Kære ansatte og frivillige i Københavns Stift
Vi biskopper mødes altid i januar. Det hører til bispemødet, at vores nordatlantiske kolleger fra Grønland og Færøerne altid er med ved vores møder. De bidrager med deres synsvinkler og deres tradition. De underretter os andre om, hvordan folkekirken har det i de to andre lande, der er en del af Rigsfælleskabet.
Stemningen i år var ubeskrivelig - svær at finde ord for. Paneeraq Siegstad Munk, Grønlands biskop, udstrålede stoisk ro; men gjorde det også klart, at situationen er rædselsvækkende og uforståelig.
Det må kalde på magtesløshed, når mennesker med stor magt, blot taler om ens land. Bare taler hen over hovedet - taler om ens hjemstavn som noget, der bare kan håndteres, købes, sælges.
Biskopperne udtalte ved denne lejlighed: "Som Grønlands, Færøernes og Danmarks biskopper ønsker vi for vores lande, at vi må få kræfter og mod til at være i Rigsfællesskabets brogede kreds, hvor vi tager den forsonende samtale op, holder sammen og finder glæden og styrken til at bevæge os ind i den fælles fremtid. Vi beder for freden og for respekten nationerne imellem".
Vi har en lang historie inde på livet i Københavns Stift med Grønland og Færøerne. Dengang de to nordatlantiske stifter endnu ikke var selvstændige, førte Københavns biskop gejstligt tilsyn.
Vi er heldige. I vores stift er der både en grønlandsk og en færøsk præst, der fejrer gudstjeneste på deres modersmål. Jeg håber, at det kirkelige fællesskab må give anledning til nysgerrighed og til samtaler i fremtiden.
Det er spændende med mindretal. De er med til at gøre buketten mere spraglet. Over årene synes jeg, at nationale og kulturelle og religiøse mindretal har været med til at åbne horisonten og give udsyn.
Indimellem er der naturligvis også alvorlige samtaler, fordi et flertal nemt kommer til at tage noget for givet, der ikke er givet.
Lad os give hinanden håndslag på, at vi ikke vil tages i blot at tale om de andre, men tale med dem.
Mine tanker går til det grønlandske folk. Jeg beundrer den ro, som grønlandske politikere udtrykker, og glæder mig til den fælles fremtid, der indeholder, at jeg skal lære meget mere om Grønland.
Mange hilsner
Peter Skov-Jakobsen
Biskop i Københavns Stift