Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Når en tjenestebolig skal renoveres, er provstiudvalget den godkendende myndighed.
Menighedsrådet bør tidligt i processen orientere provstiudvalget om projektet, så det kan indpasses i provstiets økonomi.
Herefter skal projektet afklares og beskrives, eventuelt med bistand fra bygningskonsulenten for præstegårde eller en ekstern rådgiver.
Ved større eller mere komplekse projekter kan menighedsrådet overveje at tilknytte en rådgiver og indgå en rådgivningsaftale med en arkitekt eller anden relevant rådgiver.
Menighedsrådet og dets rådgivere skal være opmærksomme på, om projektet kræver tilladelse fra kommunen.
Tjenesteboligen er både præstens bolig og en del af præsteembedets bygninger. Det er derfor vigtigt, at præsten inddrages tidligt i planlægningen af renoveringsprojekter, så boligens funktion og anvendelse kan indgå i overvejelserne om projektets udformning.
Da tjenesteboligen er præstens bolig, skal projektet ledsages af en skriftlig udtalelse fra præsten.
Menighedsrådet indsender et skitseprojekt med budgetramme, forslag til finansiering og en skriftlig udtalelse fra præsten til provstiudvalget.
Provstiudvalget kan vælge at forelægge projektet for bygningskonsulenten for præstegårde, inden der træffes afgørelse.
Hvis det er nødvendigt, skal menighedsrådet tilrette projektet og finansieringen efter provstiudvalgets anvisninger, inden projektet indsendes på ny.
Provstiudvalget kan herefter foretage en fornyet høring af konsulenten, inden der træffes afgørelse i sagen.
Hvis projektet helt eller delvist skal finansieres med lån i stiftsmidlerne, skal ansøgningen sendes via provstiudvalget til stiftet. Nærmere oplysninger om lån i stiftsmidlerne findes på det enkelte stifts hjemmeside.
Når projektet og finansieringen er godkendt, kan menighedsrådet indhente tilbud og indgå aftaler med rådgivere, entreprenører og leverandører.
Rådgivningsaftaler indgås typisk efter ABR 18, mens entreprisekontrakter ofte indgås efter AB 18 eller ABT 18.
Når de nødvendige aftaler er indgået, kan arbejdet igangsættes i samarbejde med den rådgivende arkitekt.
Menighedsrådet bør deltage i byggemøder, afleveringsforretning samt 1-års og 5-års eftersyn sammen med den rådgivende arkitekt.
Hvis projektet er finansieret med lån i stiftsmidlerne afvikles det efter stiftets udlånspolitik.
Hvis tjenesteboligen er fredet, er det Slots- og Kulturstyrelsen, der er godkendende myndighed, og det er hos dem, man skal søge om tilladelse til renoveringen.
Slots- og Kulturstyrelsen kan også rådgive om deres godkendelsesproces.
Fredede bygninger
En bygningsfredning kan foruden en eller flere bygninger eller bygningsværker også omfatte de umiddelbare omgivelser i form af gårdrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende som udgør en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed.
En fredet bygning må ikke ændres, ombygges eller fjernes uden særlig tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Ved folkekirkens fredede ejendomme kræves også godkendelse fra stiftsøvrigheden.
Det er staten, der administrerer de fredede bygninger, mens kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. På hjemmesiden kulturarv kan man slå en adresse op for at se, om en konkret bygning er fredet eller bevaringsværdig.
Kirker er ikke fredede, men er reguleret af lov og bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Man kan læse mere om bevaringsværdige bygninger og miljøer i kapitel 22.4.
Menighedsrådet skal først orientere provstiudvalget om planen/opgaven, så opgaven kan indpasses i provstiets økonomi.
Derefter skal opgaven defineres enten med bistand fra bygningskonsulenten for præstegårde eller egen rådgiver.
Menighedsrådet bør tilknytte en arkitekt med erfaringer med fredede bygninger til opgaven og indgå en rådgivningsaftale.
Menighedsrådet/menighedsrådets rådgiver skal være opmærksom på, om projektet kræver en tilladelse fra kommunen og denne skal i givet fald indhentes.
Nedrivning af en fredet bygning kan kun ske efter ophævelse af fredningen. Ophævelse af en fredning sker efter samme procedure som ved fredning.
Slots- og Kulturstyrelsen kan vejlede om processen og betingelserne for ophævelse af en bygningsfredning.
Ansøgningsfasen
Menighedsrådet indsender via provstiet projektet vedlagt budgetramme og finansieringsforslag, skriftlig udtalelse fra præsten samt Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om projektet til stiftsøvrigheden. Hvis provstiudvalget ikke har indhentet en udtalelse, anmoder stiftsøvrigheden bygningskonsulenten for præstegårde om en sådan, inden der træffes afgørelse om projektet.
Byggefasen
Menighedsrådet indhenter håndværkertilbud i samarbejde med den rådgivende arkitekt og indgår aftaler med entreprenører og leverandører om bygge- og anlægsopgaver. Rådgivningsaftaler indgås typisk efter ABR 18, mens entreprisekontrakter ofte indgås efter AB 18 eller ABT 18.
