Istandsættelse, ombygning eller udskiftning af orgler skal uanset orglets alder godkendes af stiftsøvrigheden.
Dette afsnit handler om håndtering af orgelsager.
Istandsættelse, ombygning eller udskiftning af orgler skal uanset orglets alder godkendes af stiftsøvrigheden.
Dette afsnit handler om håndtering af orgelsager.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Rensning af orgler må menighedsrådet selv igangsætte efter samråd med provstiudvalget i forhold til den økonomiske ramme.
Ved anskaffelse af et nyt orgel eller ændring af orgelfacaden anbefales det, at menighedsrådet indhenter rådgivningsbistand hos en kirkekyndig arkitekt.
Menighedsrådet kan også søge råd og vejledning hos orgelkonsulenten. Orgelkonsulenten kan både rådgive om indhentning af tilbud og med vurdering af tilbud på rensning, ombygning, istandsættelse eller indkøb af orgler. Orgelkonsulenten kan af habilitetsmæssige årsager ikke medvirke ved selve projekteringen af et orgel.
Eftersom alle orgelsager er langtidsinvesteringer og er forbundet med store omkostninger, er det vigtigt, at menighedsrådet på et tidligt tidspunkt orienterer provstiudvalget, så finansieringen kan indgå i provstiets økonomiske planlægning.
En orgelsag tager som regel udgangspunkt i enten at orglet efter organistens opfattelse ikke klinger, som det skal at det ikke har tilstrækkelige klanglige muligheder eller kapacitet, eller at der er tekniske problemer med orglet.
Menighedsrådets overvejelser kan munde ud i fire forskellige typer af orgelsager:
Ved nybygning af orgler er det vigtigt, at menighedsrådet gør sig klart hvilken type orgel, man ønsker.
Når godkendelseserklæringen er underskrevet af orgelkonsulenten og orgelbyggeren, har orgelbyggeren inden 4 uger krav på få udbetalt restbeløbet inkl. aftalte reguleringer i.h.t. orgelcirkulæret. Menighedsrådet skal indsende en kopi af godkendelseserklæringen til stiftsøvrigheden til orientering.
Valget har arkitektoniske konsekvenser. Uanset orgeltype vil det klanglige resultat naturligvis variere fra orgelbygger til orgelbygger, og uanset hvorfra inspirationen er hentet, bliver orglet i sagens natur et udtryk for vores egen tids klangopfattelse.
Det er en forudsætning for erhvervelse af et nyt orgel til kirken, at der laves en kassationserklæring på det eksisterende orgel, enten af orgelkonsulenten eller en af de bemyndigede orgelbygningskyndige organister, jf. orgelcirkulæret.
Skønnes dele eller hele orglet at være af særlig arkitektonisk eller orgelhistorisk interesse, skal der indhentes udtalelse fra Nationalmuseet, og udtalelsen skal indgå i kassationserklæringen. Hvis orglet er mere end 100 år gammelt, skal Nationalmuseet altid afgive udtalelse. En bevaringsforpligtelse påhviler umiddelbart menighedsrådet.
Nogle gange er det eksisterende orgel ikke kassabelt, enten fordi det er historisk og dermed bevaringsværdigt, eller fordi det rent faktisk fungerer og for et overskueligt beløb kan sættes i stand. Historiske orgler bør så vidt muligt bevares eller tilbageføres til original stand. Der vil ofte kunne opnås fondsstøtte hertil.
Det beror på en konkret vurdering fra sag til sag, om der med rimelighed kan anskaffes et nyt orgel eller om der kan ske en istandsættelse, renovering eller restaurering af det eksisterende orgel, herunder evt. en ombygning eller udvidelse.
Hvis det vurderes, at et utidssvarende men ikke historisk bevaringsværdigt orgel bør udskiftes med et nyt orgel, kan det undersøges om det kasserede orgel kan genopstilles i en anden kirke eller et kapel, hvor det kan bevares i brug. En sådan afhændelse kan ske vederlagsfrit eller for et symbolsk beløb.
Hvis det ikke er muligt, kan orglet måske afhændes til orgelbyggeren. I så fald skal aftale herom fremgå af orgelbyggerens tilbud på nyt orgel. I nogle tilfælde kan pibematerialet fra det eksisterende orgel genanvendes i et nyt orgel. Dette afhænger af en afvejning af de klanglige kvaliteter i pibematerialet i forhold til den økonomiske værdi heraf.
