Landets 10 stiftsadministrationer var 29. og 30. november på personaleseminar i Fredericia for at styrke det fælles samarbejde og få øget fokus på vores fælles udfordringer.
Over to dage mødtes stifternes forskellige personalegrupper til personaleseminar med særligt opmærksomhed på, hvordan vi som folkekirke ser ud fra forskellige synsvinkler, både indefra og udefra - og hvad tankerne er om vejen fremad.
Blandt oplægsholdere var Paula Larrin, journalist og redaktør på Altinget Tro og Etik, der fortalte om sit møde med troen og folkekirken, som opstod sent i livet. Biskop Mads Davidsen fra Fyens Stift og biskop Elof Westergaard fra Ribe Stift samtalede om folkekirken set indefra, mens Jais Poulsen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter fortalte om befolkningsundersøgelsen og danskernes forhold til folkekirken og religiøsitet.
Desuden arbejdede alle stifter gruppevis med stiftsadministrationernes nye GISP-værdier: Generøsitet, Imødekommenhed, Samtidsbevidsthed og Pålidelighed.
På andendagen var der dels generalforsamlinger i foreningerne for de forskellige personalegrupper, ligesom Fællesudvalget gennemgik stiftsadministrationernes fælles politikker.