Som led i en styrkelse af konfirmationsforberedelsen tilbyder vi at finde en stud.theol., der sammen med præsten skal forberede og afholder konfirmationsforberedelsen.
I vil på en kursusdag i august blive undervist i co-teaching, der er en metode, der har fokus på at engagere begge undervisere i lokalet med henblik på at etablere et rum, hvor der er mere tid til at komme ind i relationer med konfirmanderne, støtte konfirmandernes deltagelse og ikke mindst blive mere opmærksom på de forskellige modaliteter en konfirmationsforberedelse kan have. Desuden vil I opleve, at den forskellighed som præst og stud.theol. kan stå med i rummet og det samspil, der kan opstå deraf, kan bidrage positivt i mødet med konfirmander.
Vi afrunder forløbet med en kursusdag i december (eller juni), hvor erfaringerne bliver delt til fælles læring. Som præst forpligter man sig på at deltage på begge kursusdage, forberede og afholder konfirmationsforberedelsen sammen med den studerende, evaluere med den studerende og til slut at komme med en skriftlig udtalelse til den studerende.
Forløbet tilrettelæggelse således, at den studerende får fri i eksamensperioderne og i øvrigt møder fleksibilitet fra sognets side ift. at studierne skal kunne passes ved siden af konfirmationsforberedelsesforløbet.
De enkelte sogne afholder udgiften til løn for den teologistuderende, og menighedsrådet er ansættende myndighed. Tal evt. med provsten vedr. de økonomiske rammer. Der er mulighed for at ansætte den studerende enten 1 eller 2 semestre.
Er du interesseret, så kontakt den religionspædagogiske konsulent Anni Albæk på tlf. 2181 0951.
Endelig tilmelding til forløbet er 1. maj 2026 på mail: alal@km.dk
Mange hilsner,
Udvalget for ”Styrket konfirmationsforberedelse”
Karen Togsverd Hansen
Eva Pedersen
Anni Albæk