I større orgelsager skal menighedsrådet inddrage en kirkekyndig arkitekt, ikke mindst fordi der kan arkitektarbejder forbundet med orgelprojektet (pulpiturforandringer m.v.).
Der skal indgås en rådgivningsaftale, herunder aftale om honorar for udarbejdelse af skitseprojekt og evt. endelig arkitektonisk udformning af orglet i samarbejde med orgelbyggeren.
Hvis en arkitekt medvirker ved udarbejdelse af et skitseprojekt, må han ikke søge rådgivning hos en potentielt tilbudsgivende orgelbygger, ligesom han ikke må formidle oplysninger om projektet til en orgelbygger. Hvis en orgelbygger ønsker at afgive tilbud i en orgelsag, må han hverken direkte eller indirekte have medvirket ved udarbejdelse af projektet, idet han i.h.t. tilbudslovens bestemmelser om inhabilitet derefter er afskåret fra at afgive tilbud.
Ved en orgelsags begyndelse skal placeringen af orglet overvejes. Ofte placeres orglet i vestenden af kirken, enten på gulvet eller et podium i tårnrummet eller på et pulpitur. Hvis der regelmæssigt medvirker kor ved gudstjenesten, skal der være plads til korsangerne omkring orglet, og organisten skal helst have visuel kontakt med korsangerne. Andre placeringer end i kirkens vestende kan overvejes, især i nyere kirker (midt i kirken eller nærheden af korpartiet). Musikkens fysiske placering i kirken har liturgiske konsekvenser og bør nøje drøftes med kirkens menighedsråd og præster. Lysindfald fra kirkens vinduer kan også få betydning for orglets placering. Desuden bør man være opmærksom på solens varmepåvirkning på orgelhus og –facade, ligesom kirkens opvarmningssystem skal vurderes i forbindelse med orglets placering, så generende forstemning af orglet undgås.
Orglet udgør en klanglig og arkitektonisk helhed og skal som instrument og inventar betragtet indgå i det samlede interiør, så det både musikalsk, klangligt, visuelt og funktionelt optræder naturligt i gudstjenesten.
Udover at være et klangligt og teknisk instrument er orglet også et arkitektonisk værk. Dets funktion og tekniske anlæg stiller særlige krav til orglets arkitektur og opbygning, ligesom orglets facade og pibeprospekt bør afspejle dets klanglige egenskaber. Ved orgelhusets udformning skal der bl.a. tages stilling til orgelhusets materialevalg, samt hvorvidt orglet skal males. Der er intet til hinder for, at et orgel, som klangligt er historisk inspireret, kan få et nutidigt arkitektonisk præg.
Fra ovenstående retningslinjer kan menighedsrådet ved rådgivernes hjælp udarbejde et skitseprojekt, der angiver de overordnede rammer for orglet. På grundlag af skitseprojektet kan de tilbudsgivende orgelbyggere udarbejde forslag til orglets klanglige og tekniske opbygning samt den arkitektoniske udformning. Hvis man foretrækker at udarbejde et detailprojekt, bør der gives orgelbyggeren mulighed for at afgive et alternativt tilbud.
På dette tidspunkt i orgelsagen kan det anbefales menighedsrådet at søge skitseprojektet principgodkendt hos stiftsøvrigheden. I så fald skal skitseprojektet fremsendes gennem provstiudvalget.
Orgelsager betragtes efter gældende fortolkning som bygge- og anlægsarbejder.
Der skal der indhentes mindst 2 og højst 4 tilbud. Det kan anbefales, at der indhentes 3 tilbud.
Når orglet af orgelbyggeren meldes færdigt, skal der inden 14 dage afholdes en godkendelsesforretning efter orgelcirkulærets bestemmelser.
Godkendelsesforretningen foretages af orgelkonsulenten eller en af ham bemyndiget orgelbygningskyndig organist, hvis sidstnævnte ikke har været menighedsrådets rådgiver i orgelsagen.
Når godkendelseserklæringen er underskrevet af orgelkonsulenten og orgelbyggeren, har orgelbyggeren inden 4 uger krav på få udbetalt restbeløbet inkl. aftalte reguleringer i.h.t. orgelcirkulæret. Menighedsrådet skal indsende en kopi af godkendelseserklæringen til stiftsøvrigheden til orientering.
Opdateret
21. februar 2025