Hvert år i november fyldes Ribe Domkirke af sangglade skoleelever fra hele Ribe Stift, når RAMS – Folkekirkens Skoletjeneste i Ribe Stift inviterer til den traditionsrige salmesangsbegivenhed “Skal vi synge en salme?”.
I år samles omkring 4700 elever under domkirkens hvælvinger for at synge, lytte og opleve fortællinger om stjerner – i tro, videnskab og historie. 💫
Temaet “En stjerne skinner i nat” tager eleverne med på en rejse, hvor vismænd og videnskabsmænd drager af sted for at finde den største af alle stjerner. Undervejs flettes fortælling, drama og fællessang sammen – og eleverne oplever, hvordan gamle salmer stadig taler ind i nutidens store spørgsmål og undren over verden. 🌌
Selvom arrangementet er lavet for skoleklasser, er alle velkomne til at kigge forbi Ribe Domkirke og lade sig fylde af stjernedrys og fællessang. ✨
📅 11.–14., 18.–21. og 25.–27. november
🕥 Kl. 10.30–ca. 11.30 (dørene åbnes kl. 10.00)
📍 Ribe Domkirke
Læs mere om RAMS og deres arbejde her: Forside - RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste Ribe Stift
