Ribe Stifts Virtuelle Stiftsårbog - Film 3: Dåben i fokus

I denne uge fortsætter Ribe Stifts Virtuelle Stiftsårbog 2025 sin adventsrejse gennem folkekirkens aktuelle temaer. Efter film om både folkekirkens demokrati og den åndelige oprustning retter vært Jacob Bjorholm nu blikket mod et af kirkens mest grundlæggende ritualer: dåben.

I filmen møder Jacob cand.theol. og ph.d. Sasja Stopa fra Aarhus Universitet, som forsker i dåbens teologi og praksis til en samtale om dåbens teologi fra Luther til det moderne samfund. Undervejs sættes der også fokus på Dåbskommissionens midtvejsrapport, og hvad dens anbefalinger kan komme til at betyde for folkekirkens arbejde fremover.

Filmen bringer os også på besøg i Treenighedskirken, hvor Jacob drøfter dåben i praksis med præst Louise Sundorf Christensen.

Dåben samler tradition, identitet og tilhørsforhold i én handling, og filmen viser, hvordan dette både udfordres og fornyes i en moderne kirke. Samtidig peger den frem mod næste og sidste film i årets serie, hvor Jacob mødes med vores biskop til en samlet, eftertænksom og hjertelig opsummering af årets tre temaer.

Se filmen på vores hjemmeside, www.ribestift.dk, eller vores Facebook-gruppe.