Klar til en ny "kollega"? Bliv klogere på AI på Folkekirkens Digitaliseringskonference 2026

Sæt kryds i kalenderen den 11. november 2026, hvor Folkekirkens Digitaliseringskonference afholdes i Middelfart.  

Kunstig intelligens er allerede en del af arbejdslivet – også i folkekirken. Derfor sætter Folkekirkens Digitaliseringskonference 2026 fokus på, hvordan AI påvirker vores opgaver, samarbejde og forståelse af det kirkelige arbejde. På konferencen kan du få indblik i, hvordan kunstig intelligens bruges i praksis – og hvad det betyder, når teknologien bliver en slags ny "kollega" i hverdagen. 

Uanset om du er nybegynder eller allerede arbejder med AI, får du mulighed for at blive klogere på teknologiens muligheder og dilemmaer i en folkekirkelig kontekst.

Konferencen afholdes af It-Følgegruppen og Folkekirkens It og retter sig mod alle i folkekirken på tværs af faglighed, funktion og geografisk tilknytning.

Mere information om program og tilmelding kommer i august.