GiasCentrets kurser

GiasCentret har gennem årene samlet meget viden om, hvad der gælder i relation til forhold på kirkegården, begravelser/bisættelser med mere. Denne viden har vi samlet og systematiseret i denne vejledning.

I vejledningen er der derfor meget nyttig viden at finde for dig, som til dagligt arbejder på kirkegården, dig, som sidder i et menighedsråd eller i en kirkegårdsbestyrelse, eller dig, som er borger og fx gerne vil vide noget om, hvilke rettigheder, du har.

Vejledningen opdateres løbende, så den altid indeholder nyeste viden og regler.

1.  Introduktion til GiasCentret

GiasCentret holder 2 gange om året kurset "Introduktion til GiasCentret", 1 i hvert halvår. 

Kurset er for menighedsrådsmedlemmer, gravere, kirkegårdsledere, provstisekretærer og andre, der beskæftiger sig med GIAS og kirkegårdsområdet.

På kurset vil I blandt andet lære om GIAS, herunder de nye funktionaliteter, som systemet har fået i 2022/23.  

Vi vil også rådgive om løsning af diverse problemstillinger i forbindelse med betaling af GIAS-aftaler med mere.  

Desuden vil vi vise jer GiasCentrets vejledning på FIN, hvor I finder megen nyttig viden og hjælp. Her kan I blandt andet finde afgørelsesskabeloner, I kan bruge til de afgørelser, I skal træffe på kirkegårdsområdet. Der er også "Intro og ofte stillede spørgsmål om GIAS" og mange andre emner, som indeholder nyttige informationer, som gerne skulle hjælpe jer i dagligdagen.

Hold øje med nyheder på FIN for aktuel information om tid og sted for kurserne.

2.  Brugsret, kirkegårdsvedtægter, m.m.

GiasCentret holder 2 gange om året kurset "Brugsret, kirkegårdsvedtægter, m.m.", 1 i hvert halvår. 

Kurset er for dem, der ønsker en større viden om særligt kirkegårdsvedtægter, brugsret og gravminder, det vil sige menighedsrådsmedlemmer, gravere, kirkegårdsledere, provstisekretærer og andre, der beskæftiger sig med GIAS og kirkegårdsområdet.

Vi vil gå i dybden med, hvordan I får en god og dækkende kirkegårdsvedtægt, herunder hvilke bestemmelser, der er vigtige at have med i vedtægten.

Vi dykker også ned i reglerne om brugsret til gravsteder, og hvilken betydning de har i praksis. Sager vedrørende brugsret volder ofte mange problemer, fordi det er nogle svære regler at administrere. Vi vil derfor også vejlede om, hvordan man behandler sager om brugsret, og hvordan man indsamler oplysninger til brug for behandlingen af sagerne.

Desuden vil vi på kurset undervise i andre relevante emner vedrørende kirkegården, herunder gravmindesikring, registrering af gravminder, med mere.

Hold øje med nyheder på FIN for aktuel information om tid og sted for kurserne.

Indhold
  1.  Introduktion til GiasCentret
    1.  Brugsret, kirkegårdsvedtægter, m.m.