Når alle aftaler er på plads, kan arbejdet igangsættes i samarbejde med den rådgivende arkitekt.
Menighedsrådet bør deltage i byggemøder og afleveringsforretning sammen med arkitekten såvel som 1 års og 5 års eftersyn.
Efter renoveringen
Hvis projektet er finansieret med lån i stiftsmidlerne afvikles det efter stiftets udlånspolitik.
Indledningsvis skal menighedsrådet ansøge provstiudvalget om principgodkendelse til at købe en fast ejendom til brug for præsteembede til indretning af tjenestebolig for præst således, at provstiudvalget har mulighed for at indpasse udgiften i provstiets økonomi.
Såfremt tjenesteboligen skal bebos af en allerede ansat præst, skal præsten tillige have mulighed for at udtale sig om købet.
Når menighedsrådet har fundet den ønskede ejendom, skal købsaftalen gøres betinget af provstiudvalgets godkendelse. Herefter skal købsaftale og finansieringsforslag fremsendes til provstiudvalgets godkendelse.
Provstiudvalget kan i deres behandling af ansøgningen vælge at inddrage konsulenter eller stiftsadministrationen med henblik på en vurdering af købspris, købsbetingelser, bygningens egnethed til formålet eller andre forhold.
Når provstiudvalget har truffet afgørelse, sendes eventuel låneansøgning videre til stiftsadministrationen.
Hvis menighedsrådet ønsker at købe en fredet bygning, er den godkendende myndighed stiftsøvrigheden.
Købsfasen
Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handlen.
I flersognspastorat underskrives dokumenterne af de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd.
Køber er "XX præsteembede ved XX sogns menighedsråd" (alle pastoratets menighedsråd anføres), hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.
Lån i stiftsmidlerne
Menighedsrådet anmoder om udbetaling af og afvikler eventuelt lån i stiftsmidlerne efter stiftsøvrighedens udlånspolitik fastsat af det lokale stiftsråd.
Hvis der bor en sognepræst i den tjenestebolig, som menighedsrådet påtænker at sælge, skal menighedsrådet indhente præstens skriftlige udtalelse om salget. En eventuel udtalelse skal vedlægges, når provstiudvalget ansøges om principiel godkendelse til at sælge en tjenestebolig.
Er tjenesteboligen fredet, videresender provstiet menighedsrådets ansøgning til stiftsøvrigheden.
Provstiudvalget/stiftsøvrigheden træffer afgørelse om salget. En afgørelse truffet af provstiudvalget kan påklages til stiftsøvrigheden af præsten eller menighedsrådet.
Menighedsrådet skal indhente vurdering af ejendommen fra to uafhængige ejendomsmæglere for at sikre, at der ved salget kan opnås et salgsprovenu, der er så højt som muligt. Herefter skal menighedsrådet indgå en skriftlig aftale med den valgte ejendomsmægler, som fastsætter de retningslinjer, der skal gælde for salget (formidlingsaftalen), herunder fastsætte et estimat for ejendommens forventede salgspris.
Menighedsrådet skal tillige sætte ejendommen til salg ved annoncering gennem den valgte ejendomsmægler. Provstiudvalget kan tillade, at annoncering undlades, når salget sker til et andet menighedsråd eller til en anden offentlig myndighed.
Endelig skal menighedsrådet indgå den endelige aftale om salget med køberen (købsaftalen).
Menighedsrådet skal være opmærksom på, at provstiudvalget skal godkende formidlingsaftalen, herunder estimatet for købsprisen samt købsaftalen.
Menighedsrådets formand samt dets underskriftsberettigede medlem underskriver de dokumenter, der udarbejdes til gennemførelse af handelen. I flersognspastorater underskriver de nævnte repræsentanter i hvert menighedsråd dokumenterne, da præsteembedets ejendomme bestyres af pastoratets menighedsråd i fællesskab. Pastoratet kan omfatte ét eller flere menighedsråd.
Sælger er derfor ”XX præsteembede ved XX sogns menighedsråd” (i flersogns-pastorater anføres alle pastoratets menighedsråd), hvilket kan ses i den detaljerede fremgangsmåde for tinglysning.
Et provenu fra salg af fast ejendom skal som udgangspunkt indbetales til stiftsadministrationen som kirke- og præsteembedskapital, der bestyres af stiftsrådet.
Provstiudvalget kan tillade at salgsprovenuet ikke indbetales til stiftet, hvis provenuet anvendes til en af følgende formål:
Følgende betingelser skal være opfyldt:
Provenuet skal hensættes til det godkendte anvendelsesformål. Såfremt provenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, skal provenuet straks indbetales til stiftsadministrationen.
For så vidt angår allerede hensatte kirke- og præsteembedekapitaler kan stiftsrådet godkende, at salgsprovenuet udbetales til kirkekasse til følgende formål:
Menighedsrådet indsender eventuel ansøgning om udbetaling til stiftsrådet gennem provstiudvalget.
Opdateret
1. juli 2026