Shakespeare, Street Food og stærkt kollegialt fællesskab

Hvordan styrker man det kollegiale fællesskab blandt præster? Én måde er at tage i teatret sammen – og det gjorde præsterne fra Varde og Skads Provstier, da de i påskeugen drog til Musikhuset Esbjerg for at se Folketeatrets opsætning af King Lear.

Inden forestillingen mødtes Varde Provstis præster, provstisekretærer og ægtefæller hos Street Food, Esbjerg, og aftenen blev både en kulturel oplevelse og et vigtigt pusterum i en travl uge, hvor mange prædikener og gudstjenester venter.

”Hvis der ikke allerede fandtes en udbredt interesse for Shakespeare blandt præsterne, ja, så var det vores pligt at bidrage til dens kommende eksistens,” udtaler provst Lise Hindsholm. Forestillingen bød på stærkt skuespil og en rørende påmindelse om livets overgange og menneskelige relationer – og om at passe på sit temperament (og sine døtre!).

Tak til Ribe Stifts Stiftsråd, som støttede initiativet – og til alle jer, der var med og gjorde aftenen til en god oplevelse i fællesskabets tegn. ❤️ HUSK at du som præst i Ribe Stift kan søge om tilskud til kollegiale arrangementer! Læs mere her: https://ribestift.dk/hvorfor-er-ribe-stift-et-godt-sted-at-vaere-praest/er-du-allerede-praest-i-ribe-stift

Varde Provstis præster klar til forestillingen