gravstedet, vil en reguleringsplan, der er blevet vedtaget i mellemtiden dog hindre, at ægtefællen begraves i gravstedet. Det skyldes, at retten til udlægning af gravpladsen kun omfatter én fredningsperiode.

Det er indehaveren af brugsretten til et gravsted, der skal sørge for forsikring heraf. Den offentlige del af kirkegården er dækket af Folkekirkens forsikringsordning.