Nu er introduktion til midtvejsrapporten, forslag til program, plakater, flyers og samtalekort klar til jer, der vil begynde samtalerne om dåb i jeres sogn. Materialet egner sig til brug for samtalen mellem folkevalgte, ansatte og sognets beboere.

Ansatte, folkevalgte, frivillige og alle med interesse for folkekirken. Alle har mulighed for at komme til orde i debatten om, hvordan vi i fremtiden skal døbe vores børn i folkekirken. Man skal blot udfylde det høringsskema, som dåbskommissionen har udarbejdet, og som findes på Folkekirkens IntraNet.
For at understøtte menighedsrådenes arbejde med at åbne samtalen om dåb, har kommissionen udarbejdet et dialogmateriale. Materialet indeholder en kort introduktion til kommissionens arbejde inklusive samtalekort målrettet samtalen mellem menighedsråd, ansatte og sognets beboere - og et link til det offentliggjorte høringsskema.
Der er også forslag til plakat til annoncering af møder i sognet, og flyers til at skabe opmærksomhed med lokalt. De tre liturgiske modeller, som dåbskommissionen opfordrer landets sogne til at afprøve, er sat op på en måde, så de kan printes ud og læses på møder eller bruges som indstik i ritualbogen.
Se og download dialogmateriale her
Se det samlede dialogmateriale på Folkekirkens IntraNets temaside 'Dåben til eftersyn'
Fakta om hørings- og afprøvningsproces 2025
- 2. april 2025 offentliggjorde dåbskommissionen sin midtvejsrapport. Midtvejsrapporten er resultatet af kommissionens første to års arbejde.
- Dåbskommissionen har igangsat en omfattende hørings- og afprøvningsfase fra april 2025 – december 2025. Formålet er at få feedback fra såvel kirkens parter som befolkningen.
- Dåbskommissionen opfordrer alle menighedsråd til at tage midtvejsrapporten med dens forslag til nye dåbsliturgier og nye vejledninger op på førstkommende menighedsrådsmøde for at drøfte, om I ønsker at tage en eller flere modeller i brug i sognet. Se midtvejsrapporten her: Midtvejsrapport Dåbskommission 300425.pdf.
- Det er muligt at indsende kommentarer til dåbskommissionen uanset, om I har afprøvet de tre modeller eller ej. Kommissionen vil bruge jeres feedback til at kvalificere den endelige anbefaling af, hvorvidt der skal indstilles et nyt ritual til brug ved dåb i Den Danske Folkekirke.