Kære provster, kirkebogsførende sognepræster og kordegne
Igen i 2027 afholder By-, Land- og Kirkeministeriet, Personregistreringsenheden efteruddannelseskursus i personregistrering - PEU-kursus – for provster, kbf-præster og kordegne. Kurserne afholdes i januar, februar og marts måneder.
Da vi har fået positive tilbagemeldinger på måden, vi opdelte vores sidste kursus i efteråret 2025, har vi valgt at gentage denne opdeling af deltagerne. Der bliver i hvert stift udbudt to kurser – et målrettet til kbf-præster og et målrettet til kordegne. Det giver os mulighed for at tilpasse undervisningen bedre til henholdsvis kbf-præster, der har kordegn og derfor ikke selv arbejder med personregistrering, og kbf-præster, kordegne/præstesekretærer, der arbejder med registreringerne selv.
Dette er med til at sikre, at alle får det bedst mulige udbytte af kurset. I hvert stift vil der derfor blive afholdt:
· et kursus om formiddagen kl. 9-12, primært for kbf-præster, der har kordegn/præstesekretær
· et kursus om eftermiddagen fra 13-16, primært for kordegne og kbf-præster uden kordegn/præstesekretær
Alle er naturligvis velkomne til at deltage på begge kurser, såfremt der er plads til det, men der må forventes et vist overlap i selve kursusindholdet på de to kurser.
Det overordnede formål med PEU-kurserne er stadigvæk at sikre et godt kendskab til regelgrundlaget indenfor området, understøtte det kontinuerlige arbejde med cyber- og informationssikkerhed og at styrke samarbejdet mellem kbf-præst og kordegn.
Alt sammen for at sikre en høj kvalitet i den personregistrering, som udføres af Folkekirken.
Der bliver derfor lagt vægt på, at kbf-præster og provster deltager i kurserne.
I Aarhus Stift afholdes PEU-kurset torsdag den 11. februar 2027 i Sankt Lukas Sognegård, Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C.
Du kan tilmelde dig på Tilmelding til PEU-kursus 2027 – Udfyld formular
Du skal ikke medbringe PC for at deltage i kurset.
Hvis du har spørgsmål vedr. det praktiske i forhold til PEU, skal du kontakte Aarhus Stift på tlf.nr.: 8614 5100.
Du er også velkommen til at skrive en mail på kmaar@km.dk.
Med venlig hilsen
Personregistreringsenheden - By, Land og Kirkeministeriet