Viborg Stift afholder konsulentrunderne i 2026 på følgende datoer:
- Onsdag og torsdag den 4. og 5. marts
- Onsdag og torsdag den 27. og 28. maj
- Onsdag og torsdag den 16. og 17. september
- Onsdag og torsdag den 28. og 29. oktober
Tilmelding
Tilmelding til konsulentrunderne skal ske via provstiet til stiftet senest en måned forud for konsulentrunderne.
Ved tilmelding meddeles:
- hvad besøget drejer sig om
- navn og telefonnummer på én fra menighedsrådet, der kan kontaktes i forbindelse med besøget
Tilrettelæggelse af konsulentrunden
Når stiftet har modtaget tilmeldingerne til konsulentrunden fra provstierne, sender stiftet en tidsplan og relevante informationer til de menighedsråd og provsti(udvalg), der får besøg.
Hvis der tilmeldes flere sager, end der tidsmæssigt er kapacitet til, kan sager blive flyttet til næste konsulentrunde.
Materiale til brug for konsulentrunden
For at menighedsrådene får mest ud af besøgene, er det vigtigt, at der forud for besøget sendes materiale til stiftet, så konsulenterne kan forberede sig bedst muligt. Materialet kan variere alt efter hvilken type sag, der er tale om, og afhængigt af om byggeprojektet er på idéstadie eller f.eks. en igangværende sag.
Materiale kunne f.eks. være:
- Beskrivelse af eksisterende forhold
- Billeddokumentation
- Hvilke ønsker er der til fremtidige forhold
- Beskrivelse af fremtidige forhold
- Tilbud på projektets udførelse
Efter besøget udarbejder stiftet et referat af besøget, der sendes til menighedsråd og provsti indenfor ca. fire uger.
Deltagere i konsulentrunden
I konsulentrunderne deltager repræsentanter fra stiftet, den kgl. bygningsinspektør og Nationalmuseet samt – hvis det er relevant – kirkegårdskonsulenten og varme-, energi- og klimakonsulenten.
Det er vigtigt, at der ved hver kirke er repræsentanter til stede fra menighedsrådet og provsti (provst eller provstiudvalgsmedlem samt eventuelt provstisekretær). Hvis menighedsrådet har en arkitekt tilknyttet byggeprojektet er det vigtigt, at vedkommende også deltager ved konsulentrunden.
Stiftet vælger hvilke konsulenter, der på grund af faglig ekspertise, deltager i besøget hos jer. Hvis andre konsulenter end den kgl. bygningsinspektør eller Nationalmuseet deltager, vil I efterfølgende modtage en regning fra den pågældende konsulent via stiftet. Hvilke konsulenter, der deltager hos de enkelte kirker, vil fremgå af programmet for konsulentrunden, som bliver tilsendt menighedsrådet forud for besøget.
Konsulentrunden er alene af rådgivende karakter
Ved konsulentrunderne ydes der alene rådgivning – der træffes ikke beslutninger i forhold til de konkrete projekter. Hvis menighedsrådet ønsker projektet realiseret, skal der efterfølgende sendes en ansøgning via provstiudvalget til stiftsøvrigheden.
Øvrige bemærkninger
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte stiftet.
Med venlig hilsen
Ann-Sofie Bach Kvist
Jurist