I efteråret 2023, har Bo Qvist Jørgensen fra Willis Towers Watson og medarbejdere fra Forsikringsenheden været på sikringsbesøg hos 24 menighedsråd, der alle havde ønsket at få en sikringsgennemgang af deres kirke, sognegård eller bygninger på kirkegården for at minimere skader fremadrettet.

På besøg hos menighedsrådet

 På besøgene foretog Bo Qvist Jørgensen et gennemsyn af hele bygningen/kirkegården og havde fokus på perimetersikring (udvendig sikring), mekanisk sikring, brand, procedurer, installationer osv.

Den overordnede konklusion er stort set identisk med resultaterne i 2021, nemlig, at rigtig meget går godt, og at personalet og menighedsrådene gør en stor og god indsats for at sikre kirkens bygninger og løsøre. 

Dette er en vigtig opgave; dels fordi kirkens bygninger og løsøre ofte er en del af vores kulturarv, men også fordi forsikringen er en solidarisk selvforsikring, hvor alle er med til at betale omkostningerne, når der sker skader.

Rapporterne har peget på nogle områder, hvor det i nogle tilfælde er muligt at sikre endnu bedre, end det allerede sker. I nedenstående gennemgås anbefalinger i prioriteret rækkefølge, hvor det vurderes, at en del af kirkens bygninger ligger langt fra målet. 
 

Overvågning af vand og varme

En læk i et skjult vandrør kan blive en meget dyr og tidskrævende affære, hvis det ikke opdages i tide. Derfor kan en overvågningsenhed med automatisk stopfunktion og alarm (sms/mail) være en god idé.

En gratis måde at tjekke for utætte rør og ligende er at lukke for alle vandhaner og derefter tjekke, om vandmåleren står helt stille. Gør den ikke det, kan det f.eks. skyldes en dryppende vandhane, et løbende toilet, et tæret vandrør støbt ind i gulv eller væg, en frostsprængt udendørshane eller lignende.

Det anbefales, at:

• Der etableres vandstop på alle hovedbrugsvandsledninger og -måler, idet en overvågningsenhed med automatisk stopfunktion kan begrænse skaderne ved et evt. rørbrud.
   
• Der etableres døgnovervågning af fjernvarme eller anden varmeforsyning med automatisk stop samt afgivelse af teknisk alarm ved unormalt forbrug eller brud.
   
• Alarmaktivering er koblet til varmeværket, og at der er procedure for udrykning.
   

Brand- og evakueringsinstruks

I danske kirker er det ikke et krav, at der fysisk ophænges brand- og evakueringsinstrukser, men det kan bestemt være en god idé. Under alle omstændigheder vil det altid være hensigtsmæssigt at drøfte med provsti og stift, hvordan og hvor evt. instrukser kan placeres, så kirkebygningen ikke beskadiges.

Det anbefales, at:

• Der udarbejdes brand- og evakueringsinstruks, som er ophængt i alle lokaler og er kendt af alle daglige brugere af bygningen (se skabeloner til instruks hos f.eks.: Brand- og evakueringsinstrukser - Hovedstadens Beredskab (hbr.dk).
   
• Nyt personale informeres om brand- og evakueringsinstruksen.
   
• Der gennemføres en årlig instruktion om brand- og evakuering, instruksens indhold, herunder de opgaver, der påhviler personalet.
   
• Der til personalet udarbejdes ordensregler om forebyggelse af brand, og at ordensreglerne gennemgås med personalet mindst én gang om året.
   
• Der er fast procedure for årlig afholdelse af kursus/øvelse i brandbekæmpelse for alle ansatte.
   

Transientsikring

Et lynnedslag kan gøre stor skade på især de elektriske installationer samt elektroniske produkter, der er koblet til lys- eller telefonnettet, fordi et lynnedslag skaber en pludselig og voldsom overspænding.

Det kan forebygges ved at få installeret en transientsikring, som beskytter elektriske systemer og anlæg mod overspændinger. Samtidig kan man med fordel få udskiftet gamle HFI-afbrydere med HPFI-afbrydere, som er mindre tilbøjelige til at frakoble.

Det anbefales, at:

• Alle eltavler, der har driftsmæssig betydning, er transientbeskyttede.
   

