Vil du være frivillig præst på Bryllupsmessen, Krop-Sind-Ånd-messen samt Babymessen?

Igen i 2026 vil vi som folkekirke være repræsenteret med en stand på hhv. Bryllupsmessen, Krop, Sind, Ånd messen samt Babymessen.

På messerne møder vi som kirke rigtig mange mennesker, som i forbindelse med livsbegivenheder eller åndelig søgen har fundet vej til en messe, hvor folkekirken har en naturlig plads.

Midt mellem bleer og barnevogne, håndlæsning og healing, vielsesringe og brudekjoler, står folkekirken som en oase, et helle og som en non-profit stand.

Vi er til stede med nysgerrig åbenhed, samtale og et tydeligt nærvær i menneskers liv nu og her – udenfor kirkemurene. Man stiller sig til rådighed i 2 timer for en kort eller længere snak om stort og småt indenfor messens tema. Alle vil så gerne tale med os, fortælle, grine, lytte og møde kirkens ro midt i virvaret af tilbud.

Vi kan garantere nogle meningsfulde timer i selskab med præstekolleger fra hhv. København, Helsingør og Roskilde stifter. Det er både sjovt og særdeles givende at tage en vagt på standen og måske kender du som præst andre ansatte/frivillige fra din kirke, som kunne være interesserede i at deltage, så del gerne denne invitation med dem – de er også velkomne.

NB! Som præst har mulighed for at søge forlagt tjeneste og kørselsgodtgørelse i dit stift samt at få dækket udgifter til parkering.

En vagt varer gerne 2 timer eller hvad du kan overse – tilmelding foregår nedenfor:

BRYLLUPSMESSEN
Forum, Frederiksberg: lør. 10. januar / søn. 11. januar kl. 11-16

Tilmelding: https://docs.google.com/forms/d/1IhHQvWFPBFuH5IlZsU-njh3hgyem77lHgAIfCxfJL9s/edit

KROP, SIND, ÅND MESSEN 
Brøndbyhallen, Brøndby: fre. 30. januar / lør. 1. februar / søn. 2. februar kl. 10-18

Tilmelding:  https://docs.google.com/forms/d/1t-ylfkyZ0fekQ1BLNeCcco84LkCCnwnDXhT_9pkoC1c/edit

BABYMESSEN
Østerbrohuset, Østerbro: lør. 25. april / søn. 26. april kl. 10-16

Tilmelding: https://docs.google.com/forms/d/1vglRa4GTw_vxa3t64itQxhK4oi0hsteB7OSQ7C8rXgo/edit

 

Venlig hilsen 

Arbejdsgruppen for Folkekirkens messefælleskab i København, Roskilde og Helsingør Stift
 

Provst Eigil Saxe, esax@km.dk HEL

Præst David Varming Winsløw, dvw@km.dk ROS

Præst Thomas Frovin tfm@km.dk KBH

Præst Annette Molin Brautsch amsc@km.dk KBH