Personalenyt i Helsingør Stift med udgangen af februar 2026

Bogholder Dorthe Miland har sidste arbejdsdag fredag den 27. februar 2026, da hun efter 30 års ansættelse – desværre for os - har valgt at gå på en velfortjent pension.

Dorthe er en utrolig flittig, pligtopfyldende, loyal og meget vellidt medarbejder og kollega, der tillige med bogholderiopgaverne har haft opgaver for Forsikringsenheden. Vi kommer til at savne Dorthe, og er samtidig taknemmelig for de 30 år, hun har dedikeret til os i stiftsadministrationen i Helsingør til gavn for det folkekirkelige liv i stiftet.