Mærkning af løsøre

Indbrud i kirker sker desværre rigtig mange steder rundt omkring i landet, og ofte går indbrudstyvene efter let omsættelige varer som designerstole og -lamper, maskiner og håndværktøj samt computere og AV-udstyr. Mærker man sit løsøre, så det er synligt for enhver, at det tilhører en kirke, bliver det som hovedregel sværere for indbrudstyvene at sælge det, og dermed bliver det mindre attraktivt at begå indbruddet.

Hos det lokale politi kan menighedsrådet gratis låne en mærkningskuffert og få udleveret klistermærker med ”Operation Mærkning”.

Det anbefales, at:

• Synligt mærke let omsættelige varer med kirkens navn; designerstole og -lamper, maskiner og håndværktøj, computere og AV-udstyr mv.
   

Elektriske installationer

Fejl og manglende vedligeholdelse af elinstallationer er ofte skyld i brande. Det kan fx skyldes brug af forkerte eller dårligt isolerede kabler, at et kabel er trukket gennem en døråbning, så kablet klemmes, når døren lukkes, at stofledninger mørnes, at lampeudtag uden afdækning trækker støv og spindelvæv op, at der trænger fugt ind i stikkontakter osv. Derudover er glemte el-apparater som kaffemaskiner også skyld i en del brande.

Det anbefales, at:

• Der udføres regelmæssigt eftersyn og termografering* af eltavler af en autoriseret el-installatør
   
• Der ikke kobles for mange lamper/apparater på én enkelt kontakt
   
• Ledninger jævnligt efterses for skader (fx gnaveskader fra mus eller klem/skarpe buk)
   
• Installere røgalarmer i alle rum.
   

* El-termografering består i at fotografere eltavler og -installationer med et varmefølsomt kamera, som afslører brandfarlige punkter, energispild samt begyndende fejl/nedbrud på installationer.
 

Kursus i førstehjælp

Hvert år falder 3.500 danskere om med et hjertestop, og alle mennesker kommer statistisk ud for mindst én gang i livet at stå i en situation, hvor førstehjælp er påkrævet – typisk ved trafikuheld, skader i køkkenet (fx uheld med en skarp kniv eller med kogende vand) eller ved betjening af maskiner. Nogen bliver bange for at gøre noget forkert, men at yde førstehjælp i de første minutter er vigtigt for at sikre en persons overlevelse, og at personen får færrest mulige mén.

Ved at lære – eller få genopfrisket – grundlæggende førstehjælp opnås en god baggrundsviden, der gør den enkelte i stand til med få og simple greb at kunne yde den fornødne førstehjælp, der kan gøre en stor forskel. Der er mange forskellige kursusudbydere – spørg fx hos jeres lokale beredskab.

Det anbefales, at:

• Der afholdes kursus i førstehjælp hvert andet år for alle medarbejdere.
   

Opbevaring af kirkesølv mv.

Det meste kirkesølv har en høj kulturværdi, og derfor er det særligt vigtigt, det opbevares forsvarligt i et pengeskab eller et brand-/tyverisikkert skab. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at skabet er testet og godkendt.

Det er desuden vigtigt, at nøgler/kode til pengeskabet opbevares på en anden matrikel end dér, hvor kirkesølvet befinder sig. Det besværliggør det selvfølgelig for kirkens personale, men det vigtige her er at gøre det så besværligt som muligt for evt. indbrudstyve.

Selvforsikringen dækker ikke tyveri fra pengeskab eller pengeboks, hvis tyven har brugt nøgle eller kode til dette, og disse har været efterladt på samme matrikel, som pengeskabet eller pengeboksen har været opbevaret på. Dette gælder, selvom de er efterladt i en anden bygning på samme matrikel. Her dækker forsikringen altså stadig ikke.

Det anbefales, at:

• Der er en fast procedure for håndtering og opbevaring af kirkesølvet.
   
• Kirkesølvet opbevares i en godkendt og fastboltet værdiopbevaringsenhed, som kan betjenes via kode, der skiftes jævnligt.
   
• Nøgler/kode til pengeskab opbevares på en anden matrikel end kirkesølvet.
   

