I starten af januar mødtes 12 præster i Aarhus Stifts bispegård for at få nye færdigheder i podcast-produktion og interview-teknikker.

Fra Palmesøndag og et helt år frem er vores præster i Aarhus Stift værter for podcasten Prædiken på vej. Her skal præsterne på skift samtale med en kollega, de selv vælger, om den kommende søndags tekst.
Maja Eskerod, som er sognepræst i Tvede, Linde og Mellerup sogne, er én af de præster, som er med:
”Jeg sagde ja til opgaven, fordi både jeg og lytterne får lov at møde nogle vildt spændende mennesker og høre deres forståelse af evangelieteksterne. I bund og grund ved jeg jo ikke, hvad der opstår, når vi som kolleger taler sammen og spejler os i hinanden. Det glæder jeg mig til at opleve.”
Podcasten er i dag velbesøgt – ikke kun af præster, men også af andre, som er interesserede i en mere uformel dialog om bibelteksterne.
Du kan finde podcasten her: