Roskilde Stiftsråd har som et forsøg besluttet at gøre magasinet Palladius gratis i 2024. Hvor det tidligere har været muligt at abonnere på Palladius, sendes det nu i stedet ud til alle menighedsråd i et antal eksemplarer.
Men hvem skal vi sende det til?
Gå ind og udfyld formularen herunder senest søndag den 26. maj. Alternativt sendes magasinet til menighedsrådsformandens private adresse.
https://forms.office.com/e/Ft5eL5nfjR
Vi håber, I vil få stor fornøjelse af magasinet Palladius og bagefter lægge det frem i våbenhuset, sognegården eller andre steder, hvor flest muligt får lejlighed til at samle det op og læse historier fra hele stiftet om kirkeliv, tro og eksistens.
Husk at I altid kan læse magasinet digitalt på roskildestift.dk.
Næste magasin udkommer i medio juni og handler om det helt særlige ved folkekirkens fællesskaber.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Søren Lagoni og Marie de Fine Licht,
kommunikationsansvarlige i Roskilde Stift