Låse, nøgler og opbevaring af nøgler

Der er svagheder ved alle nøglemærker, men nye låse er mere dirke- og boresikre end gamle. Sidder der en gammel lås i døren, kan det derudover være svært at have overblik over, hvor mange der har nøgle til døren. Hvis den gamle lås fungerer, kan den evt. suppleres med en ny lås ca. 40 cm over/under den gamle. Skal alle låse udskiftes på én gang, er det måske værd at overveje, om der skal/kan etableres elektroniske låse, som betjenes via et personlig låsekort, der nemt kan afmeldes, hvis kortet bortkommer. Elektroniske låse kan desuden programmeres til automatisk at låse, så man sikrer sig mod ren og skær forglemmelse.

Det sker desværre alt for ofte, at nøgler og/eller låsekoder til andre områder eller pengeskabe ligger frit tilgængeligt for indbrudstyven, når han først er kommet ind. Nogle steder vil det være muligt at etablere en indmuret nøgleboks til opbevaring af visse nøgler – men ikke alle! Nøglen/koden til sikringsskabet, hvor kirkesølvet opbevares, skal opbevares på en anden matrikel end dér, hvor kirkesølvet befinder sig. Ikke bare i en anden bygning, men på en anden matrikel. Det kan derfor overvejes, om en kodelås på sikringsskabet er bedre end en nøgle, men koden må selvfølgelig ikke nedskrives og gemmes på stedet.

Det anbefales, at:

• Lade en låsesmed tjekke og evt. udskifte låsene, hvis de er mere end 10 år gamle.
   
• Anvende nøglesystemer, der ikke kan kopieres uden oplysning af id-nummer.
   
• Etablere en fast procedure for registrering af ud- og tilbageleverede nøgler.
   

Tyverisikring

Mange indbrud sker i garageanlæg, graverfaciliteter o.lign., hvor der bliver stjålet store og dyre maskiner som fx havetraktorer og fejemaskiner. Det kan gøre det sværere for indbrudstyvene at transportere maskiner væk, hvis der opsættes en aflåst stålbom ved udgangen til garagen. Ligeledes kan en del håndholdt el-værktøj fastgøres med stålwire, når arbejdsdagen er slut. Det forhindrer måske ikke indbrudstyveriet (første gang), men det kommer til at tage tyven længere tid at tilrane sig værktøjet.

Døre og vinduer bør have lukkebeslag med mindst to punkter, og nogen steder vil det desuden være muligt at etablere gitter. Det skal altid ske i en drøftelse med provsti og stift, så bygningen ikke lider fysisk eller æstetisk skade – og selvfølgelig må det ikke være på bekostning af sikkerheden for de mennesker, der færdes i bygningen.

Som beskrevet i et tidligere sikringsrådgivningsbrev bliver der desuden stjålet en del designerstole og -lamper, computere og AV-udstyr, men hvis de bliver mærket synligt, at de tilhører kirken, bliver de mindre attraktive at stjæle.

Det anbefales, at:

• Gennemse alle bygninger med indbrudstyvens øjne og finde de svage steder.
   
• Sikre døre og vinduer.
   
• Holde hæk, hegn og buskads nede, så de ikke er med til at skjule indbrudstyven.
   

Indbrudsalarm og udvendig sikring

Mulighederne for etablering af et Automatisk Indbrudsalarm Anlæg (AIA) er mange. Anlægget kan overvåge rum og områder med store værdier, og det kan alarmere en af Rigspolitiet godkendt kontrolcentral og/eller kirkens eget personale.

Indbrudstyve og hærværksfolk bryder sig som udgangspunkt ikke om alarmer, men hvis en bygning ligger langt væk fra beboelse, og hvis alarmen ikke korresponderer med direkte udrykning fra et godkendt vagtselskab (reaktionstid på højst 35 min.), er den måske ikke pengene værd.

Mindre kan nogle gange også gøre det: Udvendig belysning med bevægelsescensor tiltrækker sig forbipasserendes opmærksomhed, og kameraovervågning kan virke præventivt og desuden hjælpe politiet i deres efterforskning af indbruddet, hvis uheldet alligevel er ude. Nogle systemer kan endda alarmere kirkens personale via smartphone. 
 

Det anbefales, at:

• Etablere timerstyret lys indendørs og sensorstyret lys udendørs.
   
• Etablere kameraovervågning – husk at brugen af overvågningskameraer er reguleret af lovgivningen.
   
• Overveje mulighederne for etablering af indbrudsalarm.

/ marts 2024