Gravminder og sikkerhed på kirkegården

Menighedsrådet fører det daglige tilsyn med kirkegården. Hvis et gravminde ser ud til at kunne vælte eller på anden måde være farligt, skal menighedsrådet reagere og sørge for, at ansatte og besøgende ikke kommer til skade.

På et gravsted, hvor brugsretten stadig gælder, har indehaveren af brugsretten ansvaret for, at gravmindet står sikkert. Indehaveren skal også betale for nødvendig sikring. Det gælder, selv om kirkegården passer gravstedet efter en flerårig vedligeholdelsesaftale. En sådan aftale omfatter ikke i sig selv vedligeholdelse eller sikring af gravmindet.

Kirkegården har ansvaret for de gravminder, den selv ejer. Det gælder blandt andet registrerede gravminder, som er hjemfaldet til kirkegården. Hvis et gravminde står frit på kirkegården eller uden for et tydeligt markeret gravsted, skal I afklare ejerforholdene, når I tager stilling til den varige sikring og betalingen. Menighedsrådet skal under alle omstændigheder gribe ind, hvis gravmindet udgør en fare.

Kirkegården bør løbende være opmærksom på gravminder, der hælder, virker løse eller på anden måde kan udgøre en fare. GiasCentret anbefaler desuden, at kirkegårdens egne gravminder og fritstående gravminder kontrolleres mindst hvert femte år.

Ved kontrol af et gravminde over cirka 60 cm anbefaler GiasCentret, at det skal kunne tåle et jævnt træk eller skub på 35 kg øverst på gravmindet, dog højst 1,7 meter over terræn. Belastningen må ikke påføres i ryk. Det er en anbefalet metode til at vurdere stabiliteten og ikke et krav, der gælder alle gravminder uden videre. Mindre gravminder behøver normalt kun nærmere kontrol, hvis der er tegn på en særlig risiko.

Store, skrøbelige eller sammensatte gravminder kræver særlig forsigtighed. 

Hvis kirkegårdens ansatte ikke kan kontrollere et gravminde forsvarligt, bør I få hjælp fra en fagperson, for eksempel en stenhugger. Registrér datoen for kontrollen, resultatet og relevante fotos i kirkegårdens system.

Et gravminde kan registreres som bevaringsværdigt, hvis det bevarer mindet om en person, der har ydet en særlig indsats, eller hvis det af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde har særlig bevaringsværdi.

Ved vurderingen kan I blandt andet se på gravmindets udsmykning, indskrift, udformning og tilknytning til en person eller en lokal historie. Det kan for eksempel være et gravminde udført af en anerkendt kunstner eller med en usædvanlig indskrift. Gravmindets tilstand skal også indgå i vurderingen. Hvis det er stærkt nedbrudt, kan den værdi, der tidligere begrundede en registrering, være gået tabt.

Det er menighedsrådet, der udarbejder forslag om registrering. 

En privatperson kan ikke selv søge om at få et gravminde registreret, men kan gøre menighedsrådet opmærksom på et gravminde, som vedkommende mener bør undersøges.

Et registreret gravminde kan afregistreres, hvis det efter en samlet vurdering ikke længere har den bevaringsværdi, som begrundede registreringen. 

Det kan for eksempel skyldes, at gravmindet er så nedbrudt, at udsmykningen eller indskriften ikke længere kan opleves eller forstås. Dårlig stand fører dog ikke i sig selv til afregistrering. Den kulturhistoriske værdi skal vurderes konkret.

Et lapidarium er en samling af gravminder, som er flyttet fra deres oprindelige gravsteder. Også disse gravminder skal stå sikkert og indgå i kirkegårdens tilsyn.

Når et registreret gravminde er hjemfaldet til kirkegården, har kirkegården ansvaret for dets vedligeholdelse og sikkerhed. 

Kirkegården bør have overblik over ejerforholdene for alle gravminder i lapidariet. Som udgangspunkt bør lapidariet forbeholdes gravminder, der er registreret som bevaringsværdige.

Hvis kirkegården tilbyder at flytte et gravminde til lapidariet mod betaling eller forpligter sig til at bevare det i en bestemt periode, skal vilkårene være klare og have grundlag i kirkegårdens vedtægt.