Vil du med til dåbskonference 7. marts i Fredericia?

Dåbskommissionen har fået flere pladser til rådighed til dåbskonferencen 7. marts 2026. Derfor åbnes der nu for, at andre kan deltage i konferencen end de allerede inviterede. Læs mere om konferencen og tilmelding her.

Dåbskommissionen holder en national konference lørdag 7. marts 2026, hvor en række gæster er inviteret.

Kommissionen har fået flere pladser til rådighed. Derfor åbnes der nu for, at andre interesserede kan deltage i konferencen.

På dåbskonferencen præsenteres resultaterne af den folkekirkelige høring og erfaringer fra afprøvningen af de tre modeller for dåb.

Konferencen giver et overblik over kommissionens arbejde og det grundlag, kommissionen skal færdiggøre sit arbejde på.

Program

10.00–10.30 Kaffe og morgenbrød
10.30–12.00 Formand for Dåbskommissionen Thomas Reinholdt Rasmussen præsenterer dåbskommissionens arbejde
12.00–13.00 Frokostpause
13.00–14.00 Resultater fra høring og afprøvning ved Karen Marie Leth-Nissen, Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter, FUV
14.00–15.00 Opsamling og kommissionens afsluttende arbejde ved Thomas Reinholdt Rasmussen  
15.00 Konferencen slutter med kaffe og kage.

Tilmelding til konferencen

  • Klik her for tilmelding
  • Det er gratis at deltage i konferencen
  • Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet
  • Eventuelle afbud sendes til Anne Klit Nielsen: akln@km.dk senest d. 2. marts 2026
  • Har du spørgsmål? Kontakt Aalborg Stift: kmaal@km.dk eller 98 18 80 88.

Følg med i konferencen digitalt
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i konferencen i Fredericia, kan du følge konferencen digitalt.
Linket til den digitale deltagelse kan du fra 1. marts finde på Folkekirkens Intranet www.folkekirkensintranet.dk.
Spørgsmål til digital deltagelse: Ring eller skriv til Kirsten Weiss Mose på 40929408 / kmm@km.dk.
  

Baggrund og næste fase

2. april 2025 offentliggjorde dåbskommissionen tre modeller for dåb til høring og afprøvning i Den Danske Folkekirke. Frem til 31. december 2025 kunne alle interesserede dele deres holdninger til de tre modeller og til dåben generelt i et spørgeskema. De tre modeller og dåbskommissionens rapport kan sammen med spørgeskemaet ses på Folkekirkens IntraNet (åbent for alle): Dåben til eftersyn - Temaer - Site.