Kære præster
På bispemødet i Aalborg i april 2023 drøftede vi biskopper og stiftskontorcheferne, hvad begravelsesmyndighedens kompetence indebærer.
Baggrunden for drøftelsen var blandt andet, at det i stigende grad opleves, at bedemænd reelt afgør spørgsmål, der ifølge loven skal afgøres af jer som begravelsesmyndig. Det kan for eksempel være, at bedemanden allerede inden mødet med præsten har fået de pårørende til at tage stilling til gejstlig medvirken til begravelses- eller bisættelseshandlingen og vedlægger en underskrevet erklæring om, at der ikke ønskes gejstlig medvirken.
Vi vil i den forbindelse gerne gøre jer præster opmærksomme på, hvilke beføjelser I har som begravelsesmyndighed. Med denne viden kan I over for bedemændene argumentere for, at de ikke kan afgøre forhold, som I ifølge loven skal afgøre.
Jeg vil i det følgende gennemgå de regler, der gælder for begravelsesmyndigheden.
Når en person dør, skal der rettes henvendelse til begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding. Begravelsesmyndigheden er under normale omstændigheder sognepræsten på afdødes bopælssted. Det er almindeligvis afdødes nærmeste pårørende, der henvender sig til begravelsesmyndigheden om begravelse eller ligbrænding, men det kan også være andre fx kommunen.
Begravelsesmyndigheden skal på baggrund af henvendelsen afgøre, om afdøde skal begraves eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen.
Når begravelsesmyndigheden træffer sin afgørelse, skal de ønsker, som afdøde (over 15 år) har fremsat, efterkommes. Hvis afdøde ved sin død var medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, skal det som udgangspunkt tages som udtryk for et ønske om en kirkelig begravelse, hvor præsten medvirker.
Hvis afdøde ikke har fremsat nogen ønsker, skal præsten, ved kontakt til den, der har henvendt sig om begravelse og ligbrænding, undersøge, hvad afdøde måtte have ønsket. Hvis en person, der stod afdød nærmere, oplyser, at afdøde havde andre ønsker, skal det dog efterkommes.
Hvis afdødes pårørende ikke er enige i den beslutning, begravelsesmyndigheden træffer om begravelse eller ligbrænding, og om der skal medvirke en præst, kan de gøre indsigelse. Hvis begravelsesmyndigheden ikke retter sig efter indsigelsen, skal begravelsesmyndigheden forelægge spørgsmålet for skifteretten.
I det tilfælde hvor der er ønske om at sprede afdødes aske over havet, men der ikke foreligger et skriftligt ønske fra afdøde, er det desuden begravelsesmyndigheden, der afgør, om skriftlighedskravet kan fraviges. Den afgørelse kan de pårørende også gøre indsigelse mod. Hvis begravelsesmyndigheden ikke retter sig efter indsigelsen, skal begravelsesmyndigheden forelægge spørgsmålet for skifteretten.
De regler jeg har gennemgået findes i begravelseslovens § 3, stk. 3 og §§ 5-9.
For så vidt angår afgørelsen om præstens medvirken ved begravelse eller bisættelsen, kan I læse mere her: Begravelsesvejledning | viborgstift.dk.
Hvis I bliver opmærksomme på, at en bedemand har truffet beslutning om forhold, som det ifølge loven er jer som begravelsesmyndighed, der skal træffe afgørelsen om, skal jeg bede jer rette henvendelse til den pågældende bedemand og oplyse, at det er jeres retmæssige kompetence af træffe afgørelsen.
Desuden skal I overfor de pårørende fastholde, at det er jer som begravelsesmyndighed, der skal træffe afgørelsen. I kan eventuelt inddrage jeres provst. Så kan vi forhåbentlig ved fælles hjælp få standset den kedelige tendens, der desværre har vist sig.
På forhånd tak for jeres indsats.
Med venlig hilsen
Henrik-Wigh-Poulsen
Printvenlig version er vedhæftet