Pr. 1. januar 2026 er ny lovgivning trådt i kraft

Lov nr. 1772 af 29. december 2025 om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov) er trådt i kraft 1. januar 2026

Loven kan findes her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1772

Med lovens ikrafttræden indføres: 

  • Ny formålsbestemmelse i menighedsrådslovens § 1
  • Nye regler om oprettelse af fælles menighedsråd og ændring af sognestruktur 
  • Øget professionalisering af menighedsrådenes personaleledelse
  • Mulighed for online- og hybridmøder samt elektronisk beslutningsprotokol
  • Nye regler om fratagelse af enkeltmandsposter og udelukkelse af menighedsråd
  • Nye samarbejdsmuligheder mellem menighedsråd og flere provstiudvalg samt mellem provstiudvalg
  • Mulighed for nedsættelse af ansættelsesudvalg ved præsteansættelser i flersognspastorater
  • Afskaffelse af godkendelseskrav på kirkegårde
  • Krav om screening af kirkegårde og godkendelseskrav for umistelige kirkegårde
  • Oprettelse af en fællesfondsfinansieret enhed for folkekirkens middelalderkirker

Samtidig med loven træder 12 administrative forskrifter i kraft, som i november 2025 har været sendt i 4 ugers offentlig høring. Det drejer sig om følgende administrative forskrifter (9 opdaterede og 3 nye), som kan findes i Retsinformation:

  1. Cirkulære nr. 10278 af 30. december 2025 indberetning om valg til menighedsråd, konstituering og kassation af valgmateriale m.v. (Se mere her)
  2. Cirkulære nr.  10279 af 30. december 2025 om nyvalg og regnskabsaflæggelse ved strukturændringer for menighedsråd [nyt] (Se mere her)
  3. Cirkulære nr. 10277 af 5. december 2025 om honorering af præsters varetagelse af hvervet som personaleansvarlig for menighedsrådets ansatte (Se mere her)
  4. Bekendtgørelse nr. 1815 af 29. december 2025 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m. (Se mere her).
  5. Cirkulære nr. 10275 af 5. december 2025 om forberedelse og gennemførelse af ansættelse i præste- og provstestillinger (Se mere her)
  6. Vejledning nr. 10273 af 5. december 2025 om menighedsråds, provstiudvalgs og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m. (Se mere her).
  7. Bekendtgørelse nr. 1813 af 29. december 2025 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Se mere her).
  8. Bekendtgørelse nr. 1812 af 29. december 2025 om udvalg om kirkegårde (Se mere her
  9. Bekendtgørelse nr. 1814 af 29. december 2025 om Folkekirkens Enhed for).  Middelalderkirker [ny] (Se mere her).
  10. Bekendtgørelse nr. 1824 af 29. december 2025 om ændring af bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden (Se mere her).
  11. Cirkulære nr. 10276 af 5. december 2025 om ændring af cirkulære om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab og revision  (Læs mere her).
  12. Bekendtgørelse nr. 1811 af 29. december 2025 om ophævelse af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene og bekendtgørelse om udarbejdelse af fortegnelse over menighedsrådsmedlemmer [ny] (Se mere her).

En kort beskrivelse af ændringer og indhold i de administrative forskrifter kan læses i høringsbrev af 27. oktober 2025, jf. vedhæftede dokument.

En række af lovens ændringer får først virkning senest fra november 2026 eller fra ordinært valg til menighedsråd i 2028, mens enkelte ændringer først træder i kraft den 1. januar 2029. Et antal yderligere bemyndigelsesbestemmelser til kirkeministeren forventes i forbindelse hermed udmøntet ved udstedelse af nye administrative forskrifter. 

Ændringer der får virkning i løbet af 2026 og senest ved konstitueringen i november 2026

  • Nye regler om tidspunkt for orienteringsmøde og valgforsamling m.v. på mindre øer
  • Nyt krav om obligatorisk kursus for formand og kasserer (webinar) og for personaleansvarlig (fysisk 3-dages kursus og webinarer)
  • Nye regler om kompensation for anvendte timer til deltagelse i det obligatoriske kursus for personaleansvarlige
  • Nye regler for konstituering (dvs. enten en såkaldt minimumsmodel eller den hidtil gældende model med valg af enkeltmandsposter og stående udvalg)

Ændringer, der har virkning fra det ordinære valg til menighedsråd i 2028:

  • Justering af antal medlemmer i menighedsråd
  • Biskoppen kan undtagelsesvis fritage provsten for medlemskab af menighedsrådet, og biskoppen kan udpege en primærpræst i pastorater med flere sogne
  • Nye valgregler for det tyske mindretal
  • Nye regler om stemmevægte i budgetsamrådet
  • Ny valgform ved valg til provstiudvalg og stiftsråd

Ændringer, der træder i kraft den 1. januar 2029:

  • Ansvaret for præsteembedets faste ejendomme flyttes til provstiudvalget.
  • Budgetsamrådet kan med vægtede stemmer og simpelt flertal beslutte at fastholde ansvaret hos menighedsrådene for hhv.: 1) alle præsteembedets ejendomme, 2) landbrugsejendomme og jorder eller 3) tjenesteboliger
  • Enkeltmenighedsråd kan beholde ansvaret for præstembedernes faste ejendomme, medmindre budgetsamrådet med et kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer afviser dette
  • Menighedsråd har vetoret over for opstilling af solceller mv. på overdraget jord samt over for salg af en overdraget sognegård på en tjenesteboligmatrikel, medmindre der findes et egnet alternativ

Med venlig hilsen

By-, Land- og Kirkeministeriet