Kære ansatte og frivillige i Københavns Stift
Der er valg til provstiudvalg og stiftsråd i det kommende efterår. Det er et valg, som jeg håber, I alle vil engagere jer i.
Provstiudvalgene og stiftsrådet varetager ligesom menighedsrådene vigtige opgaver i folkekirken. Kirken er forankret i sognet, og samtidig er det vigtigt, at vi finder hinanden i samarbejder i et fællesskab på tværs af sognene. Her spiller provstiudvalgene og stiftsrådet en vigtig rolle.
Derudover fordeler provstiudvalgene de penge, der kommer ind via den lokale kirkeskat. Hvor høj skal kirkeskatteprocenten være, og hvad skal pengene bruges til? Det afgør provstiudvalgene i dialog med menighedsrådene. Provstiudvalgene kan også tage initiativ til samarbejder mellem sognene i provstiet.
Stiftsrådet i København er medskabende i samarbejder med provstierne og stift. Stiftsrådets helt store opgave er at have øjnene åbne for, hvor vi skal sætte ind med tværgående indsatser, så vi bedst muligt møder københavnerne og bornholmerne og imødekommer deres forventninger til folkekirken her i stiftet.
Allerede her i slutningen af august og i begyndelsen af september indkalder provstiudvalgene menighedsrådene til et møde, hvor de vil orientere om og opstille kandidater til de to valg. I praksis vil det mange steder være de opstillede kandidater, der ender med at blive valgt, fordi der ikke indkommer andre lister. I har afgørende indflydelse på, hvem der skal varetage opgaverne i provstiudvalg og stiftsråd. Derfor er det af stor vigtighed, at I deltager i møderne og engagerer jer i at finde kandidater til de to organer, som sammen med menighedsrådene varetager vigtige opgaver i vores folkekirkelige struktur.
Jeg vil bede jer om at agere ud fra de forudsætninger, som vi har, og de erfaringer, vi har gjort. Det er vigtigt, at de mennesker vi vælger i provstiudvalg og stiftsråd, har sansen for at kunne agere ud fra et overordnet perspektiv og kan se, hvad der gavner provstiet og stiftet.
Folkekirken har forandret sig meget, fordi det danske samfund forandrer sig. Vi kommer med et evangelium, der hele tiden kræver oversættelse ind i samtiden. Derfor er det at være kirke også hele tiden at være på vej.
At være kirke er hele tiden at være i samtale med mennesker. Selvfølgelig foregår mange af vores samtaler med mennesker i forbindelse med kirkelige handlinger og gudstjenester. Vi har dog også en glæde ved at nå længere ud og ikke kun at blive inden for kirkens rammer. Det skal der være tid til. Der er brug for, at vi blander os mere i den offentlige debat og i de store samtaler. Det gælder alle ansatte og frivillige. Jeg håber, at I vil sætte tid af til samtalen, og at I også giver jer selv og hinanden plads til at fundere. Det er ikke fremmed for vores forståelse af at være kirke, og det er heller ikke noget nyt. Samtalen og eftertanken kræver dog tid, og derfor skal vi indrette os, så vi hver især har den fornødne tid til at prioritere begge dele.
Mange hilsner
Peter Skov-Jakobsen