Temaaften om Grøn Omstilling i Ribe Stift

Vi er begejstrede over den store opbakning til tirsdagens temaaften om grøn omstilling i, som blev afholdt i Sædden Kirke, arrangeret af Ribe Stiftsråd, distriktsforeninger i stiftet samt Folkekirkens Grønne Omstilling.

Hele 94 tilmeldte deltagere viser det stigende engagement i at prioritere bæredygtige løsninger.

Hvorfor er grøn omstilling vigtig i folkekirken? Svaret er klart: Folkekirken er Danmarks tredje største jordbesidder, og med over 4000 bygninger landet over, har vi alle en fælles forpligtelse i henhold til den danske klimalov.

Folkekirkens rolle i grøn omstilling er afgørende. Vi ønsker at være en inspiration for andre og agere som ambassadører for bæredygtighed. Budskabet er klart: Vi tager ansvar og er allerede godt i gang.

Hvad indebærer grøn omstilling i folkekirken? Læs med her for et lille indblik.

  1. Reducer CO2-udledning og øg biodiversiteten: Vi forpligter os til at minimere vores klimaaftryk og bidrage til bevarelse af naturens mangfoldighed.
  2. Lad naturen være vild: Vi vil lade naturen være vild, hvor det er muligt, for at skabe levesteder for planter og insekter.

Aftenens program bød på tre inspirerende spor:

  • Spor 1: Co2-reduktion og biodiversitet på kirkegården ved kirkegårdskonsulent fra Haderslev Stift, Anne Vium Skaarup.
  • Spor 2: Energi- og varmeoptimering i bygninger ved energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen.
  • Spor 3: Miljø- og klimavenlig arealanvendelse på Folkekirkens jorde ved projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling, Jesper Rønn Kristiansen.

Vi vil gerne rette en stor tak til arbejdsgruppen bag planlægningen af aftenens program. Jeres dedikation og indsats gjorde aftenen virkelig givende.

Alle interesserede kan gå op opdagelse på Folkekirkens Grønne Omstillings hjemmeside, hvor man kan finde yderligere information og ressourcer om folkekirkens grønne initiativer. På hjemmesiden kan man læse mere om bl.a. skovrejsning, vedvarende energi, lavbundsprojekter og meget mere. 

Dyk også ned i den detaljerede kortlægning af folkekirkens jorde, hvor du og dit menighedsråd kan finde netop jeres område og hente inspiration til, hvilke grønne muligheder der findes.

Sammen kan vi skabe en bæredygtig fremtid!